thumb|En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord thumb|Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA thumb|En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) thumb|Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus thumb|Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor thumb|Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter thumb|Merkurs overflade med store og små meteorkratere thumb|Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere thumb|Saturns måne Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater thumb|Jupiters måne Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere thumb|Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater
Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet. Stjerneskud er indtrængen i atmosfæren af små partikler på størrelse med sandkorn eller mindre, der ikke overlever turen ned gennem atmosfæren. Større objekter fra himmelrummet overlever turen gennem atmosfæren og findes på Jordens overflade. Årligt sker der nu i gennemsnit omkring 5 meteoritnedslag på Jorden, der observeres og registreres i Meteoritical Bulletin.
Meteoritnedslag er formentlig sket på alle planeter og måner lige siden Solsystemets dannelse for 4,6 milliarder år siden og har været af stor betydning for planeter og måners udvikling og udseende. Man betegner specielt perioden fra for 3,9 milliarder til for 3,7 milliarder år siden for det Store Bombardement på grund af et meget stort antal nedslag på Jorden og Månen. Disse tidlige nedslag kan have haft stor betydning for udformningen af betingelserne for liv og for livets udvikling ved at have tilført Jorden vand og biologisk vigtige kulstof-holdige molekyler.Vitamin B3 might have been made in space, delivered to Earth by meteorites. Science DailyAsteroid impacts may have formed life’s building blocks. Science 2014
Nedslag hører stadig til dagens orden, og man anslår, at Jorden hvert år rammes af mellem 18.000 og 84.000 meteoritter større end 10 g, i alt mellem 37.000 og 78.000 ton, hvoraf langt den største del udgøres af partikler på størrelse med støvkorn. Månen holdes under observation, og der ses jævnligt nye kratere.Månen har fået nyt krater. Videnskab.dk maj 2013
Forudsætningen for et nedslag er, at meteoroiden (eller asteroiden eller kometen) indfanges af Jordens tyngdefelt - eller af tyngdefeltet fra et andet himmellegeme, en planet eller en måne. Hvis der ikke sker et nedslag, og asteroiden passerer i nær afstand, taler man om "flyby". Man regner med, at der er mindst et par tusind nærjords-objekter, dvs. mindre himmellegemer som meteoroider, asteroider og kometer, der er i en sådan bane nær på Jorden, at det kan resultere i et nedslag eller near-miss flyby. Der er dog kun et mindre antal, der er potentielt farlige med en diameter på mere end 100 til 150 m.
Skaderne ved et nedslag afhænger foruden af størrelsen også af det indtrængende himmellegemes fart i forhold til Jorden. Asteroiden 2012 DA14 med en diameter på 45 m lavede flyby den 15. februar 2013, og hvis den havde ramt Jorden, har man beregnet, at det ville ske med en fart af 12,7 km/s eller 46.000 km/t og en kinetisk energi på 2,4 megaton TNT og eksplodere i en højde af 10 km. (solution using 45 meters, 2600 kg/m3, 12.7 km/s, 45 degrees) Et sådant nedslag ville kunne udslette en by som København, men heldigvis siger beregninger, at et sådant nedslag kun er sandsynligt engang hvert 1200. år.
Kun en person vides at være ramt af en meteorit.When Space Attacks: The 6 Craziest Meteor Impacts. Livescience
Meteoroid, meteor eller meteorit
Meteoroid, meteor eller meteorit - det er den samme genstand, der er tale om, et objekt fra himmelrummet, blot i forskellige faser.
En meteoroid er et lille objekt i det interplanetariske rum, der eksisterer som en del af Solsystemet i bane om Solen. Det kan være en stenklump, en klump metal, en beskidt snebold eller en asteroide, en del fra en komet eller et andet himmellegeme. Om den skal kaldes en meteoroid eller en asteroide afhænger af størrelsen, men der er ikke helt enighed om, præcis hvor grænsen går (et sted mellem 10 m og 100 m i diameter).
