Juvincourt flyveplads er en nedlagt militær flyveplads, som ligger nær Juvincourt-et-Damary i departementet Aisne i det nordlige Frankrig.
Flyvepladsen blev oprindeligt anlagt som en græsbane af det franske luftvåben inden 2. verdenskrig. Juvincourt blev udvidet til at være en af de største tyske flybaser i Frankrig under den tyske besættelse (1940–1944) og den husede en bred vifte af både jager- og bombefly, herunder tyske jetjagere og jetbombefly. Efter at være blevet erobret af de Allierede i september 1944 blev flyvepladsen en stor base for jagere, transport- og bombefly fra United States Army Air Forces under resten af krigen i Europa (1944–1945).
I dag er flyvepladsen et stille sted, hvor der udkæmpes paintball-kampe og hvor der ligger et Robert Bosch GmbH bilafprøvningscenter og bane. Omfattende efterladenskaber fra krigen kan ses i området foruden den tidligere flyveplads.
Historie 1. verdenskrig Juvincourt flyveplads har sin oprindelse tilbage til omkring 1917 som en græsbane anlagt af den franske hærs flystyrker som en frontflyveplads på Vestfronten. Fra november 1918 blev "Julvécourt aérodrome" stillet til rådighed for American Expeditionary Force (AEF) flystyrker i Frankrig. 1. Aero Squadron, Photographic Section No. 1 og 12. Aero Squadron rykkede alle ind i starten af november og blev der til krigen sluttede den 11. november. Senere rømmede amerikanerne pladsen ved månedens slutning.Mauer, Mauer (1969), Combat Squadrons of the Air Force, World War II, Air Force Historical Studies Office, Maxwell AFB, Alabama.
Efter krigens slutning blev flyvepladsen lukket og jorden givet tilbage til landmændene. Den præcise placering af Julvécourt flyveplads er ikke blevet fastslået udover at den lå i nærheden af Juvincourt-et-Damary.
Mellemkrigsårene thumb|Royal Air Force udstationerede 16 Fairey Battles til flyvepladsen i september 1939 En ny militærflyveplads blev anlagt ved Juvincourt i 1938-39. Den bestod af en græslandingsbane med tre små hjælpelandingsbaner tilknyttet: Amifontaine Guignicourt Proviseux
Det ser ud til, at det franske luftvåben anså Juvincourt for at være en forstærkningsflyveplads og ikke stationerede fly på stedet. Efter udbruddet af 2. verdenskrig i september 1939, sendte Royal Air Force 16 Fairey Battles fra 76 Wing, 142 Squadron til Proviseux (Berry-au-Bac), mellem den 2. og 12. september 1939. De britiske fly kom imidlertid ikke i kamp under Spøgelseskrigen, og blev den 12. september flyttet til Plivot.Royal Air Force slagorden den 10. maj 1940No. 142 Squadron (RAF): Second World War
Luftwaffe thumb|Junkers Ju 88-bombefly thumb|Tyske Messerschmitt Me 262 fly havde base på flyvepladsen Flyvepladsen blev erobret af tyskerne i juni 1940 under slaget om Frankrig, og blev udbygget af Luftwaffe til den største tyske militære flyveplads i Frankrig under besættelsen med mere end 300 fly udstationeret.
Under Luftwaffes kontrol blev flyvepladsen stærkt udvidet med et omfattende byggeprogram. Tre betonlandingsbaner i kompasretninger 17/35 (170°/350°) på 1.610 m; 09/27 på 1.600 m og 05/23 1.980 m blev bygget så flyvepladsen kunne anvendes i al slags vejr. Rundt om blev anlagt en rullebane (taxibane) som forbandt enderne på landingsbanerne og skabte forbindelse til flyvepladsens bygninger. Et stort kontroltårn af beton blev opført, og en omfattende støttebase blev bygget mod sydvest i et skovområde med betonbygninger, barakker, værksteder og beskyttelsesrum, jorddækkede betonhangarer og en række rullebaner, som forbandt støtte- og vedligeholdelsesfaciliteterne med flyvepladsen. Et jernbanespor blev bygget med forbindelse til den nordlige hovedlinje til transport af forsyninger og udstyr foruden demonterede fly og ammunition til basen. I forbindelse med basen blev der bygget barakker i Juvincourt-et-Damary nordøst for og adskilt fra flyvepladsen.
