thumb|Københavns Lufthavn Infrastruktur i København omhandler veje, jernbaner, havne og lufthavne mm., som bruges til transport i København, og forsyningsinfrastrukturen, hospitaler og politi.
Udbygningen af infrastrukturen tager dels sigte på at betjene indbyggere og virksomheder i den stadigt voksende by, de mange pendlere til den og dels byens rolle som nationalt og internationalt trafikalt og politisk knudepunkt.
Indtil voldenes fald i 1850'erne var København af en sådan størrelse, at langt det meste transport kunne klares til fods. Med voldenes fald og den tiltagende industrialisering voksede byen, og tog, sporvogne, biler, cykler og busser introduceredes. I dag har København et fuldt udbygget transportnet, der ydermere omfatter s-tog, metro, lufthavn og havn, der kan transportere københavnerne på kryds og tværs af byen. Med lufthavnen og hovedbanegården som omdrejningspunkter fungerer København som et trafikalt knudepunkt for det østlige Danmark og det sydlige Sverige.
Forsyningsinfrastrukturen blev ligeledes omfattende ændret i 1850'erne med etablering af kloakker.www.kloakviden.dk/historisk_oversigt.htm Om kloakker i København København har i dag et fuldt udbygget kloaksystem. Hospitaler blev for alvor bygget i sidste halvdel af 1800-tallet, mens Københavns Brandvæsen blev stiftet i 1687.
Politiopgaver i København varetages af Københavns Politi i centrum, Københavns Vestegns Politi i de vestlige forstæder og Nordsjællands Politi i de nordlige forstæder.
Transport thumb|S-togene betjener såvel en række pendlerstrækninger ind og ud af København som en stor del af den lokale togtrafik i København.
I 1947 blev Fingerplanen udarbejdet. Selvom den aldrig er blevet vedtaget i et officielt forum, har den haft stor betydning for København. Sportrafikken fra centrum foregår således i dag ud af de fem fingre samt i en nyere finger over Amager og Øresund til Sverige. Denne finger skaber også forbindelse til Københavns Lufthavn. Også flere af de store indfaldsveje følger fingrene. Til forskel for sportrafikken er der flere ringveje, som skaber forbindelse mellem de ydre områder af byen. Høje-Taastrup Kommune har eksempelvis, sammen med de øvrige kommuner i Vestegnssamarbejdet, planlagt trafik, boliger og grønne områder i overensstemmelse med Fingerplanens visioner.htk.odeum.com Høje-Taastrup Kommune om fremtidsplaner
Pendling i København har været et emne siden starten af 1900-tallet. Efter udbygningen af Frederiksberg, var der borgere som arbejdede i en kommune, men boede i en anden. Deres skatteforhold var derfor genstand for debat. Efterhånden som byen voksede, kom dette til at gælde for flere og flere områder.www.im.dk Om pendling i starten af 1900-tallet s. 113-120 I 1992 blev der pendlet fra omtrent halvdelen af Sjælland og i 2004 blev der pendlet fra hele Sjælland.www.infrastrukturkommissionen.dk/ Infrastrukturkommissionen bl.a. om pendling s. 116-117www.brhovedstadensjaelland.dk Om pendling på Sjælland Efter Øresundsforbindelsens bygning i 2000 er det også blevet almindeligt at pendle fra Malmø. Pendling med fly er ikke så almindeligt, men finder dog sted fra især Aalborg og Bornholm.www.dr.dk Om flypendling
Langs jernbanerne ind mod København er mange pendlere organiseret i pendlerklubber, der taler pendlernes sag. Der findes pendlerklubber fra de fleste større byer, som fx fra Roskilde, Køge og Sorø.dsb.dk/kundeservice/andre-emner/pendlerklubber Om DSB Pendlerklubber En af de største pendlerklubber er Pendlerklubben Kystbanen, som organiserer pendlere langs Kystbanen.www.kystbanenlive.dk Om Pendlerklubbern Kystbanen
Gang thumb|Centrumgaden, Ballerup I centrum af København foregår meget transport i gang, og op imod 80 % af den samlede færdsel i bymidten foregår til fods.www.kbhmagasin.dk Antal fodgængere s. 13, kort over gågader s. 14 Langt de fleste københavnske veje har fortove langs vejsiderne. I store træk er det kun motorvejene, der ikke har fortove. Dette gør, at det er muligt relativt sikkert at bevæge sig rundt til fods. Der er ligeledes installeret mange fodgængerfelter, hvoraf de fleste findes ved lyskryds.
