Martin Richard Flor (15. juni 1772 – 29. februar 1820) var en dansk-norsk skolemand, økonom og naturhistoriker.
Opvækst Han blev født på Tåsinge i Danmark den 15. juni 1772, som søn af sognepræsten Georg Johan Flor (1738–1803) og Anna Elisabeth Dreyer (1754–1828). Slægten Flor er en gammel nordfrisisk sømands- og præsteslægt.
Flor blev sat i Odense Katedralskole i 1788, og to år senere dimitteret til Københavns universitet, hvor han i 1790 med professor Chr. Kratzenstein som privatpræceptor bestod examen artium (studentereksamen) med karakteren laudabilis. Året efter bestod han filosofikum med samme karakter, men ses ikke at have fulgt universitetsstudierne videre. I stedet fulgte han forelæsningerne ved det private Naturhistorie-Selskabet i København, oprettet i 1789. Her hørte han blandt andet den Bergensfødte professor Martin Vahls forelæsninger i botanik.Flor: Naturvidenskabens Fremskridt i Norge (1813), s. 26.
Naturhistorielærer Christiania katedralskole
I år 1800 befandt Flor sig blandt alumnerne i det første kuld ved det såkaldte Seminarium pædagogicum eller Seminariet for de lærde Skoler i København.<ref>Landsarkivet for Sjælland, Seminarium pædagogicum, Forhandlingsprotokol 1800-1809.</ref> Seminariet var en lærerskole oprettet i forbindelse med regeringens omfattende reformer af det højere skolevæsen. Det skulle uddanne fagspecialister for de reformerede skoler. Allerede efter én måned fik Flor imidlertid den ledige stilling som lærer i naturhistorie ved Christiania katedralskole (ydermere underviste han i perioder i fysik). Han tiltrådte som adjunkt, men blev året efter forfremmet til overlærer. Denne stilling beholdt han til sin død.
Ved skolen gjorde Flor en stor indsats for at opbygge omfattende naturhistoriske samlinger, men i dag i er kun få genstande bevaret herfra. En af de første sager, Flor tog fat på efter sin ankomst til Norge, var at etablere en botanisk have i Christiania. Først forsøgte han at lave et anlæg ved Katedralskolens rektorgård Sinsen (i Niels Treschows tid),Landsarkivet for Fyn, brev fra Flor til Niels Hofman Bang 12.6.1801 men fik efter aftale med Bernt Anker lov til at overtage Palæhaven (nu Christian Frederiks plass) som botanisk anlæg for skolen. Haven blev drevet frem til 1814, hvor Universitetets botaniske have på Tøyen efterhånden kom i drift. Flor udsåede 260 arter i 1810, hele 279 arter i 1811, 159 arter i 1812 og 258 arter i 1813, blandt dem «mange tilforn i Norge ikke dyrkede Væxter».Flor: Naturvidenskabens Fremskridt i Norge (1813) Palæhaven var landets første offentlige botaniske have, og fordi skoleeleverne også dyrkede køkkenplanter der, regnes den desuden for landets første skolehave. Efter tiden som botanisk anlæg blev haven landets første offentlige park.
thumb|M. R. Flors signatur
Krigsskolen
En donation satte i 1802 Krigsskolen i stand til at ansætte en naturhistorielærer. Valget faldt på Flor, som også blev ansat som bibliotekar for skolens 6000 bind store offentlige bogsamling (biblioteket, som omfattet Bernt Ankers store samlinger, gik tabt i Palæets brand i 1942. Også her opbyggede han et betydeligt naturhistorisk museum, hvoraf meget lidt dog er bevaret ved skolen. Flor beholdt begge stillinger ved Krigsskolen frem til 1817.
Flors pædagogik
Flor var en typisk oplysningstidsmand. Han var tilsyneladende deist, og hans pædagogiske overbevisninger er klart reformpædagogiske i traditionen efter Rousseau. Flor er blevet fremhævet som en af periodens mest overbeviste filantropinister, og forsøgte i sit virke at anvende principper fra filantropinisterne på skolerne i Dessau og i Schnepfenthal. Ved katedralskolen forsøgte han blandt andet at etablere en ordning med skolelæge, gymnastik- og seksualundervisning, samt et nyt karaktersystem.
Søndagsskolen
Til Flors pædagogiske syn hørte overbevisningen om, at alle samfundslag skulle have undervisning. Allerede i 1802 var han blandt stifterne af en søndagsskole for byens håndværkere. Her kunne de på deres ugentlige fridag lære at læse, skrive og regne, samt naturhistorie og en del andre fag. Flor var lærer ved skolen til 1812.
