Dublin () er Irlands største by og republikken Irlands hovedstad efter landets uafhængighed i 1922. Dublin ligger gennemsnitligt 20 m over havet på Irlands østkyst ved mundingen af floden Liffey.
Byen er grundlagt som et vikingebosted og har været den vigtigste by i Irland siden middelalderen. I dag er den det økonomiske, administrative og kulturelle centrum med indbyggere inden for bygrænsen. Dublins metropolområde har 1.347.359 indbyggere. Greater Dublin Area er på størrelse med Sjælland og har over 1,9 millioner indbyggere (folketælling 2016).
Navnet Dublin er formentlig af anglo-irsk oprindelse efter Dubh Linn, sammensat af det irske ord dubh = "sort" (farve) og linn = "pool" eller "bassin" ("det sorte bredning" eller blackpool ved floden Liffey). Det er ikke af skandinavisk eller nordisk oprindelse, da ordet Dublin allerede eksisterede ved vikingernes ankomst.
Det irske navn Baile Átha Cliath betyder "byen omkring vadestedet ved vidjerne".
Byen og dens befolkning Den indre by har sin struktur af Liffey med dens mange broer og hovedgaderne O'Connell Street–Grafton Street–Harcourt Street. Her ligger de fleste stormagasiner og Trinity College med sit berømte bibliotek og byparken St Stephen's Green. Gaderne i georgianske stil ligger især i området omkring Merrion Square i den sydøstlige del af centrum i nærheden af Nationalgaleriet og ved regeringssædet Leinster House. Området er omkranset af North Circular Road og South Circular Road. Uden for ligger boligkvartererne, hvoraf mange stadig er præget af en ensartet stil: det klassiske arbejderkvarter Cabra består af lange rækker af små murstenshuse, Marino er et eksempel på et arkitekttegnet mellemklassekvarter, mens der i Beaumont overvejende er dobbelthuse.
Byens nye vartegn i O’Connell Street er Spire of Dublin fra 2003. Det er en 120 meter høj og fra 3 meter til 15 centimeter bred søjle af rustfri stål. De fleste af de georgianske huse er nu fredet. Også fornyelsen af af bydelen Temple Bar, Dublins sidste bevarede kvarter fra middelalderen, begyndte den gang. I slutningen af 1980'erne blev Grafton Street og Henry Street til gågader.
Den egentlige forvandling af Dublin begyndte i slutningen af 1990'erne. Mange bygninger og pladser blev renoveret – særlig ved bygning af lejlighedskomplekser og kontorhuse som det en kilometer lange finanskvarter (International Financial Services Centre – IFSC) ved North-Quays.
Historie
Første gang, der omtales beboelse på stedet, er ca. 140, da geografen Klaudios Ptolemaios skrev om bebyggelsen under navnet Eblana og indtegnede den på sit kort. Bebyggelsen kan være opstået allerede i det 1. århundrede f.Kr. St. Patrick antages at have besøgt landet omkring 448, hvor han omvendte mange af indbyggerne til kristendommen. I løbet af de næste fire århundreder voksede bosættelserne sig stadig større.
Byen Dublin blev grundlagt år 841 af vikinger fra Norden i kraft af bl.a. de befæstninger vikingerne anlagde. Byen var herefter sæde for nordiske konger til 1171, da normannerne erobrede byen. De byggede borgen Dublin Castle, som i 700 år var et symbol for det engelske styre af Irland. Fra det 14. til et godt stykke ind i det 16. århundrede udgjorde Dublin og området omkring, der var kendt som the Pale, det største område i Irland, der var under regeringens kontrol. Parlamentet befandt sig i Drogheda i flere århundreder, men fra 1504 flyttede det permanent til Dublin i forbindelse med Henrik 7.'s nedkæmpelse af County Kildare.
Byen havde fra Middelalderen lokalt styre, der repræsenterede byens lav, og magten tilhørte eliten. Dette oligarki blev først lempet i 1840'erne, hvor styret blev mere demokratisk.
