thumb|300px|Luftfoto af Kastellet og Østerbro. thumb|Kastellet cirka 1750: 1) Spitsbergens Lynette 2) Færø Reduit 3) Hetlands Reduit 4) Lollands Kontregarde 5) Norges Reduit 6) Norges Ravelin 7) Østerports Ravelin 8) Grønlands Bastion 9) Bornholms Ravelin 10) Prinsens Bastion 11) Norgesporten 12) Prinsessens Bastion 13) Møens Kontregarde 14) Kongens Bastion 15) Pinnebergs Reduit 16) Fyns Ravelin 17) Dronningens Bastion 18) Kongeporten (Sjællandsporten) 19) Grevens Bastion 20) Falsters Kontregarde 21) Sjællands Reduit 22) Sjællands Ravelin'Guide til Københavns Befæstning'. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, .. thumb|Kastellet thumb|Vindmøllen i Kastellet Kastellet (oprindeligt Citadellet Friederichshavn senere Citadellet Frederikshavn og Københavns KastelKrabbe, Herluf. Kastellet gennem 300 år. Martins Forlag, 1964.) er et citadel og stjernefæstning i København og et af de bedst bevarede fæstningsanlæg i Nordeuropa. Det blev bygget som en del af Københavns bastionære befæstning af Christian IV fra 1624. Det fremstår i dag som en femstjernet konstruktion. Fra vest og mod uret er de fem bastioner Kongens, Dronningens, Grevens, Prinsessens og Prinsens Bastion. Der er desuden tre raveliner (Bornholms mod NV, Fyns mod SV og Sjællands mod S) og tre contregarder (Møens Contregarde ud for Kongens Bastion, Falsters Contregarde ud for Dronningens Bastion samt Lollands Contregarde ud for Prinsens Bastion). Kastellet har endog sin egen kirke, Kastelskirken (siden 1902 sognekirke for Kastels Sogn) og en mølle.
Kastellet benyttes fortsat som kaserne og arbejdsplads af det danske forsvar. Derudover fungerer det som en seværdighed, hvor det muligt at gå rundt på voldene og mellem de gamle bygninger. Desuden er der tre små museer, Kastellets Historiske Samling og 1. Regiment, Danske Livregiments Mindestue i Norgesportens vagtpavilloner og Livjæger Museet ved Kongeporten.
Historie Oprindelsen til Kastellet er forsvarsværket Sankt Annæ Skanse. Den blev grundlagt af Danmarks byggelystne konge Christian IV den 28. oktober 1624.
Det var meningen, at der skulle have været bygget et slot, så kongen kunne søge tilflugt i Kastellet. Det blev opgivet af økonomiske grunde.
Kastellet blev ikke færdigt i Christian IV's regeringstid, og det blev Frederik III, som forstærkede skansen. Efter svenskernes belejring af København i 1658–60 blev den hollandske ingeniør Henrik Ruse (senere Rysensteen) tilkaldt for at om- og udbygge skansen. Den fik navnet Citadellet Frederikshavn, men er kendt som Kastellet. I modsætning til resten af Københavns voldsystem var Kastellet ikke kun rettet mod fjenden, men kunne også rettes mod byen. Kanonerne kunne vendes og pege mod kongens egne undersåtter.Dirckinck-Holmfeld. På sporet af København. Forlaget Borgen, København, 1993, . I 1600-tallet foregik militærvæsenets afstraffelser og henrettelser på Kongens Nytorv, men blev flyttet til Kastellet. Først i 1790'erne forsvandt træhesten foran hovedvagten, straffen "stå på pælen" (barfodet på spidse pæle) forsvandt og spidsrod flyttede indendørs, fordi den afstedkom "idelige offentlige spektakler".Frandsen, Karl-Erik. Kongens og folkets København (s.60). Forlaget Skippershoved, 1996, .
Kastellet forsvarede bravt København mod englændernes angreb under bombardementet i 1807, men måtte overgive sig sammen med resten af byen. Kastellet blev som noget af det første besat den 9. april 1940, hvor tyskerne gik i land ved Langelinie og sprængte Norgesporten. Det tjente derefter som tysk fængsel.
Renoveret 1989–99 vha. midler fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Stenen på Grevens Bastion blev dog betalt af Reserveofficersforeningen i Danmark, hvorfor denne bastion blandt mange reserveofficerer kaldes "Reserveofficerernes Bastion". Aller nederst på stenen - under voldens overflade findes inskriptionen ROID Kilde: daværende formand for ROID, overlæge af reserven Bent Christensen.
Christen Købke (1810–48) malede mange af sine motiver i Kastellet, hvis mølle hans far ejede. Det er værker som i dag anses for verdenskunst. En del kan ses på Statens Museum for Kunst.