Christiania borgerskole I 1806 var Flor desuden blandt initiativtagerne til en forberedelsesskole, senere Christiania Borgerskole, som bestod frem til 1932. Her kunne handelsborgerskabets børn få undervisning i regning, skrivning, læsning, moderne fremmedsprog, gymnastik og andre fag, som kunne være nyttige for dem i deres liv som handelsmænd. Også i sit virke som kommissionær i Selskabet for Norges vel ivrede han for undervisning af håndværkere og bønder.
Mosepræsten I 1807 befandt Flor sig i København da englænderne bombarderede byen, og efter at han kom tilbage til Christiania, stillede han sig til rådighed for Regeringskommissionen. Under Den engelske handelsblokade frygtede regeringen hungersnød i de norske bygder, og alle alternativer blev vurderet for at afværge den forestående katastrofe. Som botaniker interesseret i nytteplanter mente Flor at have fundet løsningen: Med støtte i tidens botaniske autoriteter gik Regeringskommissionen på Flors anbefaling ind for at udbrede kundskaben om islandslav (Cetraria islandica) som kornerstatning.
thumb|Islandslav. Plansje fra Flora Danica
Sammen med to af byens farmaceuter (Hans Henrik Maschmann og Jacob Christlieb Schandorff) brugte Flor foråret 1808 på eksperimenter med islandslav og andre surrogater, mens sommeren og efteråret gik med to omfattende rejser i folkeoplysningens tjeneste. Det blev tilsammen to rejser på to måneder hver, kun adskilt af en uges hvile i Christiania.Flor: Naturvidenskabens Hjelp for Norge i den fødetrange Sommer 1808 (1810) For dette arbejde gav bønderne ham tilnavnet "Mosepræsten".
Den første rejse gik over Ås, Drøbak, Røyken, Hurum, Svelvik, Strømmen, Lier, Drammen, Tangen, Eiker, Hokksund, Kongsberg, Flesberg og Sandsvær; op ad Numedal til Svene, Rollag, Nore og Oppdalen; tilbage til Kongsberg, Hokksund og Eiker; videre over Snarum til Modum; op gennem Hallingdal til Nes, Ål og Gol; ned igen over Sigdal til Modum, Norderhov, Haug, Soknedalen og Strømsoddbygda; Ådalen, Hole, Krokskogen og tilbage til Christiania over Jevnaker, Gran, Hakadal og Nittedal.
Den anden rejse gik over Skedsmo til Ullensaker, Eidsvoll, Elverum, Trysil, Stor-Elvdal, Tylldal, Tynset og Kvikne; tilbage til Tynset, videre over Tolga til Lille Elvdalen og Nedre Foldalen; over Dovre til Gudbrandsdalen og Lesja, Vågå, Ringebu, Lillehammer, Hamar og Ringsaker, og til sidst over Eidsvoll og Ullensaker til Christiania.I følge hans indberetninger i Rigsarkivet, Regeringskommissionens arkiv, Breve fra underordnede
Ganske vist blev Flor og hans budskab om islandslavens fortræffelighed blev dårlig modaget af dem, der forventedes at skulle leve af laven, men på trods heraf kunne Flor siden konstatere «at Kunskab i Botaniken har i Fortiden været og er i Nutiden et Middel, hvorved et ikke ringe Tal af vore Landsmænd ere blevne reddede fra Hungersnød og dennes ødelæggende Følger».Flor: Naturvidenskabens Hjelp for Norge i den fødetrange Sommer 1808 (1810), s. 3 Denne overbevisning danner på mange måder udgangspunktet for hans omfattende arbejde for Norges selvforsyning i årene frem mod 1814.
Selskabet for Norges vel Flor var et aktivt medlem af Aker sogneselskab og af Selskabet for Christiania Byes Vel, og da Selskabet for Norges Vel blev oprettet i 1809, var han blandt initiativtagerne. Det var her, han kom til at lægge sin største indsats. I en årrække – frem til 1814 – kom Selskabet for Norges vel til at fungere som en slags norsk folkerepræsentation og «skyggeregering» med betydelig politisk indflydelse.