Det vides at følgende tyske kampenheder (alle fra Luftflotte 3, Fliegerkorps I) var på basen: KG 77 (Kampfgeschwader, bombefly) med Stab, I. og II. Gruppe marts-juni 1941, Junkers Ju 88A (stelnummer: 3Z+) KG 2 med IV. Gruppe 13. juni 1941 - januar 1942, Dornier Do 17Z og Dornier Do 217 (stelnummer: U5+) KG 54 med I. Gruppe 6. juni - 27. juli 1944, Junkers Ju 88 (stelnummer: B3+) KG 51 med I. Gruppe 27. - 28. august 1944, Messerschmitt Me 262A2A-1 (stelnummer: 9K+) (15 fly) Einsatzkommando Schenck fra 22. - 28. august 1944, Messerschmitt Me 262A2A-1 Luftbeobachtungsstaffel 4 (rekognosceringsfly), dannet 1. maj 1944 var stationeret på basen indtil juni 1944, Messerschmitt Bf 110 og Junkers Ju 88 JG 11 (Jagdgeschwader, jagere) med II. Gruppe 16. - 17. august 1944, Messerschmitt Bf 109G (stelnummer: 6+) NJG 4 (Nachtjagdgeschwader, natjagere) med III. Gruppe fra september 1942 i august 1944, Messerschmitt Bf 110, Dornier Do 217 og Junkers Ju 88 (stelnummer: MK)
I august 1944 ankom der et Arado Ar 234A jetfly til flyvepladsen fra Sonderkommando Götz for at udføre rekognosceringsflyvninger over den allierede skibsfart ved landgangsstrandene i Normandiet. Flyvningen den 2. august var den første fotorekognoscering, der blev gennemført med et jetfly. To Ar 234 fortsatte med at flyve missioner fra Juvincourt indtil den 26. august. En af piloterne, Erich Sommer, havde opdaget et medlem af den franske modstandsbevægelse ved flyvepladsen med et kamera. Snart efter angreb RAF flyvepladsen. De to Ar 234 forblev ubeskadigede, men den 28. august forlod de Juvincourt til fordel for Belgien.
Juvincourt var ofte mål for allierede bombeangreb i 1943-1944. Arkiverne for det amerikanske 8. luftvåben viser, at tunge B-17 Flying Fortress bombefly angreb flyvepladsen i oktober 1943 og januar 1944.USAFHRA History Search - Juvincourt Den blev også rutinemæssigt angrebet af 9. luftvåbens B-26 Marauder bombefly. Disse angreb i koordinerede angreb, som regel hen på eftermiddagen, når 8. luftvåbens tunge bombefly var på vej tilbage fra angreb på mål i Tyskland. Angrebene var tilrettelagt således, at de havde størst mulig effekt i at holde de tyske jagere på jorden, så de ikke kunne angribe de tunge jagerfly. Også P-47 Thunderbolt jagerbombere fra 9. luftvåben blev sendt afsted for at gennemføre angreb på Juvincourt efter angrebene fra Marauderne. De mødtes med de tunge bombefly for at give dem jagerbeskyttelse tilbage til England. Da P-51 Mustang-eskadriller fra 8. luftvåben begyndte at ledsage de tunge bombefly hele vejen frem og tilbage i midten af 1944, var det rutine for dem også at angribe Juvincourt på tilbagevejen med en overflyvning, hvor de angreb ethvert muligt mål på flyvepladsen.Ud fra information i USAAF filmen "Target For Today" (kan ses på https://www.youtube.com/watch?v=kkGL7vuC2A4)USAFHRA Document 00233753
Allieret brug thumb|A-68 Juvincourt flyveplads 1944 Flyvepladsen blev erobret fra tyskerne af allierede landstyrker den 5. september 1944. Inden tyskerne opgav basen, sprængte de alle de bygninger, som ikke allerede var ødelagt under allierede luftangreb. Da basen var kommet på amerikanske hænder blev den repareret af ingeniørtropper fra 9. ingeniørkommandos 820. Engineer Aviation Regiment og den blev erklæret klar til operativ anvendelse den 7. september, kun få dage efter at den var blevet erobret. Flyvepladsen fik betegnelsen Juvincourt Airfield (A-68). thumb|Amerikansk P-47 Thunderbolt udstationeret i Frankrig i 1945. Selv om den kunne anvendes var Juvincourt stærkt ødelagt efter de talrige allierede luftangreb siden 1942 og tyskernes sprængninger. Amerikanerne nøjedes med den del af basen, som var nærmest på byen Juvincourt , og reparerede 35/17 NV/SØ landingsbanen. Hovedparten af personellet blev indkvarteret i gamle tyske og franske militærbarakker i byen. Besætninger og jordpersonel satte stor pris på barakkerne, da de havde været vant til at bo i telte siden deres afrejse fra England i juni. De barakker som ikke var lavet af jernbeton var ødelagt, men nogle af sidstnævnte var også ødelagt af 500 punds-bomberne fra Maraudere og flyvende fæstninger. Mange bygninger af mursten var gjort ubrugelige og deres indre lå i ruiner.Johnson, David C. (1988), U.S. Army Air Forces Continental Airfields (ETO), D-Day to V-E Day; Research Division, USAF Historical Research Center, Maxwell AFB, Alabama.
