thumb|Det aseksuelle prideflagAseksualitet (også betegnet som nonseksualitet) er manglen på interesse i og lyst til sex.Dictionary.com, The American Heritage Dictionary of the English Language (4th ed.): asexual: "Lacking interest in or desire for sex." Somme tider anses det for en mangel på seksuel orientering. Et ofte citeret studie konkluderede, at 1 % af befolkningen er aseksuel.
Aseksualitet er forskellig fra seksuel afholdenhed (askese) og cølibat, som er bevidste valg (det sidstnævnte skyldes oftest religiøse overbevisninger).The American Heritage Dictionary of the English Language (3. udg. 1992), opslag for celibacy og abstinence. En seksuel orientering er i modsætning til en valgt levemåde vedvarende.Brief Amici Curiae of the American Psychological Association, California Psychological Association, American Psychiatric Association, National Association of Social Workers, and National Association of Social Workers California Chapter in Support of the Parties Challenging the Marriage Exclusion, in In re Marriage Cases, Case S147999, Calif. Sup. Ct., Sep. 26, 2007, <http://www.courtinfo.ca.gov/courts/supreme/highprofile/documents/Amer_Psychological_Assn_Amicus_Curiae_Brief.pdf>, as accessed Mar. 17, 2010, p. 6 (p. 28 per Adobe Acrobat Reader) (not including asexuality as a sexual orientation). Nogle aseksuelle har sex på trods af manglende lyst til det.
Udbredelse
I midten af det tyvende århundrede inddelte Alfred Kinsey mennesker på en skala fra 0 til 6 ifølge deres seksuelle orientering mellem heteroseksuel og homoseksuel. Han opfandt også en kategori han kaldte for "X" for mennesker "uden seksuelle kontakter eller reaktioner". Kinsey placerede 1,5% af voksne mænd i kategorien X. I sin anden bog, Sexual Behavior in the Human Female (Seksuel adfærd i kvinder) specificerede han andelen af mennesker i kategorien X yderligere: ugifte kvinder = 14-19%, gifte kvinder = 1-3%, tidligere gifte kvinder = 5-8%, ugifte mænd = 3-4%, gifte mænd = 0% og tidligere gifte mænd = 1-2%.
Flere data om en aseksuel befolkningsgruppe kom frem i lyset i 1994, da en forskergruppe i Storbritannien foretog en omfattende undersøgelse af 18.876 britiske indbyggere, inspireret af behovet for seksuel oplysning i kølvandet på aids-epidemien. Undersøgelsen indeholdt et spørgsmål om seksuel tiltrækning, til hvilket 1,05% af de adspurgte svarede, at de "aldrig havde følt sig seksuelt tiltrukket af nogen som helst".Wellings, K. (1994). Sexual Behaviour in Britain: The National Survey of Sexual Attitudes and Lifestyles. Penguin Books. Forskningen i dette fænomen blev videreført af den canadiske seksualitetsforsker Dr. Anthony Bogaert i 2004, som udforskede den aseksuelle gruppe i en række undersøgelser. Bogaert mente, at 1%-værdien ikke kunne være en præcis afspejling af den sandsynligvis meget højere befolkningsandel, som kunne betegnes som aseksuel, fordi 30% af de kontaktede havde fravalgt at deltage i den oprindelige undersøgelse. Da mindre seksuelt erfarne mennesker er mere tilbøjelige til at nægte deltagelsen i undersøgelser om seksualitet, og aseksuelle tenderer til at have mindre seksuel erfaring end seksuelle, er det sandsynligt, at aseksuelle var overrepræsenteret i de 30%, som ikke deltog i undersøgelsen, i forhold til de 70%, som gjorde. Den samme undersøgelse anslog antallet af homo- og biseksuelle kombineret til 1,1% af befolkningen, en værdi som er meget mindre end mange andre undersøgelser viser.Bogaert, Anthony F. (2006). "Toward a conceptual understanding of asexuality" . Review of General Psychology 10 (3): 241–250. Retrieved on 31 August 2007.Bogaert, Anthony F. (2004). "Asexuality: prevalence and associated factors in a national probability sample". Journal of Sex Research 41 (3): 281. Retrieved on 31 August 2007.
