Kejserinde Elisabeth af Rusland (; ; født 29. december 1709, død 5. januar 1762) regerede Rusland fra 1741 til 1762. Hun var datter af kejser Peter den Store og Katarina 1.
Biografi Elisabeth var et begavet barn, men hendes opdragelse var ufuldkommen og planløs. Hun havde hele livet svært ved både at læse og skrive.
Elisabeth tog magten ved et statskup i 1741, hvor hun afsatte barnekejseren Ivan 6. af Rusland. Hun svor da, at hun aldrig ville underskrive en dødsdom og holdt løftet.
Hun involverede Rusland i den Østrigske Arvefølgekrig (1740 – 1748) og Den Preussiske Syvårskrig (1756 – 1763). Hendes indenrigspolitik tillod adelen at udnytte dens lokale magt og øge indtjeningen ved at nedsætte dens forpligtelser over for staten. Hun var stærkt påvirket af Frankrig: nydelsessyg, optaget af baller, jagt og toiletter (hun bar aldrig den samme balkjole to gange og efterlod ved sin død 15.000 kjoler og to kufferter med silkestrømper). Hun var ikke særlig interesseret i regeringsanliggender. Dog skabte hendes modvilje mod henrettelser og tyske embedsmænd samt Lomonosovs oprettelse af Moskvas Universitet og Sjuvalovs grundlæggelse af Sankt Petersborgs Kunstakademi velvilje for hende.
Elisabeth blev hverken lovformeligt gift eller fik børn. I stedet hentede hun sin søsters søn den senere Peter 3. til Rusland.
Se også Tidslinje over nogle europæiske regenter i det 18. århundrede
Eksterne henvisninger
Kategori:Regenter af Rusland Kategori:Huset Romanov Kategori:Regerende kejserinder Kategori:Den russisk-svenske krig (1741-1743) Kategori:Ortodokse monarker