Under amerikansk kontrol benyttede 9. luftvåben basen til adskillige enheder fra 7. september indtil basen blev lukket i juli 1945. Følgende enheder vides at have været stationeret på Juvincourt:
439. troppetransportgruppe, 8. - 28. september 1944 (C-47 Skytrain) 404. jagergruppe, 13. september - 4. oktober 1944 (P-47 Thunderbolt) 365. jagergruppe, 15. september - 4. oktober 1944 (P-47 Thunderbolt) 36. jagergruppe, 1. – 27. oktober 1944 (P-47 Thunderbolt) 367. jagergruppe, 28. oktober 1944 - 1. februar 1945 (P-38 Lightning) 368. jagergruppe, 27. december 1944 - 5. januar 1945 (P-47 Thunderbolt) 410. bombegruppe, februar – maj 1945 (A-20 Havoc)
Hver gruppe havde tre eller fire kampeskadriller på flyvepladsen, hvilket gjorde Juvincourt til en af de største og mest aktive USAAF-flybaser i Europa, udenfor England. Angreb på tyske landstyrker, broer, flyvepladser, jernbaner og andre interessante mål blev udført af Thunderbolts mens de allierede landstyrker rykkede østpå ind i Luxembourg og gennem Westwall ind i Tyskland.Maurer, Maurer. Combat Squadrons of the Air Force, World War II. Maxwell AFB, Alabama: Office of Air Force History, 1982 Hertil kom, at Royal Air Force også benyttede Juvincourt, men enheder og fly kendes i øjeblikket ikke.
Da krigen sluttede, blev Juvincourt fortrinsvis en transportflyveplads, som også blev anvendt af RAF til hjemtransport af britiske, australske og newzealandske krigsfanger. Disse transporter foregik ved hjælp af Lancaster-bombefly fra No 463 og 467 Squadrons, RAAF sammen med 186 og 50 Squadrons RAF (operation Exodus).
Flyvepladsen blev givet tilbage til franskmændene den 2. juli 1945.
Efter krigen Efter at basen var kommet under fransk kontrol lå den øde i adskillige år. Der var meget ueksploderet ammunition på stedet, som skulle fjernes, og det samme skulle vragene af tyske og amerikanske fly. Mange af bygningerne på basen var blevet ødelagt under allierede luftangreb, og selv om nogle var blevet repareret af de amerikanske ingeniørtropper, lå de fleste i ruiner. Selv om det var en fransk flybase fra før krigen, ville det franske luftvåben ikke have noget at gøre med en tysk flyveplads på fransk grund. Som følge heraf udlejede luftfartsministeriet jord, landingsbaner, bygninger m.v. til landmænd til anvendelse indenfor landbruget, og sendte ammunitionsryddere ind for at fjerne farlig ammunition.
I 1950 blev basen som følge af koldkrigstruslen fra Sovjetunionen tilbudt United States Air Force af luftfartsministeriet, som led i Frankrigs NATO-forpligtelse til at opbygge en moderne flybase på stedet. Der blev gennemført noget byggeri, herunder støbning af en 2.400 meter lang jet-landingsbane (05/23) syd for den hidtidige flyveplads, foruden områder til spredning af fly i hver ende af landingsbanen. Byggeriet blev imidlertid aldrig færdiggjort på grund af de høje omkostninger ved at bryde lejeaftalerne med landmændene og de høje omkostninger ved at fjerne de tyske betonlandingsbaner og andre faciliteter. Det var billigere at bygge en flybase et andet sted og jorden blev simpelthen solgt til private interesser.McAuliffe, Jerome J: U.S. Air Force in France 1950-1967 (2005), Chapter 2, Base Selection and Movement to France, 1950-1954
I dag I dag er flyvepladsen i Juvincourt et stille sted, som fortrinsvis består af marker. Hovedvejen N44 krydser flyvepladsen i den sydvestlige del.