I et amerikansk studie fra 1994, som ikke tog hensyn til aseksualitet som en seksuel orientering, rapporterede et antal deltagere ikke at have haft sex eller partnere i et år: 11,9% af voksne, 9,8% af mændene og 13,6% af kvinderne.Laumann, Edward O., John H. Gagnon, Robert T. Michael, and Stuart Michaels. The Social Organization of Sexuality: Sexual Practices in the United States (Chicago: Univ. of Chicago Press, cloth, [1st printing? printing of 1994?] 1994), pp. & (additional breakdowns available). Set over 5 år var antallet af partnere nul for 8% af de voksne deltagere: 7,1% af mændene og 8,7% af kvinderne.Laumann, Edward O., et al. The Social Organization of Sexuality, op. cit., p. (additional breakdowns available). Igennem hele voksenlivet indtil tidspunktet for undersøgelsen var antallet af partnere nul for 2,9% af deltagerne: 3,4% af mændene og 2,5% af kvinderne.Laumann, Edward O., et al., The Social Organization of Sexuality, op. cit., p. (additional breakdowns available).
Romantiske relationer
Selvom de typisk mangler sexlyst for alle køn, kan aseksuelle trænge til og indgå i rent følelsesmæssige romantiske forhold.yorklgbt.org Ord som beskriver dette er: aromantisk: ingen romantisk tiltrækning af nogen som helst af noget køn biromantisk: romantisk tiltrækning af personer af begge køn heteroromantisk: romantisk tiltrækning af personer af det modsatte køn homoromantisk: romantisk tiltrækning af personer af det samme køn panromantisk: romantisk tiltrækning af personer af hvilket som helst eller uden køn transromantisk: romantisk tiltrækning af personer af skiftende eller tvetydig køn polyromantisk: romantisk tiltrækning af personer af forskellige køn, men uden at ville indikere at der kun findes to køn
Forskning
thumb|left|250px|Når sexlysten beskrives som et spektrum findes de mest seksuelle mennesker på den yderste højreside af klokkekurven, mens de mest aseksuelle ligger længst til venstre. Størstedelen af befolkningen ligger i midten. (Kun cirkaværdier; grafen er ikke tilpasset emnet.)
Kinsey instituttet foretog en mindre undersøgelse omkring emnet i 2007, som fandt at selvudnævnte aseksuelle hævde "betydeligt mindre lyst til sex med en partner og blev sjældnere seksuelt opstemt men adskilte sig ikke fra ikke-aseksuelle i deres hæmninger eller ønsker om at onanere".
Et studie fra 1977 med titlen Asexual and Autoerotic Women: Two Invisible Groups (Aseksuelle og autoerotiske kvinder: to usynlige grupper) af Myra T. Johnson er måske det første værk helliget aseksualitet blandt mennesker. Johnson definerer aseksuelle som de mænd og kvinder "hvilke, uafhængigt af deres fysiske eller følelsesmæssige tilstand, seksuelle erfaringer, ægteskabelig status eller ideologiske orientering synes at foretrække ikke at deltage i seksuelle handlinger." Hun sammenligner autoerotiske kvinder med aseksuelle kvinder: "Den aseksuelle kvinde [...] har ingen seksuelle lyster overhovedet, [mens] den autoerotiske kvinde [...] har trangen men foretrækker at tilfredsstille den alene." Johnson's baggrundsmateriale er for det meste læserbreve til dameblade skrevet af aseksuelle/autoerotiske kvinder. Hun skildrer dem som usynlige, "undertrykt af en konsensus om, at de ikke eksisterer" og ladt i stikken af både den seksuelle revolution og den feministiske bevægelse. Samfundet ignorerer eller benægter deres eksistens eller fastholder, at de må være asketiske af religiøse årsager, neurotiske eller har fravalgt sex af politiske årsager."Asexual and Autoerotic Women: Two Invisible Groups" found in ed. Gochros, H.L.; J.S. Gochros (1977). The Sexually Oppressed. Associated Press.
