Vologda (, ) er en by i Vologda oblast i mod nord i den europæiske del af Den Russiske Føderation. Vologda er administrativt center i oblasten og har  indbyggere.

Vologda er en vigtig industriby og jernbaneknudepunkt. I byen fremstilles blandt andet jernbanemateriel, landbrugsmaskiner, tekstiler, glas og cement. Vologda er også kendt for sine oste og smør, der regnes som Ruslands bedste.

Etymologi

Vologda har fået sit navn, som formentlig er af finsk-ugrisk oprindelse, fra floden Vologda, der løber gennem byen.

Geografi

Oblasten er del af den Nordvestlige føderale distrikt i Den Russiske Føderation og består hovedsageligt af lavland med lerjord. 70 procent af arealet er dækket af skov, yderligere 12 procent sumpe og vådområder. Kun 11 procent kan bruges til landbrug.

Byen ligger på begge bredder af den Vologda-floden. Ud over Volga, gennemstrømmes byen af et par dusin andre bifloder til Vologda, blandt andet Zolotukha og Sjograsj. Nogle småfloder i byen er lagt i rør - blandt andet Tjernavka og Kopanka. Vologda ligger 116 moh.

Klima

Vologda er har tempereret fastlandsklima. Gennemsnits temperaturen i januar er -13 °C og 17 °C i juli. Den årlige nedbør er 561 mm.

Historie

thumb|left|Spaso-Prilutskijklosteret tidlig i 1800-tallet. Vologda blev første gang nævnt i Novgorods krøniker fra 1147, da Sankt Gerasim fandt at der allerede var en kirke og en landsby på stedet, der var omgivet af uigennemtrængelige skove. Stedet var beboet af folk fra Novgorod, der trak skibe ad en af Volgas bifloder over til en biflod til Nordlige Dvina, og derved gjorde det muligt at sejle fra Hvidehavet til det Kaspiske hav. I 1273 blev byen plyndret ved et mongolsk anfald.

Det var ikke før 1412, da området blev afstået af Republikken Novgorod til Storfyrstedømmet Moskva, at byen opnåede en vis betydning. Moskva-fyrsterne gjorde Vologda til sin udpost mod nord, og ved slutningen af århundredet havde Vologda overgået områdets gamle hovedby, Belozersk. Byens kommercielle betydning voksede yderligere, da det engelske Muscovy Company startede sin virksomhed i Rusland.

Det var på denne tid, at Ivan den grusomme beordrede, at byens katedral skulle genopføres i sten. Vologdas St. Sofia-katedral, indviet i 1570, var på den tid en af de største katedraler, som var blevet bygget i Rusland. Dens storslåede freskoer blev malet i 1686-1688 af Dmitrij Plekhanov fra Jaroslavl. Et højt ottekantet klokketårn blev bygget i 1654-1659 og forhøjet i 1800-tallet.

Blot to kilometer fra Vologdas historiske centrum ligger Spaso-Prilutskij-klosteret, grundlagt i 1371 af en af Sergij Radonesjskijs disciple. Med Dmitrij Donskoj som beskytter udviklede klosteret sig snart til områdets største jordejer. Klosterets femkuplede katedral blev bygget i 1537-1542. Under Sovjet-tiden blev munkene forvist og klosteret ændret til et museum. Nogen bemærkelsesverdige eksempler på tidlig træarkitektur blev fragtet hertil fra fjerne landsbyer i Vologda oblast.

Befolkningsudviklingg År Indbyggere År Indbyggere 1825 9.699 1959 139.137 1856 14.159 1970 177.751 1897 27.705 1979 236.537 1917 69.664 1989 282.802 1926 57.976 2002 293.046 1939 95.314 2010 301.755 Note: 1897, 1926–2010 data fra folketællingern

Referencer

Eksterne henvisninger

Official website fo Vologda (engelsk) Om Spaso-Prilutskijklosteret (russisk)