København har en del gågader, hvor det ikke er tilladt at køre bil hvoraf den mest kendte er Strøget. Ligeledes findes der en del gader omkring strøget, der også har gågadestatus, som fx Købmagergade. I forstæderne er der bl.a. en gågade i Ballerup, hvor den 500 m lange Centrumgaden har gågadestatus.
Cyklisme
Et kendetegn ved København er de mange cykelstier, der ofte gør cyklen til et mere hensigtsmæssigt transportmiddel. Københavns Kommune har en strategi om at gøre København til verdens bedste cykelby. Et af målene er, at hæve antallet af personer der cykler til arbejde eller uddannelse hver dag fra de nuværende (2014) 45 % af indbyggerne til 50% i 2015/2025.cykelregnskab 2014 Københavns kommune. Cykelregnskab laves hvert andet år, for året før, hvorfor pr. 2017 2014 er det nyeste regnskab. Som en del af denne strategi er Nørrebrogade blevet delvist lukket for biler
København har en række cykelsuperstier. Danmarks første blev åbnet i 2012 mellem Albertslund og centrum af København, mens nummer to kom til i 2013 mellem Farum og Nørrebro. Derudover findes bl.a. også Ishøjruten. Cykelsuperstien er en cykel"motorvej" og er anlagt så de bruger den mest direkte rute mellem trafikknudepuunkter.www.supercykelstier.dk/ om supercykelstier
København blev i 2009 og 2010 kåret til den mest cykelvenlige by af det amerikanske onlinesite Treehugger.com.www.treehugger.com Treehugger om København som verdens bedste cykelbypolitiken.dk Politiken om København som verdens bedste cykelby Derudover har det Københavsbaserede designfirma i 2016 og 2017 kåret København som verdens bedste cykelby.www.kk.dk København som verdens bedste cykelby
Bilisme og parkering thumb|Vesterbrogade 2007. Den indre by er trafikalt præget af middelalderbyens vejplanlægning, hvorfor bil- og buskørsel er svært. Vitalt for biltrafikken er systemet af ringveje i København. Som omkransning af brokvartererne løber Ring 2 og længere ude Ring 3. I mellem disse ringveje er motorvejen Motorring 3. Endnu længere ude er Motorring 4.
Uden for søerne og på Amager er det stadig de gamle landeveje, der er de vigtigste. Herunder hører Vesterbrogade, Nørrebrogade, Østerbrogade og Amagerbrogade. De større indfaldsveje er Lyngbymotorvejen, Hillerødmotorvejen, Frederikssundmotorvejen, Holbækmotorvejen og Køge Bugt Motorvejen. Indfaldsvejene bruges i stor stil af pendlere til at komme til og fra arbejde.
De fleste steder i København er der gratis parkering. Dette gælder dog ikke for de indre bydele, hvor man som udgangspunkt skal betale for parkering. Uden for betalingsområder er der ligeledes områder, hvor der er tidsbegrænsning på parkering. Beboere i Københavns og Frederiksberg kommuner kan købe en beboerlicens, der gælder til parkering for det nærmeste område fra ens bopæl.www.frederiksberg.dk/da/Borger/Trafik-og-parkering/Parkering/Parkeringslicens.aspx Parkering Frederiksberg
Kollektiv transport
thumb|Jernbaner og metro i København. Den gamle betegnelse for "Hovedstadsområdet" virker stadig som et zoneinddelt lokaltrafikområde med fælles billetsystem og betjenes af en kombination af busser, metro, S-tog og regionaltog samt i periferien af området lokalbaner. S-togene bruges på korte strækninger i den indre by, men fungerer også som tilbringere fra forstæderne og til transport i og mellem disse. Den samlede offentlige transport i hovedstadsområdet er blevet anslået til 3,5 mia. personkilometer i 2006, hvoraf 33 % med S-tog, 33 % med regional- og fjerntog samt 25 % med bus.www.tekno.dk Teknologirådet om transport i hele landet og i København s. 53
I modsætning til en række andre storbyer er de forskellige trafikarter trods fælles takstsystem underlagt hver deres selskab. Busserne hører under Movia, metro under Metroselskabet, S-tog, regionaltog og fjerntog under DSB og lokalbaner under Hovedstadens Lokalbaner.