Fra det 17. århundrede voksede byen hastigt, da bystyret nedsatte en kommission til planlægning af veje, broer og bygninger mm. I begyndelsen af det 18. århundrede var byen kortvarigt den næststørste i det britiske imperium efter London. Dublins mest interessante arkitektur stammer fra denne tid, og Guinness-bryggeriet blev grundlagt i 1759. Det 19. århundrede blev en nedgangsperiode. Det skyldtes kartoffelpesten, der fik store dele af landbefolkningen til at flytte til Dublin, hvor den boede under kummerlige forhold og gjorde store dele af byen til slumkvarterer. Samtidigt voksede Belfasts industri, og Belfast havde omkring 1900 dobbelt så mange indbyggere som Dublin og var langt mere velstående. Beskrivelser af Dublins situation på den tid findes hos James Plunkett og Sean O'Casey. Dublin var stadig centrum for administration og transportknudepunkt for det meste af Irland, men den industrielle revolution indfandt sig aldrig for alvor.
I slutningen af det 19. århundrede blev Dublin centrum for den irske nationalisme, som kulminerede i Påskeoprøret (1916), der fandt sted i midtbyen og medførte omfattende ødelæggelser. Den irske uafhængighedskrig og den irske borgerkrig medførte yderligere ødelæggelser, og mange fine bygninger blev ødelagt. Fra 1922 blev Dublin hovedstad i Irland, og Den irske fristat genopbyggede mange af bygningerne og flyttede parlamentet til Leinster House. Fra 2. verdenskrig til 1960'erne forblev Dublin en umoderne hovedstad, og især byens centrum forblev uændret. Som en sidegevinst herved blev byen interessant som baggrund for optagelse af historiske film som For mod og tapperhed (fra 1. verdenskrig) og Min venstre fod (fra 1930'erne og frem). Det fik senere betydning for en selvstændig irsk filmproduktion. thumb|250px|right|Custom House brændte ned under uafhængighedskrigen. Den er senere blevet genopført thumb|250px|Dublin Castle
I 2003 gennemførte BBC en europæisk undersøgelse blandt beboere i storbyer og byområder, og her kom Dublin ind som den bedste hovedstad at bo i.
Politik Bystyre
Byen styres af Dublin City Council (Dublin Byråd, tidligere kaldet Dublin Corporation) med byens borgmester i spidsen. Borgmesteren residerer i Mansion House og vælges for et år ad gangen. Dublin City Council holder sine møder i Dublin City Hall (tidligere Royal Exchange); bygningen er brugt hertil siden 1850'erne. Administrationen har i stor udstrækning hjemme i Civic Offices på Wood Quay.
Byrådet består af 52 medlemmer, der vælges hvert femte år. Det parti, der har flest medlemmer, vælger udvalgsformændene og rådets arbejdsmetoder. Borgmesteren vælges årligt. Under forsæde af borgmesteren vedtager byrådet et årligt budget, der omfatter boliger, trafik, renovation, spildevand, byplanlægning osv. Byens administrative chef er ansvarlig for, at byrådets beslutninger føres ud i livet.
Efter lokalvalget i 2004 var fordelingen mellem partierne: Labour 15 pladser Fianna Fáil 12 pladser Fine Gael 10 pladser Sinn Féin 10 pladser De grønne 1 plads Progressive Democrats 1 plads Uafhængige 3 pladser
Labour, Fine Gael og De grønne gik sammen med halvdelen af pladserne og enedes om en fælles politik samt valg af borgmesteren. Imidlertid ekskluderede Fine Gael et af sine medlemmer, hvorpå en af de uafhængige fik borgmesterposten i 2006.
thumb|250px|right|Leinster House Nationalpolitik Irlands parlament, Oireachtas, omfatter Irlands præsident samt de to kamre, Dáil Éireann (Deputeretkammer) og Seanad Éireann (Senatet). Alle tre har hjemme i Dublin. Præsidentens embedsbolig er Áras an Uachtaráin beliggende i byens største park, Phoenix Park. Boligen var tidligere residens for guvernørgeneralen i Den Irske Fristat. De to kamre mødes i Leinster House, der har været anvendt til formålet siden dannelsen af fristaten i 1922.
