Mute Comp. Physical Theatre er et teaterkompagni, der blev stiftet i 1999 af koreograferne Jacob Stage (f. 1969) og Kasper Ravnhøj (f. 1977). Mute er en forkortelse for Movement United with Text Expression. Stage og Ravnhøjs mål er at kombinere tekst, dans og fysisk teater.
Siden 2009 har Mute Comp. haft lokaler i Tap E i Carlsberg Byen på Vesterbro, hvor også Dansehallerne ligger.
Udover dans og bevægelse henter gruppen ofte inspiration fra andre udtryksmåder såsom poetry slam, nycirkus, street dance og slapstick comedy. Mute Comp. beskæftiger sig med urbane temaer og tendenser, og deres forestillinger udforsker menneskets mørke sider. F.eks. handler deres Illegal trilogy, som består af Knock on Unpainted Wood, F.U.B.A.R og BLACKOUT!, om henholdsvis trafficking, våbenhandel og narko.http://www.s1005319.tdchweb.dk/files/mutecomphaefte.pdfDansere afliver myten om den glade luder - iBYEN.dk
Mute Comp. er kendt for inkorporere livemusik i deres produktioner. F.eks. var det nordiske band Valravn en del af forestillingen Grasping the Floor with the back of my head, og i F.U.B.A.R. havde det amerikanske band Legendary Shack Shakers hovedrollen.
Mute Comp. har turneret i lande som Syrien, USA, Rusland, Frankrig, Ægypten og Bulgarien. De har modtaget flere nomineringer og priser for deres arbejde. I 2002 modtog Kasper Ravnhøj Reumerts Talentpris. I 2008 deltog Mute Comp. i Cairo International Festival for Experimental Theatre med forestillingen Grasping the Floor with the back of my head, hvor de modtog prisen for Bedste Performance samt en nominering for Bedste Kvindelige Performance.
Forestillinger BLACKOUT!, 2012 F.U.B.A.R., 2011 Knock on Unpainted Wood, 2010 Post Secret, 2009 Grasping the Floor with the back of my head, 2008 Marshmallow, 2007 Caterpillar, 2006 Propaganda, 2006 Bright Lights, 2005 Death and the Maiden, 2004 If Wishes Were Kisses, 2003 WaterLoop, 2002 Nowhere Café, 2001 Galefyrsten, 2000
Referencer
Eksterne henvisninger http://www.mute-comp.dk/ http://www.dansehallerne.dk/ http://www.carlsbergbyen.dk/
Kategori:Dansekompagnier Kategori:Teater i Danmark