Lufthavne Københavns Lufthavn i Kastrup er Skandinaviens største med 29 millioner passagerer om året (2016).www.cph.dk/om-cph/investorer/trafikstatistik/2017CPH: Rekordvækst i 2016 Den betjener ud over indbyggerne på Sjælland også indbyggere i Skåne og det øvrige Sydsverige, der med tog over Øresundsbroen let kan komme direkte til lufthavnen. Kastrup har en indenrigs- og to udenrigsterminaler. I 2010 indviedes det nye lavprisområde "CPH GO" (tidl. Swift). I januar 2017 påbegyndtes et mangeårigt arbejde med at udvide lufthavnen, så kapaciteten øges til 40 mio passagerer årligt. Udvidelsen er budgetteret til 20 mia kr. En ny E-finger med syv gates er en del af projektet, hvis første del forventes færdiggjort i 2019.Københavns Lufthavn udvider for 20 milliarder (hentet 2017-01-10)
Kastrup Lufthavn er forbundet med resten af København med bus, tog og metro.
Med det formål at forkorte rejsetiden til Aarhus, har Nordic Seaplanes søgt, og fået, tilladelse til at flyve med vandflyver mellem København og Aarhus. Ruten åbnede i 2016 og turen tager 45 min.www.dr.dk/nyheder/indland/video-vandflyver-mellem-aarhus-og-koebenhavn Vandfly mellem Århus og København åbner http://www.seaplanes.dk/om-os/ www.seaplanes.dk/om-os/
Omkring København findes ligeledes Roskilde, som fungerer primært som lufthavn for taxifly, privatfly og skoleflyvning, og Grønholt Flyveplads, som dog er en privat flyveplads med meget begrænset trafik.
Havne thumb|Krydstogtskibe i København. Københavns Havn har været vigtig for byen siden dens grundlæggelse. Havnen er løbende blevet udbygget og dækker i dag et stort areal mellem Svanemøllebugten og Sjællandsbroen. De sidste årtier er de centrale og sydlige dele af havnen dog blevet omdannet til bolig- og erhvervsformål. Havneaktiviteter foregår derfor fortrinsvis i Nordhavnen, Langelinie og ved Prøvestenen.
Selskabet bag havnen er i dag fusioneret med Malmö Havn og driver de to havne under navnet Copenhagen Malmö Port.
Fra København er der dagligt færgeforbindelse til Norges hovedstad Oslo med cruisefærgerne Pearl Seaways og Crown Seaways.www.trafikken.dk Vejdirektoratets liste over færgeruter Danmark – udland
Københavns Havn anløbes ca. 300 gange om året af ca. 60 krydstogtskibe, og havnen en af de største anløbshavne for disse i Nordeuropa. Havnen (og byen) er ligeledes flere gange kåret som den bedste anløbshavn for krydstogtskibe i Europa og verden.www.erhvervsbladet.dk Krydstogtskibe i København Iwww.wonderfulcopenhagen.dk Krydstogtskibe i København II
Der er lystbådehavne ved Svanemøllehavnen, Prøvestenen og flere andre steder. Lystbådehavnen ved Svanemøllehavnen er Danmarks største med plads til 1170 både.
Forsyning og bortskaffelse thumb|Spildevandscenter Avedøre: Forrest lager for biogas, bagved ægformede rådnetanke og til højre anlæg til forbrænding af udrådnet slam Københavns har stabile leverancer af vand, el, telefoni og andre leverancer, som sikrer at byen kan fungere. Vand bliver leveret af lokale vandværker som pumper grundvand op fra undergrunden. Grundet den store koncentration af mennesker har man de senere år dog talt om, at der kan opstå udfordringer med at sikre lokalt produceret grundvand. Der er derfor blevet eksperimenteret med at blande overfladevand i det almindelige grundvand. Det er Københavns Energi, der står for levering af drikkevand til det meste af København.www.ke.dk – Københavns Energi. Her leverer vi vand El, telefoni mv. leveres som udgangspunkt af store leverandører som DONG og TDC, men der er også mindre selskaber, der bidrager.
København har de senere årtier skabt gode muligheder for at affaldsprodukter fra produktion og husholdninger kan skaffes af vejen med etablering af forbrændingsanlæg og rensningsanlæg. De mere specialiserede og farlige affald håndteres som i de andre danske kommuner af Nordgroup.