Landgrevskabet Hessen-Darmstadt () var et landgrevskab i Tyskland, der eksisterede fra 1567 til 1806. Dets stærkt opdelte og uregelmæssige territorium lå overvejende nord og syd for Frankfurt am Main i den nuværende tyske delstat Hessen. Landgrevskabet var et rigsumiddelbart territorium i Det Tysk-romerske rige og blev regeret af en sidelinje af Huset Hessen.
Landgrevskabet opstod i 1567 ved arvedelingen af Landgrevskabet Hessen mellem landgrev Filip den Ædelmodiges fire sønner. Landgrevernes hovedresidens var i Darmstadt. Under Napoleonskrigene blev landgrevskabet ophøjet til storhertugdømme efter opløsningen af det Tysk-romerske rige i 1806. Det fortsatte herefter som Storhertugdømmet Hessen, der eksisterede frem til monarkierne blev afskaffet i Tyskland i 1918.
Se også Regenter over Hessen
Eksterne links
Kategori:Tidligere tyske stater Kategori:Stater under Det tysk-romerske Rige Kategori:Forhenværende fyrstendømmer Kategori:Etableret i 1567 Kategori:Ophørt i 1806
Kategori:Hessens historie