Wilfred Petersen (1905-1981) var en dansk nazist. I 1932 brød han ud af DNSAP, hvor han var leder af partiets afdeling i København. Nu stiftede han Dansk Socialistisk Parti, der fik egne stormtropper, Nordiske Legioner. En primær årsag til bruddet mellem Petersen og DNSAP var, at sidstnævnte ifølge Petersen ikke prioriterede antisemitismen højt nok.Podcast "Hagekors over Danmark" - Danmarks Radio
Under besættelsen af Danmark var Petersen leder af terrorgrupper og aktiv i bekæmpelsen af den danske modstandsbevægelse.Nazigruppe ville dræbe dansk stjernearkitekt, politiken.dk, 13. oktober 2012, set 21. oktober 2013
I 1937 skulle Wilfred Petersen have stået bag et bombeattentat mod forsvarsminister Alsing Andersens villa. Han meldte sig ind i Dansk Folkeparti i 1941, hvor han kortvarigt var organisatorisk leder. Han var modstander af og førte propaganda mod blandt andet medlemmer af DNSAP og dets formand Frits Clausen. Under retsopgøret betegnede anklagemyndigheden Petersen som en begavet psykopat.Føreren har ordet!: Frits Clausen om sig selv og DNSAP, side 404, bogen er redigeret af John T. Lauridsen
Kilder
Eksterne henvisninger Lauridsen, John T. Dansk nazisme 1939-1945 – og derefter, side 531-532, Gyldendal 2002,
Kategori:Nazister fra Danmark Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Politikere fra Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti Kategori:Dømte i Danmark i retsopgøret efter 2. verdenskrig