Peter Carl Frederik von Scholten (17. maj 1784 – 26. januar 1854) var en dansk officer og kolonial embedsmand, der var generalguvernør i Dansk Vestindien fra 1827 til 1848. Han er især kendt for sin rolle i reformerne af kolonialforvaltningen og for sin proklamation af slaveriets ophævelse på de dansk-vestindiske øer den 3. juli 1848. Han havde på dette tidspunkt fungeret som generalguvernør siden 1827 og blev efterfølgende stillet for en kommissionsdomstol, men blev frifundet af Højesteret i 1852.
thumb|upright=1.2|Udsigt fra Bülowsminde på Sankt Croix, malet af Peter von Scholtens bror Frederik von Scholten i 1834.
Opvækst og uddannelse
Peter von Scholten blev født på Vestervig Kloster i Thy som søn af kaptajn Casimir Wilhelm von Scholten og Catharina Elisabeth de Moldrup. Familien von Scholten var en officersfamilie med rødder i det tysktalende område.
Han blev som otteårig optaget på Landkadetakademiet og fortsatte herefter sin militære uddannelse. Han blev officer i den danske hær og fik gennem sin tjeneste kontakt til kong Frederik 6.. Denne forbindelse fik senere betydning for hans karriere i Dansk Vestindien.
Første ophold i Dansk Vestindien
I 1804 rejste von Scholten som ung officer til Sankt Thomas, hvor hans far var kommandant. Han opholdt sig på øerne frem til den britiske besættelse i 1807, hvorefter han blev taget som krigsfange og ført til England. I 1808 blev han udvekslet og vendte tilbage til Danmark.
Efter nogle år i Danmark vendte han i 1814 tilbage til Dansk Vestindien. Han blev ansat som vejermester og postmester på Sankt Thomas og avancerede herefter til flere ledende stillinger i koloniforvaltningen. I 1818 blev han stadthauptmand på Sankt Thomas, og i 1822 blev han toldintendant. I 1823 blev han udnævnt til guvernør på Sankt Thomas.
I 1810 havde han giftet sig med Anne Elisabeth Thortsen, kaldet Lise. Parret fik fem børn. Familien opholdt sig kun i nogle år i Dansk Vestindien, hvorefter Lise og børnene hovedsageligt boede i København.
Generalguvernør
I 1827 blev von Scholten udnævnt til fungerende generalguvernør over Dansk Vestindien. I 1835 blev han udnævnt til virkelig generalguvernør. Han havde residens på Sankt Croix og var øverste danske embedsmand i kolonien.
Under sin embedsperiode fik han ry for en autoritær og personlig ledelsesstil. Han havde samtidig tætte forbindelser til kongemagten og opnåede efterhånden rang af generalmajor. Hans forhold til plantageejerne var præget af konflikter, navnlig i forbindelse med hans politik over for den slavegjorte befolkning.
Von Scholten arbejdede fra slutningen af 1820'erne for forskellige reformer af den slavegjorte og frie farvede befolknings retsstilling. I 1830 blev der gennemført en ordning, der gav døbte slavegjorte adgang til at aflægge ed, og i 1834 blev reglerne om blandt andet frikøb, ejendomsret og begrænsning af tugtelsesretten ændret.
I 1839 gennemførte han en landskoleordning på Sankt Croix. I 1840 blev reskriptet fra 1834 offentliggjort i sin helhed. Reformerne blev dog gennemført inden for rammerne af det danske koloniale system, og von Scholten var ikke tilhænger af en øjeblikkelig fuldstændig frigivelse i hele perioden.
Anna Heegaard og Bülowsminde
På Sankt Croix levede von Scholten i mange år sammen med Anna Heegaard, en velhavende fri farvet kvinde. De boede sammen på landstedet Bülowsminde uden for Christiansted, som de opbyggede og ejede sammen i en periode.
Forholdet mellem von Scholten og Heegaard fandt sted samtidig med, at hans hustru og børn boede i Danmark. Heegaard spillede også en væsentlig økonomisk rolle i forbindelse med Bülowsminde og von Scholtens privatøkonomi.
Anna Heegaard ejede selv slavegjorte mennesker. Dette forhold illustrerer den komplekse sociale og økonomiske situation i Dansk Vestindien, hvor frie farvede personer kunne være både økonomisk selvstændige og en del af det slavebaserede samfund.
Von Scholtens bror Frederik von Scholten gjorde også karriere i Dansk Vestindien og er kendt for sine akvareller af øerne.
Reformerne og slaveriets ophævelse
I 1840'erne voksede presset for en afskaffelse af slaveriet både i Dansk Vestindien og i Danmark. Den britiske afskaffelse af slaveriet i 1833 påvirkede også den danske debat.
Den danske regering besluttede i 1847, at slaveriet i Dansk Vestindien skulle afskaffes gradvist over en periode på 12 år. Børn født af slavegjorte kvinder efter forordningen skulle være frie fra fødslen, mens den øvrige slavegjorte befolkning efter planen skulle frigives i 1859. Ordningen blev ikke accepteret af den slavegjorte befolkning.