På vej ned gennem atmosfæren kaldes klumpen for en meteor eller mere populært et stjerneskud, idet den begynder at brænde pga. den varme, der udvikles under opbremsningen i Jordens atmosfære. Under normale forhold er der ca 5 – 10 stjerneskud i timen. Langt de fleste er kun som støvkorn, der hurtigt brænder op i atmosfæren.
Årligt tilbagevendende meteorstorme eller meteorbyger forekommer, når Jorden passerer igennem en støvhale fra en komet. Næsten alle tilbagevendende meteorsværme som Perseiderne og Leoniderne kan spores tilbage til kendte kometer. Den engelske Wikipedia har en fuldstændig liste på omkring 50 årligt tilbagevendende meteorsværme.
Er nedslaget særligt lysstærkt kaldes det for en ildkugle eller bolide.Geologisk Museum, Københavns Universitet, Meteoritfolder Hentet 19. feb. 2013
En meteorit er en sten- eller metalklump fra rummet, der har overlevet turen ned gennem atmosfæren og kan ses eller samles op på overfladen. Meteoritter navngives ofte efter det sted, hvor de bliver fundet — typisk nærmeste by eller anden geografisk betegnelse. På Jorden er der fundet ca. 25.000 meteoritter, men de kan også findes på andre himmellegemer f.eks. på Månen og på Mars.Mars: Opportunity opdager meteorit TV2 15. januar 2005. De fleste meteoritter stammer fra asteroidebæltet, men flere meteoritter stammer fra et andet himmellegeme, hvor der ved et primært nedslag frigives brudstykker af himmellegemets overflade, der bliver kastet ud i en bane om Solen for efterfølgende at blive tiltrukket af Jorden (eller en anden planet). Geologisk Museum i København har en stor samling meteoritter - også fra Månen, Mars og asteroiden 4 Vesta.
Det store bombardement
Det er vanskeligt at få konkret viden om Solsystemets tidlige udvikling, men ved at datere sten fra Månens overflade har man konkluderet at Månen har været udsat for et voldsomt bombardement i perioden fra for 4,1 til 3,85 milliarder år siden, og deraf har man så sluttet, at dette bombardement også måtte have omfattet Jorden, Merkur, Venus og Mars.
Bombardementet skete med snavsede snebolde, kometer og asteroider, der forsynede den unge Jord med vand. Man regner med, at mellem to trediedele og tre fjerdedele af Jordens vand blev bragt til Jorden ved meteoritnedslag.
Det er stadig et helt åbent spørgsmål, om det store bombardement har haft en direkte indflydelse på det allertidligste liv - for eksempel plantelivet på Jorden eller som den allerførste masseudslettelse.
Forskere har ved modelforsøg sandsynliggjort, at kometnedslag på overfladen af et isdækket himmellegeme som Saturns måne Enceladus eller Jupiters måne Europa kan medføre dannelse af komplekse organiske molekyler ud fra simple molekyler som vand og kuldioxid. I den chokbølge, der følger et stort nedslag, er der betingelser, der kan være et perfekt miljø for dannelse af aminosyrer, der er nogle af livets byggesten. Forskerne foreslår, at denne proces kan medvirke til at forklare, hvordan livet startede på Jorden for mellem 4,5 og 3,8 milliarder år siden.
