Florian Tristan Mariano Thauvin (født 26. januar 1993) er en fransk professionel fodboldspiller, der spiller som fløjspiller for Ligue 1-klubben Lens og Frankrigs landshold.
Klubkarriere Grenoble Foot Thauvin skiftede som ungdomsspiller til Grenoble i 2008, og fik sin førsteholdsdebut for i marts 2011. Efter sæsonen var slut, gik Grenoble konkurs, og rykkede ned i Championnat de France amateur 2, og det resulterede i, at Thauvin skiftede klub.Penland, Erwann. (19. juli 2011) "Bastia : Florian Thauvin (Grenoble) a signé" Foot National. Hentet 12. december 2022. Arkiveret via Wayback Machine.
SC Bastia Thauvin skiftede efter Grenobles nedrykning til SC Bastia. Han spillede en vigtig rolle i at Bastia vandt Ligue 2 i 2011-12 sæsonen.Marshall, Anthony. (19. august 2015) "Thauvin Completes United Switch" Newcastle United. Hentet 12. december 2022.
Thauvin skiftede i januar 2013 til Lille, og han blev han det samme udlejet tilbage til sin tidligere klub SC Bastia for 2012-13 sæsonen.
Olympique Marseille Thauvin skiftede i september 2013 til Olympique de Marseille uden at have spillet en enkelt kamp for Lille. Han havde været fraværende fra træning i Lille og blev derfor solgt.Doyle, Paul. (13. september 2013) "Marseille's Florian Thauvin has point to prove as critics circle" The Guardian. Hentet 12. december 2022.
Newcastle United Efter to år i Marseille skiftede Thauvin til engelske Newcastle United i sommeren 2015.
Marseille retur Det lykkedes aldrig Thauvin at slå igennem i England, og blev i januar 2016 lejet tilbage til Marseille.Marshall, Anthony. (31. januar 2016) "Thauvin Returns To Marseille On Loan" Newcastle United. Hentet 12. december 2022. Lejeaftalen blev forlænget i august 2016, og i marts 2017 blev det gjort officielt at han ville skifte tilbage til klubben på en fast aftale."Florian Thauvin to make move from Newcastle to Marseille permanent" ESPN. 21. marts 2017. Hentet 12. december 2022.
Thauvin imponerede stort i 2017-18 sæsonen, og sluttede med 22 mål som var nok til andenpladsen på topscorerlisten for sæsonen. Han blev nomineret til årets spiller i ligaen, men måtte nøjes med fjerdepladsen i afstemningen."Neymar wins French league’s Player of the Year award" Associated Press. 14. marts 2018. Hentet 12. december 2022.
Tigres Thauvin skiftede i maj 2021 til mexicanske Tigres UANL.Vertelney, Seth. (7. maj 2021) "Thauvin completes transfer to Liga MX side Tigres following Premier League links" Goal. Hentet 12. december 2022.
Udinese Thauvin skiftede i januar 2023 til Udinese Calcio, efter at han havde fået sin kontrakt med Tigres ophævet."Florian Thauvin è bianconero!" Udinese Calcio. 31. januar 2023. Hentet 2. februar 2023.
Lens Thauvin skiftede i august 2025 til Lens.
Landsholdskarriere
Ungdomslandshold Thauvin har repræsenteret Frankrig på flere ungdomsniveauer."Florian Thauvin - National team" Transfermarkt. Hentet 12. december 2022. Han var del af Frankrigs U/20-trup som vandt U/20-verdensmesterskabet i 2013.
Seniorlandshold Thauvin debuterede for Frankrigs landshold den 2. juni 2017. Han var del af Frankrigs trup der vandt verdensmesterskabet i 2018.
Efter at han ikke havde spillet en landskamp i seks år, så blev Thauvin i oktober 2025 igen inkluderet på det franske landshold. I sin første kamp tilbage på landsholdet scorede han i en 3-0 sejr over Aserbajdsjan.
Titler Bastia Ligue 2: 1 (2011-12)
Frankrig U/20
U/20-Verdensmesterskabet: 1 (2013)
Frankrig
Verdensmesterskabet: 1 (2018)
Individuelle
UNFP Ligue 1 Årets unge spiller: 1 (2012-13)
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Personer fra Orléans Kategori:Fodboldspillere fra Frankrig Kategori:Fodboldlandsholdsspillere fra Frankrig Kategori:Fodboldspillere fra SC Bastia Kategori:Fodboldspillere fra Lille OSC Kategori:Fodboldspillere fra Olympique Marseille Kategori:Fodboldspillere fra Newcastle United F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Tigres UANL Kategori:Fodboldspillere fra Udinese Calcio Kategori:Fodboldspillere fra RC Lens Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2018 Kategori:Verdensmestre i fodbold Kategori:Fodboldspillere ved sommer-OL 2020