Villa Marina er et hus i italiensk-inspireret stil på hovedgaden i Nysted. Huset er opført i 1877-1878 som sommerbolig for den norske digter Andreas Munch og hans hustru Amalia. Huset har på den tid virket som et yderst eksotisk indslag i en lille provinsby, hvor det efter alt at dømme kun var kirken, rådhuset og skolen, der havde mere end én etage.
Arkitekten bag villaen var Vilhelm Dahlerup, der også tegnede Det Kongelige Teater, Pantomimeteatret i Tivoli, Statens Museum for Kunst, Ny Carlsberg Glyptotek og mange andre bygningsværker og i øvrigt også forestod en restaurering af Nysted Kirke i 1861. Grunden, der ligger skråt over for Rådhuset, er ret smal, men gik dengang helt ned til stranden. Fra tårnet i vestenden af huset havde man bl.a. et fint blik til Ålholm, hvor Amalia Munch var vokset op.
Hendes moster var gift med grev Gregers Christian Raben, og Amalia blev parrets plejebarn, muligvis i 1835 da hun var 3 år, og senere blev hun adopteret af det ellers barnløse grevepar. Gregers Raben var modstander af at hans datter giftede sig med Andreas Munch og forbød dem at komme til Nysted under trusler om at gøre hende arveløs. Først efter hans død havde de derfor mulighed for at finde sig en bolig i Nysted.
Andreas Munch døde allerede i 1884 og derefter flyttede Amalia permanent ind i huset med sine døtre og blev boende til omkring 1898. Siden har huset haft mange ejere. Der har bl.a. været apotek. Omkring 1960 blev den nederste del af grunden udskilt og bebygget, og senere blev huset delt op i flere beboelser. Ca. 2015 gik nye ejere dog i gang med en restaurering af husets indre og i dag er det en blanding af ekstrabolig for ejerne, udlejning af ferielejligheder og en slags minikoncerthus. Det er stadig et usædvanligt islæt i den gamle hovedgade.
Ifølge Nystedkrøniken kostede det ca. 80.000 kr. at bygge huset, og i henhold til Mark og skilling, kroner og øre af Poul Thestrup (1991) tjente en faglært arbejder i 1878 i gennemsnit 26 øre i timen. For et arbejdsår med ca. 300 dage a 10 timer giver det en indtægt på ca. 800 kr. Det vil sige at opførelsessummen svarede til 100 års indtægt.
Erindringer og udsagn om Villa Marina thumb|Villa Marina 2010 thumb|Villa Marina ca. 1920 thumb|Andreas og Amalia Munch
Andreas og Amalia Munch havde bl.a. datteren Anna E. Munch, der senere blev en anerkendt maler. Hun udgav i 1954 bogen Et nordisk Digterhjem med erindringer og breve til og fra forældrene.
Heri kan man s. 66 – 71 bl.a. læse følgende:
Fra husets gæstebog, "Villa Marinabogen" Indledning, Andreas Munch <div align="left"> <div style="height: 300px; width: 300px; overflow: auto; padding: 3px;text-align: left; border:solid 0px;" title="digt"; > Villa Marina Ved Østersøens Strande Af Skove krandset smukt, Hvor Nysted By sig spejler Blidt i den klare Bugt.
Hvor Aalholms gamle Taarne Som Fortids Mærker staae, Hvor Havets friske Lufte Ind over Egnen gaae,
Der er paa høie Banke Villa Marina lagt Og skuer ud saa vide Over den hele Pragt.
Der kan min elskte Hustru Sin Barndomsegn gjenfaae, Som en velsignet Moder Med sine søde Smaa.
Der kan de unge Planter I Solskin voxe frem Og trives i Naturens Og Kjærlighedens Hjem.
Der kan den gamle Digter De sidste Dage boe Og hvile efter Stormen I stille, landlig Ro.
Der haabe vi at Gjæster Vil dele tidt vor Lyst, Forøge Husets Minder Ved Ord fra Vennebryst.
Men først og fremst, o Herre! hade jag Velsign Du dette Sted! Skjænk dem, som der skal dvæle Din Naade og Din Fred! 20. august 1883, Chr. K. F. Molbech <div align="left"> <div style="height: 300px; width: 300px; overflow: auto; padding: 3px;text-align: left; border:solid 0px;" title="Orkester"; > Farvel til Villa Marina En Maage strakte Vingen hvid Og flagred over Sund og Sø, Og glemte Storm og Bølgestrid I Bugten under ø.
Der er saa hjertevarmt og godt Blandt Roserne paa denne Strand Hvor Skoven og det røde Slot Smukt speile sig i Vand.
Der er en venlig Sommerhavn, Hvor Svalen flyver højt og frit, Og Digtersnekkens gamle Stavn Sig vugger trygt og blidt.
Der klinger fra hvert Blad og Siv En sagte Sang om Hjemmets Fred, Om saligt Haab og om et Liv I fuldtro Kjærlighed.
Den Maage sad paa Strandens Sten Og tænkte ved sig selv som saa: »Gid jeg var Svalen hist paa Gren Og kunde Hvile faa.«
Saa løfted den sin Vinge god Og fløj af sted, men hvor den sad, Til Tak en Fjer den falde lod, Og det er dette Blad. Oktober 1882, Andreas Munch <div align="left"> <div style="height: 300px; width: 300px; overflow: auto; padding: 3px;text-align: left; border:solid 0px;" title="Kammermusik"; > Villa Marina Villa Marina, yndige Bolig Hvor jeg har standset min Vandrestav, Favnet af Roser og Vinløv fortrolig Skuer du over det blaanende Hav!
Sfinxen, som vogter din blomstrende Have Har ingen Gaade at ængste mig med, Leder mit Blik kun ud over Grave Hen til den klare, den evige Fred
Her er den Fred, som Jorden kan give, Hjemmets, Naturens og Skjønhedens Fred, Her min omtumlede Livsbaad kan blive Ankret ved Havnens skjærmende Bred.
Ikke jeg glemmer derfor mit Norge, Ikke dets Fjelde, dets brusende Elv, Barndom og Ungdom derfor mig borge Glemte jeg Norge, jeg glemte mig selv.
Men nu er Strid og Uro deroppe. Neppe jeg kjender mit Hjemland igjen; Skyer nu skjule Fjeldenes Toppe, Folket er splittet, Ven staar mod Ven.
Naar jeg af Kjærlighed hæver min Stemme Mod denne Ufærd, man nu driver paa, Maatte jeg Haansord selv derfra fornemme, Hvor dog mit Norges Liv skulde slaae.
Vel kan min Kjærhghed derved ei slukkes Luer for Norge til sidste Stund. Men mine Toner i Brystet kun lukkes, Naar de ej finde gjenklingende Bund.
Stille jeg dog for mit Fædreland beder Her hvor kun fjernt jeg hører dets Kiv Her, hvor Alderdoms Ro mig omfreder Her, hvor jeg venter Fornyelsens Liv.
Villa Marina, yndige Bolig Smilende venlig til Skov og til Sø, Favn Du Din gamle Digter fortrolig, Lær ham tilgive, og lær ham at døe!
Kilder Huse i Nysted (2008) Anna E. Munch: Et nordisk Digterhjem (1954) Nystedkrøniken Poul Thestrup: Mark og skilling, kroner og øre 1991
Eksterne henvisninger
Andreas Munch-selskapet
Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Nysted