Slaveoprøret i 1848
Den 3. juli 1848 samledes omkring 8.000 slavegjorte plantagearbejdere på Sankt Croix omkring Frederiksted i et oprør mod slaveriet. Oprøret var det største slaveoprør i Dansk Vestindien og blev blandt andet ledet af General Buddhoe.
Von Scholten stod over for en situation, hvor den koloniale administration risikerede at miste kontrollen. I stedet for at beordre et militært angreb proklamerede han samme dag, at alle slavegjorte på de dansk-vestindiske øer skulle være frie med øjeblikkelig virkning.
Proklamationen blev afgivet uden forudgående godkendelse fra den danske regering. Von Scholten havde dermed truffet en afgørende beslutning under et akut kolonialt oprør. Den efterfølgende officielle danske stadfæstelse kom først senere i 1848.
Von Scholten forlod kort efter øerne og vendte tilbage til Danmark. Han var fysisk og psykisk svækket efter begivenhederne og vendte aldrig tilbage til Dansk Vestindien.
Efterspil
Efter hjemkomsten blev von Scholten stillet for en kommissionsdomstol og anklaget for blandt andet embedsmisbrug i forbindelse med sin håndtering af oprøret. Han blev i 1851 dømt til at have sit embede forbrudt og mistede retten til pension.
Von Scholten ankede sagen til Højesteret, som i 1852 frifandt ham enstemmigt. Højesteret fandt, at hans handlemåde måtte vurderes ud fra hensynet til det almene vel under den konkrete situation.
Efter sin hustru Lises død i 1849 opholdt von Scholten sig en del af sine sidste år i Altona hos sin datter og svigersøn. Han døde i Altona den 26. januar 1854, 69 år gammel.
Han blev senere begravet i familiens mausoleum på Assistens Kirkegård i København. Gravkapellet blev i 1973 erklæret for historisk grav i forbindelse med 125-årsdagen for slavefrigørelsen.
Eftermæle
Peter von Scholten har i dansk historieskrivning længe været fremstillet som den centrale person bag slaveriets ophævelse i Dansk Vestindien. Denne fremstilling er dog blevet nuanceret af senere historikere. Ophævelsen var resultatet af flere forhold, herunder modstanden blandt den slavegjorte befolkning, internationale ændringer i synet på slaveriet, den danske debat og begivenhederne på Sankt Croix i 1848.
Von Scholtens rolle var samtidig betydelig. Han havde gennem mange år arbejdet for reformer, men hans politik var præget af både reformvilje og ønsket om at bevare den koloniale orden. Den øjeblikkelige ophævelse af slaveriet i 1848 var derfor ikke blot resultatet af en langsigtet personlig plan, men også en beslutning truffet under stærkt pres fra det igangværende oprør.
En mindeplade ved familiemausoleet på Assistens Kirkegård har traditionelt fremhævet hans humanitære rolle. I nyere tid er også denne mindekultur blevet diskuteret, blandt andet fordi slavefrigørelsen historisk er blevet knyttet meget stærkt til von Scholten personligt. Som et nyere supplement til denne erindringskultur retter I Am Queen Mary af Jeannette Ehlers og La Vaughn Belle opmærksomheden mod Mary Thomas, en leder af Fireburn, og fremhæver sorte kvinders modstand samt de tavsheder om dem, som præger koloniale arkiver.Kristine Nielsen (2026), "A Monument in Conflict: Transnational Resistance and the Politics of Commemoration in La Vaughn Belle and Jeannette Ehlers's I am Queen Mary", ARTMargins, 15 (1), s. 6–27, doi:10.1162/ARTM.a.364.
Film og populærkultur
I 1987 blev den danske film Peter von Scholten udgivet. Filmen blev instrueret af Palle Kjærulff-Schmidt, og Ole Ernst spillede titelrollen.
Von Scholten optræder desuden i filmen Viften fra 2023, hvor han spilles af Claus Riis Østergaard.
Se også
Dansk Vestindien Dansk slavehandel Slaveriets ophævelse i Dansk Vestindien Peter von Scholten (film) Anna Heegaard Frederik von Scholten
Referencer
Litteratur
Hans Gregersen: Peter von Scholten – en biografi. Forlaget Tommeliden, 1995. . H. Lawaetz: Peter v. Scholten. Vestindiske tidsbilleder fra den sidste Generalguvernørs dage. Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag, 1940. J.O. Bro-Jørgensen: Dansk Vestindien indtil 1755. I: Vore gamle Tropekolonier, bind 1. Stine Helweg og Marianne Linnée Nielsen (red.): Assistens 250. Center for Kirkegårde, København, 2010.
Peter von Kategori:Danskere i 1800-tallet Kategori:Personer fra Thy Kategori:Generaler fra Danmark Kategori:Kommandører af 1. grad af Dannebrog Kategori:Dansk Vestindiens guvernører Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Postfolk fra Danmark Kategori:Kammerherrer fra Danmark