Regeringen har til huse i Government Buildings en stor bygning, der er skabt af Sir Aston Webb, der også skabte den edwardianske facade på Buckingham Palace. I 1921 mødtes House of Commons for Sydirland i bygningen, og da Den Irske Fristat blev en realitet, gjorde regeringen Government Buildings ved siden af Leinster House til midlertidigt hjemsted for nogle ministerier. Efter nogen tid blev begge bygninger permanente regerings- og parlamentsbygninger. thumb|250px|right|Dublin City Hall thumb|250px|right|Dublin fotograferet fra SPOT-satellitten Geografi Klima Dublin ligger i en tempereret klimazone med milde vintre, kølige somre og uden store temperaturudsving. Byen har et tørt klima med kun lidt mere end den halve nedbørsmængde i det vestlige Irland. Dublin har færre regndage end London. De gennemsnitlige højeste temperaturer i januar ligger på 8 °C, mens det tilsvarende tal for juli er 20 °C. De mest solrige måneder er maj og juni, mens de vådeste er december og august med gennemsnitligt 74 mm nedbør, og den tørreste måned er april med 45 mm. Den gennemsnitlige årlige nedbørsmængde er på 762 mm. Dublin ligger på den 53. nordlige breddegrad er har lange sommerdage med 19 timers dagslys ved midsommer samt korte vinterdage med ni timers dagslys ved juletid.
Dublin og resten af Irland bliver ramt af få naturkatastrofer. Storme fra Atlanterhavet kan påvirke Dublin, men med byens placering på øens østkyst rammer de ikke så hårdt. Kraftig vind forekommer mest i oktober-februar. Den 24. december 1997 blev der målt en vindhastighed på 151 km/t.
Nedbør forekommer selv om vinteren hovedsageligt som regn. Der kan forekomme snebyger mellem november og april, men snedække forekommer sjældent (gennemsnitligt blot 4,5 dag om året). Hagl ses oftere end sne, som regel om vinteren og i foråret. Torden og lyn opleves kun sjældent, og da oftest om sommeren.
MånedVejr og klimadata fra BBC Weather. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År 2005-2006 Gennemsnitlig max. 8°C 8°C 10°C 13°C 15°C 18°C 20°C 19°C 17°C 14°C 10°C 8°C 13° Gennemsnitlig min. 1°C 2°C 3°C 4°C 6°C 9°C 11°C 11°C 9°C 6°C 4°C 3°C 6°C Samlet nedbør 67 mm 55 mm 51 mm 45 mm 60 mm 57 mm 70 mm 74 mm 72 mm 70 mm 67 mm 74 mm 762 mm
thumb|250px|right|Flagermus som Pipistrellus Nathusii kan mødes i Dublin
Biologi I Dublin findes der en stor biodiversitet, som bystyret er opmærksom på at beskytte. Det har valgt at fokusere på en række arter, der i særlig grad skal beskyttes. Det drejer sig om: rødt egern odder flagermus laks og ørred isfugl visse hvirvelløse dyr hække og bytræer truede plantearter vådområder og braklagte græsområder.
De vigtigste naturområder i Dublin er North Bull Islands og den nordlige og sydlige Dublinbugt. Disse områder huser mange sjældne fugle, og de er en del af det irske og europæiske netværk af beskyttede områder, der skal sikre biodiversitet. Ud over dem er der også flere vandløb, der løber gennem byen, som er vigtige levesteder for bl.a. oddere, laks og flagermus.www.dublincity.ie Brochurer om biodiversitetsindsatsen i Dublin
Nogle af de største grønne områder er private haver, som udgår op imod 25 % af Dublins areal. På grund af størrelsen er disse områder nøgleområder til at sikre biodiversiteten i byen. Bystyret opfordrer de enkelte borgere til at sikre, at også deres haver er med til at understøtte den overordnede strategi.
Demografi Inden for bygrænen bor der ca. 500.000 indbyggere. Dublin City administreres af Dublin City Council og er på nogenlunde samme administrative niveau som landets grevskaber. Dublins byområde omfatter forstadsområder, som strækker sig ind i de omkransende grevskaber Dun Laoghaire-Rathdown, Fingal og South Dublin. Sammen med Dublin City udgør disse County Dublin. Område Indbyggertal 28. april 2002Central Statistics Office Ireland; Census 2006 Volume 1 – Population classified by area , Indbyggertal 23. april 2006 Dublin City 495.781506.211 Forstæder 508.833539.558 Stor-Dublin 1.004.6141.045.769
Region right|thumb|150px|Dublinregionen med (1) Dublin City, (2) Dún Laoghaire-Rathdown, (3) South Dublin, (4) Fingal, (5) Meath, (6) Kildare, samt (7) Wicklow