Fængslet i Kastellet Kastellet fungerede under enevælden som Københavns militær- og statsfængsel.Udførligt behandlet i Krohn, Victor. Kastellet Frederikshavns Fængselshistorie gennem 250 Aar. 1926. Arrestbygningen i Kastellet var bygget op ad kirken med huller fra fængselscellerne til kirkerummet, så fangerne kunne følge med i gudstjenesterne.
Flere prominente fanger sad i Kastellet især anklaget for forbrydelser mod kongen eller Kongeloven. I 1676 blev Peder Schumacher Griffenfeld udsat for en fingeret henrettelse på kirkepladsen. Rigets engang mægtigste mand efter kongen knælede allerede, bødlen havde løftet sit sværd, da en officer råbte: "Der er pardon!" I stedet for at lide døden sad Schumacher fængslet i fire år, til han blev overført til Norge for videre afsoning.
I 1772 afventede Struensee i ca. tre måneder sin henrettelse i Kastellets fængsel, lænket til væggen bag gittervinduet til venstre for døren i bygningen Fortunstokken. Forhørene fandt sted i kommandantbygningen, det gule hus i den modsatte ende af kirkepladsen.
Også Dr. Dampe har siddet her. Statsfanger sad på Kongens nåde. Kaperkaptajnen John Norcross, der blev fanget af Tordenskjold, flygtede så mange gange fra sin celle, at han til sidst sad i et tremmebur i hjørnet af cellen. I sit bur tæmmede han mus, som gemte sig i hans hvide skæg.
I 1846 kom to fanger fra Guldkysten: høvding Adum og en af hans fæller. Den danske guvernør havde fået dem arresteret efter drabet på nabohøvdingens to små sønner, der havde nappet Adum i hårene på læggene under et møde mellem de to stridende høvdinge. De to afrikanere gik klædt i høj hat og lang skødefrakke ret frit omkring i Kastellet og samlede cigarskod. I 1849 blev Guldkysten afhændet til England, og de to blev hjemsendt. På Nationalmuseet opbevares endnu den tromme, de havde overhældt med blod fra de to drenge efter drabene – så drengenes sjæle skulle pines, hver gang der blev slået på trommen.Dirckinck-Holmfeld. På sporet af København.
Efter enevælden mistede Kastellet sin funktion som statsfængsel. Det vedblev dog med at være militærfængsel. Senest sad værnemagtens befuldmægtigede, Werner Best, som fange i Kastellet lige efter 1945.
Kommandant i Citadellet Frederikshavn Fæstningen København og Citadellet Frederikshavn var 1687-1714 under én kommandant, og der var ansat en vicekommandant i Citadellet lige som der var til 1725 i selve fæstningen.
Vicekommandanterne i København
Steen Andersen Bille 1676-1698, Lucas Uetersen 1698-1701, Johan Jacob Hirschnack 1701-1709, Andreas Franck 1709-1723, Hans Philip Pretorius 1724-1725,
I Citadellet Anton Pfeiffer 1685-1692, Johan Jacob Hirschnack 1695-1701, Andreas Franck 1701-1709 og Jørgen Christopher von Klenow 1709-1714.Personalhistorisk Tidsskrift, 3. række, 1. bind, s. 90. 1892. Online
Navn Periode Henrik Harloff 17. maj 1666 – 10. august 1675 Steen Andersen Bille 10. august 1675 – 3. april 1676 Barthold von Bülow 3. april 1676 – 18. august 1685 Gottfried Hoffmann 18. august 1685 – 5. februar 1687 Hans Schack 5. februar 1687 – 23. november 1700 Charles de Damas de Cormaillon 23. november 1700 – 26. september 1712 Hans Christoph von Schönfeldt 26. september 1712 – 12. oktober 1714 Jacob Peter Bonar 12. oktober 1714 – 1716 Otto Adolf Bestenbøstel 1716 – 8. juni 1718 Jørgen Christopher von Klenow 8. juni 1718 – 24. februar 1724 Gerhard Christian von Stöcken 24. februar 1724 – 30. august 1728 Hans Heinrich von Scheel 30. august 1728 – 10. november 1738 Frederik Hans Walter 10. november 1738 – 10. juli 1749 Wolfgang Ernst Baurenfeind 10. juli 1749 – 28. marts 1764 Carl Wilhelm Sames 28. marts 1764 – 21. april 1768 Levin Ludvig von Hobe 21. april 1768 – 29. januar 1774 Christian Holten 29. januar 1774 – 8. oktober 1784 Magnus Ernst von Fircks 8. oktober 1784 – 22. august 1794 Ernst Peymann 22. august 1794 – 16. maj 1811 Carl