Nyere forskning har fundet spor af monster-nedslag for omkring 3,3 milliarder år siden, i alt otte asteroider med en diameter på mellem 20 til 100 km, der kan have haft stor betydning for udviklingen af livet på Jorden.Asteroid impacts 3.3 billion years ago may have boiled the oceans. Arstechnica Science and Exploration
Meteoritnedslag i Danmark
Mern-meteoritten, 1878 Meteornedslaget ved Aarhus 1951 Maribo-meteoritten, 2009Kulkondritten type CM, der faldt 19.1.2009 ved Maribo Muligt meteoritfald i Vestjylland d. 30. marts 2014En meteorit er muligvis faldet ned i Vestjylland. Politiken 31. marts 2014 Ejby/Herlev-meteoritten faldt 6. februar 2016 kl 22.07
Det mest omtalte nedslag på Jorden
Chicxulub-nedslaget er nok det mest omdiskuterede nedslag, da det anses for at være årsag til en af de største masseudslettelser af liv i Jordens historie. Den mest bemærkede følge af dette nedslag er udslettelsen af dinosaurerne. Nedslaget skete for 65,5 millioner år siden i Mexico. Der kan nu konstateres et nedslagskrater, hvor halvdelen ligger under landjorden inde på Yucatán-halvøen i Mexico og den anden halvdel ligger under havbunden ud for halvøen. Centrum findes omtrent dér, hvor byen ligger. Chicxulub-kraterets størrelse på 180 km overgås på Jorden kun af Vredefort-krateret (ca. 2 mia. år siden) i Sydafrika på 250-300 km og (1,85 mia. år) i Canada på 200 km.
Chicxulub-nedslaget medførte en global chockbølge af øjeblikkeligt dræbende globale ildstorme, en regn af udslyngede klippestykker, en solformørkende aerosol af svovlsyre i stratosfæren og en solformørkende støvsky af 100 milliarder ton pulveriseret og fordampet overflade, der tilsammen medførte en af de største masseudryddelser af liv på Jorden.Dinosaur-Killing Asteroid Triggered Lethal Acid Rain. Livescience
Asteroiden anslås at have været 10-15 km i diameter (større end hele Mount Everest) og at have frigivet en energi på 96 teraton TNT svarende til 0,4 yottajoule, mere end en milliard gange så voldsomt som atombomberne over Hiroshima og Nagasaki. Nedslaget fremkaldte følger værre end en atomkrig. Nogle af resterne kan ses i Danmark den dag i dag som nedfald af den enorme globale aerosol- og støvsky: fiskeleret, det tynde iridiumholdige lag, som adskiller kridttidens lag fra den palæogene periodes lag i Stevns Klint og overalt på Jorden (K/Pg-grænsen, tidligere kaldet K/T-grænsen). Iridium er et sjældent metal på Jorden, men almindeligt i meteoritter og betragtes derfor som bevis for et nedslag. På Stevns Klint kan man tydeligt se, at en ny tid begynder med fiskeleret.
Diskussionen om Chicxulub-nedslaget som den eneste årsag til masseudryddelsen for 65,5 millioner år siden er ikke forbi; der er forskere, som kikker på medvirkende faktorer og andre årsagerEkspert sår tvivl om dinodøden. Berlingske Tidende 2010Mystik om dino-dræber. Videnskab.dkDinosaurer var pressede, allerede før katastrofen ramte Jorden. Videnskab.dk men med optagelsen af Stevns Klint på UNESCOs Verdensarvsliste er der almindelig konsensus om Chicxulub-nedslagets store betydning.
Spektakulære nedslag
Et meteornedslag i 2013 blev set og dokumenteret af mange mennesker. Meteoritnedfaldet i Rusland 2013 fandt sted den 15. februar, hvor en meteor på anslået over 10.000 ton og en anslået diameter på 17 m NASA, Russia Meteor Not Linked to Asteroid Flyby — Update, 15. feb. 2013 kl. 19 PST . Hentet 16. feb. 2013 eksploderede i en højde af 15-20 km over byen TjeljabinskRussia Today: Apocalypse Now? Meteorite hits Russia lighting sky, shattering windows. Video Det meste af meteoren brændte op på sin vej ned gennem atmosfæren med 30 kilometer i sekundet, 108.000 km/t og eksploderede med en energimængde på ca. 500 kiloton TNT svarende til 25 atombomber. Der er fundet tre mindre meteorkratere og en hel del brudstykker af meteoritten, der viser, at det var en stenmeteorit med 10 % jernindhold.