Aristide Maillol (født 8. december 1861 i Banyuls-sur-Mer, død 27. september 1944 sammesteds) var en fransk maler og billedhugger af catalansk oprindelse.

Maillol blev født i Banyuls-sur-Mer (Pyrénées-Orientales), en lille by i Roussillon. Han gik på Lycée Saint Louis de Gonzague i Perpignan og fortsatte sin kunstneriske uddannelse i Paris på École nationale supérieure des Beaux-Arts, hvor han som lærer i malerkunst havde Alexandre Cabanel. Hans drømmende stil, som viste tilbage mod klassicismen, holdt sig helt frem til slutningen af 2. verdenskrig.

Selv om han er mindre kendt som maler og har indskrevet sig i annalerne på grund af sine bronzeskulpturer, som blev støbt af Eugène Rudier, begyndte han først på dem, da han var omkring de 40 år. Hans første arbejder var gobeliner, som han lavede i Banyuls-sur-Mer med inspiration fra samtidige som Pierre Puvis de Chavannes og Paul Gauguin.

Maillol døde i et biluheld i nærheden af Banyuls-sur-Mer i 1944.

Værker Dina Vierny (1919-2009), som var Maillols sidste model, og som blev reddet fra at blive deporteret under krigen takket være indgriben af Arno Breker og Maillol, har efter hans død arbejdet for at få udstillet hans værker gennem sin fond og Musée Maillol i Paris.

I det hus i Banyuls-sur-Mer, hvor Maillol havde atelier siden 1910, er der et museum til hans ære. I byen står hans Monuments aux morts pacifistes, som er et af hans største værker.

18 af hans typiske bronzeskulpturer af voluminøse kvinder er fra 1964 permanent udstillet i Jardin des Tuileries i Paris."The child of the country" hos Banyuls-sur-mer.com har oplysningen om de 18 værker "... In the gardens of the Tuileries are exposed the eighteen sculptures offered under the aegis of André Malraux, in 1964, by Dina Vierny, who created a museum dedicated to the artist, inaugurated in 1995 by François Mitterrand. ..."

Referencer

Eksterne henvisninger

Musée Maillol - Banuyls sur Mer hos Museemaillol.com

Kategori:Billedhuggere fra Frankrig Kategori:Malere fra Frankrig Kategori:Franskmænd i 1800-tallet Kategori:Franskmænd i 1900-tallet