Uafhængighed gennem videnskab I de første åre efter oprettelsen arbejdede Selskabet for Norges vel aktivt for at etablere Norge som en selvforsynende økonomisk enhed, mest muligt uafhængig af den overordnede danske statsøkonomi. Blandt dets medlemmer herskede en eksplicit og udtalt forventning om stadig økonomisk vækst i takt med den naturvidenskabelige udforskning af landet. Denne vækst skulle styrke nationen både økonomisk og politisk, og dermed fik naturvidenskaberne en tydelig politisk-økonomisk dimension. I dette arbejde var Flor den ledende skikkelse. Som medlem både af selskabets naturvidenskabelige og dets industriklasse var han aktivt med til at forme dets økonomiske politik, som tog sigte på at udskille Norge som en egen økonomisk enhed ved hjælp af importerstatning og effektivisering af de norske næringer.
Landets økonomi skulle gøres selvstændig og uafhængig af udlandet, som man i det mindste midlertidig – under blokaden – var afskåret fra. Der måtte, som Flor så det, opbygges en selvforsynende, selvstændig og uafhængig norsk økonomi på den norske naturs egne præmisser.
Det første stød til denne virksomheden skyldtes den umiddelbare nød som følge af den engelske handelsblokade, men da den kom i ordnede former inden for Selskabet for Norges vel, blev ambitionerne samtidig større. Indenfor rammerne af handelsblokaden og tidens økonomiske teori (kameralismen), med dens vægt på en isolationistisk og protektionistisk politik, kunne der dannes et nyt og selvstændigt grundlag for en norsk nationaløkonomi. Det naturvidenskabelige arbejde som oprindeligt skulle forhindre hungersnød blev derfor i hænderne på Selskabet for Norges vel ikke bare et redskab for at bedre livsvilkårene for den norske befolkning, men et politisk pressionsmiddel mod den enevældige danske kongemagt.Se Bjerke: Uafhengighet gjennom vitenskap (2008)
Studenterbevæbningen Efter Freden i Kiel i 1814 svandt interessen for Selskabets arbejde ind. Blokaden var hævet, udlandshandelen var åbnet igen, og det var ikke længer nødvendigt at markere politisk afstand til København. Det store problem var vilkårene i fredsslutningen: at landet skulle overlades til Sverige. Flor kastede sig med stor iver ind i kampen for et selvstændigt Norge. «Frihed eller Død», udbryder han i et brev, «før ville vi leve hidset som Uafhengighedens Forsvarere, end leve her som Slaver; før ville vi døe som frie norske Mænd, end leve som svenske Slaver».Botanisk centralbibliotek, København, brev fra Flor til Joachim Frederik Schouw 1.4.1814 Han lod seg derfor vælge til leder for Studenterbevæbningen, et halvmilitært korps bestående af akademiske borgere. Korpset kom imidlertid aldrig i kamp.Bjerke: «Bevæpnede studenter i 1814», i Fortid. Historisk studenttidsskrift 4/2005
thumb|Flors Christianiaflora fra 1817
Lektor ved Det kgl. Frederiks Universitet I september 1811 havde kongen bestemt at der skulle oprettes et universitet i Norge. I de første planer var Flor en selvsagt kandidat til et professorat i botanik eller økonomi.Se f. eks. Riksarkivet, Direksjonen for Universitetet og de lærde Skoler, Referat- og resolusjonsprotokoller, Dokumenter tilhørende referat og resolusjonsprotokoll A for Universitetet i Kristiania 1812-1813, eske 3, PM fra Treschow til Direksjonen 10.9.1813 og ibid., Saker ordnet efter emne, Universitetet i Kristiania, eske 1, [D. G. Modenhawer: Udatert plan for en norsk høyskole] Da midlerne ikke rakte til, blev i stedet den nogle år yngre botaniker Christen Smith i 1814 ansat som professor i botanik og statsøkonomiske videnskaber. Smith begyndte ikke sin lærervirksomhed umiddelbart; han tog afsted på en flerårig rejse, og i mellemtiden vikarierede Flor,Riksarkivet, 1. Dep., Datosaker juli–aug. 1817, æske 22, L. S. Platous brev 22.5.1817 som dermed blev universitetets første forelæser i botanik. Da Smith døde under en ekspedisjon på Kongofloden i 1816, blev Flor ansat i hans sted som lector botanices. Dermed fik Flor sammen med den botaniske gartner Johan Siebke ansvar for opbygningen af botanisk have på Tøyen samt universitetets botaniske museum. Desforuden holdt han de botaniske forelæsninger for medicin- og farmacistudenterne, samtidig med at han beholdt overlærerstillingen ved katedralskolen.
Flors forfatterskab