I en undersøgelse offentliggjort 1979 i Advances in the Study of Affect (Fremskridt i forskningen om følelser), bind 5, og i en anden artikel baseret på de samme data publiceret i 1980 i Journal of Personality and Social Psychology (Tidsskrift for personlighed og socialpsykologi) skitserer Michael D. Storms fra Kansas' universitet sin egen fortolkning af Kinsey-skalaen. Hvor Kinsey målte en persons seksuelle orientering vha. faktisk seksuel adfærd samt erotiske fantasier, bruger Storms udelukkende erotiske fantasier. Storms anbragte imidlertid hetero-erotik og homo-erotik på to separate akser i stedet for to ender af en enkelt skala, hvilket gav mulighed for at adskille biseksualitet (med hetero- og homo-erotik i en grad som svarer til hhv. hetero- og homoseksuelle) og aseksualitet (med samme tiltrækning til det eget køn, som en heteroseksuel opviser og til det andet køn, som en homoseksuel opviser, dvs. meget lidt eller ingen). Storms formodede, at mange forskere efter Kinsey's model kunne komme til at fejlkategorisere aseksuelle som biseksuelle, simpelthen fordi begge kendetegnes ved en manglende præference for noget køn i seksuelle partnere.Storms, Michael D. (1980). "Theories of Sexual Orientation". Journal of Personality and Social Psychology 38: 783–792.Storms, M. D. (1979). Sexual orientation and self-perception. ed. Pliner, Patricia et al. Advances in the Study of Communication and Affect. Volume 5: Perception of Emotion in Self and Others Plenum Press
Den første undersøgelse, der gav empiriske data om aseksuelle, blev offentliggjort i 1983 af Paula Nurius og drejede sig om forholdet mellem seksuel orientering og psykisk helbred. I modsætning til tidligere undersøgelser om emnet brugte hun den ovennævnte todimensionelle model for seksuel orientering. 689 personer – de fleste af dem psykologi- eller sociologi-studerende ved amerikanske universiteter – udfyldte en håndfuld spørgeskemaer, deraf fire til at afgøre deres helbredstilstand og en omkring, hvor ofte de foretog seksuelle handlinger, og hvor ofte de ønskede at gøre disse. På baggrund af disse resultater fik deltagerne en værdi mellem 0 og 100 for hetero-erotik og en lignende for homo-erotik. Deltagere, som fik en mindre værdi end 10 på begge skalaer, blev klassificeret som "aseksuel". 5% af mændene og 10% af kvinderne var i denne gruppe. Resultaterne viste, at aseksuelle var mere tilbøjelige til at have lavt selvværd og til at være deprimerede end medlemmer af andre seksuelle orienteringer; 25,9 % af de heteroseksuelle, 26,5 % af de biseksuelle, 29,9 % af de homoseksuelle og 33,6 % af de aseksuelle havde problemer med deres selvværd. En lignende trend gjaldt for forekomsten af depression. Nurius troede ikke, at der kunne drages endelige konklusioner af dette af forskellige årsager. De aseksuelle deltagere oplyste også meget sjældnere at deltage eller ønske at deltage i en række seksuelle aktiviteter, såsom sex med flere partnere, analsex, sex på forskellige steder og autoerotisk adfærd.Nurius, Paula "Mental Health Implications of Sexual Orientation" The Journal of Sex Research 19 (2) pp. 119–136
En anden undersøgelse med både kvantitative og kvalitative dele er blevet udført for nylig (?), men resultaterne er endnu ikke blevet offentliggjort, selv om nogle af dem kan ses online.Understanding Asexuality, Lori Brotto, PhD, R Psych, Assistant Professor, Department of Obstetrics & Gynaecology, University of British Columbia, Vancouver, BC, Canada
Det er problematisk at drage konklusioner fra sammenligninger med ikke-menneskelig seksualitet. Alligevel fandt en række studier af parringspræferencer blandt får foretaget i 2001, at omkring 2-3% af de undersøgte dyr ikke havde nogen interesse i at parre sig med noget køn; forskerne klassificerede disse dyr som aseksuelle men fandt i øvrigt ingen helbredsmæssige eller hormonelle forskelle.
Fællesskab
Et fællesskab af aseksuelle opstod i begyndelsen af det 21. århundrede hjulpet af den stigende popularitet af webbaserede communities.