Mitsubishi Colt CZC var en coupé-cabriolet med nedfældeligt ståltag baseret på den femdørs Mitsubishi Colt. Bilen kom på markedet i 2006 og blev bygget af det italienske firma Pininfarina i Bairo ved Torino, som også var med til at designe bilen. Det todelte klaptag var derimod leveret af det tyske firma Oasys, som tilhører tagspecialisten Webasto.
Motorer thumb|left|Bagfra Colt CZC fandtes med motorer på 1,5 liter (80 kW/109 hk) og 1,5 liter med turbo (110 kW/150 hk). Ved introduktionen i 2006 var turbomotoren den stærkeste i segmentet for cabrioleter bygget på minibiler. På grund af manglende efterspørgsel blev denne motor dog allerede taget af programmet igen i fjerde kvartal 2008.
I slutningen af 2009 udgik Colt CZC helt af produktion.
1,5-litersmotoren med 109 hk er en nyudvikling i joint venture med DaimlerChrysler og bruges også i f.eks. Smart Forfour, som også deler platform med Colt.
Turbomotoren var derimod bygget på en eksisterende Mitsubishi-motor, som blev modificeret og monteret med turbolader.
Model Cylindre Ventiler Slagvolumecm³ Max. effektkW (hk) / omdr. Max. drejningsmomentNm / omdr. Byggeår 1.5 MPI 4 16 1499 80 (109) / 6000 145 / 4000 2006 − 2009 1.5 Turbo 4 16 1468 110 (150) / 6000 210 / 3500 2006 − 2008
Kilder
Eksterne henvisninger
Colt CZC Kategori:Minibiler Kategori:Cabrioleter Kategori:Forhjulstrukne biler Kategori:Biler introduceret i 2006 Kategori:Biler fra 2000'erne