Gotfred Würtzen 16. maj 1811 – 2. juni 1817 Didrik Carl Lorentz 2. juni 1817 – 7. december 1831 Glode du Plat 7. december 1831 – 28. august 1841 Carl Gottlieb Kleist 28. august 1841 – 1. juli 1842 Tyge Gregor Høegh 1. juli 1842 – 26. august 1846 Hans Hedemann 26. august 1846 – 1854 Ernst Wilster 1854 – 1855 Christian Lunding 1856 – 1859 Paul Martin von Bülow 1859 – 1865 Philipp Wörishöffer 1865 – 1867 Paul Scharffenberg 1867 – 1879 Julius Nielsen 1879 – 1881 Wilhelm Kauffmann 1881 – 1886 Frederik Thorkelin 1886 – 1892 Fritz Godske Hans Olsen Grandil 1892 – 1895 Christian Heinrich Raymund Bauman 1895 – 1897 Froderus Christian Jürgensen 1897 – 1900 Christian Lütken 1900 – 1903 Ludvig Severin 1903 – 1907 Niels Christian Albert Sønderøxe 1907 – 1908Navnene indtil 1846 baserer sig på: Vaupell, Otto. Den danske Hærs Historie til Nutiden og den norske Hærs Historie indtil 1814. Bind 2, s. 730. Gyldendal, København, 1876. Online
Kastellets kasernekommandanter Navn Periode Major Engelbrecht Ferdinand Michaelsen 1854 – 1858 Major Christopher Budde-Lund 1858 – 1861 Kaptajn Waldemar Schøning 1861 – 1889 Oberst Theodor Herman Alfred Søderberg 1889 – 1900 Oberstløjtnant Peter la Cour 1900 – 1904 Kaptajn Ove Nikolaj Grønning 1904 – 1912 Kaptajn Hans Bondo 1912 – 1923 Oberstløjtnant Louis Gerlach 1923 – 1925 Kaptajn Christian Sophus Lund 1925 – 1939 Oberstløjtnant Christian Peter Bokkenheuser 1939 – 1949 Oberstløjtnant Emil Thiede 1949 – 1959 Oberstløjtnant Herluf Krabbe 1959 – 1969 Major Poul Erik Helbo Pedersen 1969 – 1981 Major Erik Ørnstedt 1981 – 1994 Major Bjarne Sørensen 1994 – 2002 Major Jørgen Kold 2002 – 2015Major Lasse Nelson2015 - 2016Major Johnnie Korsholm2016 - 2017Major Allan Bo Petersen2017 -
Kastellets bygninger Kastelskirken
Kommandantgården thumb|Kommandantgården Kommandantgården tjente oprindelig som embedsbolig for Kastellets kommandant og senere Forsvarschefen. Nu fungerer bygningen som Informationscenter for Monumentet for Danmarks Internationale Indsats efter 1948 og Søofficersforeningen.
Kommandantgården blev opført i 1725 af entreprenøren Mathias Wulff efter tegninger af arkitekt Elias David Häusser, som også stod for opførelsen af det første Christiansborg Slot, der brændte i 1794.'Kastellet' . Slots- og Ejendomsstyrelsen.
Bygningen er på linje med de fleste andre bygninger på Kastellet fredet.'Fredede Bygninger – August 2011'. Kulturarvsstyrelsen.
Bygningen er fra barokken. Den er gulpudset med detaljer i hvidt og med rødt tegltag. Bygningens facade er prydet med en trekantsfronton med reliefudsmykning og bygherren, Christian VI's, kronede monogram.
Kastellet i dag I 2014 fyldte Kastellet 350 år. Kastellets fødselsdag markeres hvert år med et åbent hus-arrangement sidste søndag i oktober. Samme dag kan møllen ses i funktion.
Kastellet ejes af Forsvaret og rummer Informationscenter for Monumentet for Danmarks Internationale indsats efter 1948 og Søofficersforeningen i Kommandantgården og Totalforsvarsregion Sjælland, Forsvarets Efterretningstjeneste, foreningen Kredsen Mars og Merkur Danmark og Forsvarets BibliotekForsvarets Bibliotek en realitet. Hentet d. 20. nov. 2010. samt en række mindre myndigheder og tjenesteboliger.forsvaret.dk: Vagtkompagniet
Kastellet er fredet og er både militært område, kulturhistorisk mindesmærke, museum og park.
Kirkepladsen anvendes jævnligt til paradeplads ved officielle besøg og koncerter med militærorkestre.
5. september 2011 blev Monumentet over Danmarks internationale indsats siden 1948 indviet på Prinsessens Bastion. Monumentet er udført af kunstneren Finn Reinbothe og det blev indviet af dronning Margrethe 2. på den tredje flagdag for Danmarks udsendte.Monument over Danmarks internationale indsats efter 1948 fmn.dk
Den Kongelige Livgarde bestrider vagten i Kastellet med et vagtmandskab hvor der er vagtskifte dagligt klokken 10:15.