Grønlands Amt var fra 1953 til 1979 et dansk amt i arktis, der omfattede Grønland og dens tilknyttede øer, før Grønland blev tildelt hjemmestyre.

Kommuner

Amtet bestod af de følgende 18 primærkommuner:

Egedesminde Ammassalik Jakobshavn Scoresbysund Ivittuut Sukkertoppen Nanortalik Narsaq Godthåb Frederikshåb Qaanaaq Julianehåb Christianshåb Godhavn Holsteinsborg Upernavik Uummannaq Vaigat (fra 1972 del af Godhavn Kommune)

Administration

Fire personer nåede at tjene som landshøvning i Grønlands Amt:Eske Brun og det moderne Grønlands tilblivelse, s. 315Sørensen, s. 261

Årstal Navn 1950 – 1960 Poul Hugo Lundsteen 1960 – 1963 Finn C. Nielsen 1963 – 1973 Niels Otto Christensen 1973 – 1979 Hans Lassen Landshøvdingen i Grønland var den øverste embedsmand i Grønland fra 1951 til 1979. Landshøvdingen fungerede som det grønlandske landsråds formandNielsen, s. 244 også fik ansvar for landsrådets og kommunalbestyrelsernes forvaltning, bolig- og erhvervsstøtte, personale- og lønspørgsmål samt vedrørende administrationen af de forskellige institutioner inden for politi og retsplejeMøller, s. 428, Grønlands kulturelle rådMøller, s. 330, socialvæsen Frederiksen, s. 178, sundhedsvæsenMikkelsen, s. 318, skolevæsenGam, s. 155, radiofoniBudde Lund, s. 185 og lignende.

Historie I 1953 sluttede Grønlands kolonistatus med oprettelsen af Danmarks Riges Grundlov i 1953.Grønlands amt (sektion) Da den koloniale status sluttede, blev Grønland indlemmet i Kongeriget Danmark som Amt, der gav grønlændere dansk indfødsret, som et resultat af dette, en ændring i dansk politik over for Grønland, der bestod af en strategi for kulturel assimilation. I denne periode fremmede den danske regering den eksklusive brug af dansk i officielle forhold og krævede grønlændere at rejse til Danmark for at de skulle tage en studentereksamen. En del grønlandske børn voksede op på kostskoler i det sydlige Danmark, hvor mange mistede deres kulturelle bånd til Grønland. Denne politik gav anledning til at føre den grønlandske kulturelle identitet tilbage, hvilket førte til en bevægelse til fordel for uafhængighed, der nåede sit højdepunkt i 1970'erne; på grund af dette et yderligere ønske om at etablere lovligheden af Grønlands status dannet i Danmark, hvilket resulterede i hjemmestyreloven af 1979, der gav Grønland begrænset autonomi med sin egen lovgivende forsamling (Grønlands Landsting) der gav nogen kontrol over intern politik, mens Kongerigets parlament (Folketinget) opretholdt fuldt ud kontrol med ekstern politik omhandlende sikkerhed og naturressourcer. Loven trådte i kraft den 1. maj 1979.

Litteratur

Axel Kjær Sørensen: Danmark-Grønland i det 20. århundrede; Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Viborg 1983;

Referencer

Eksterne henvisninger

Frederik Nielsen: "Nyordningens første landsrådsperiode 1951-1955" (Tidsskriftet Grønland 1955, nr. 7) Mogens Frederiksen: "Den sociale forsorg" (Tidsskriftet Grønland 1953, nr. 5) M. Gam: "Den grønlandske skole" (Tidsskriftet Grønland 1953, nr 4) K. Budde Lund: "Den grønlandske radiofoni" (Tidsskriftet Grønland 1958, nr. 5) Flemming Mikkelsen: "Grønlands sundhedsvæsen. Fremtiden?" (Tidsskriftet Grønland 1976, nr. 8 J. Kisbye Møller: "Kulturelt oplysningsarbejde i Grønland" (Tidsskriftet Grønland 1953, nr 9) J. Kisbye Møller: "Det grønlandske retsvæsen" (Tidsskriftet Grønland 1953, nr 11)

Se også Grønland Grønlands Selvstyre Grønlands Hjemmestyre Grønlands Landsstyre Grønlands Landsting Grønlands Landsråd Danmarks amter (1970-2006) Danmarks amter (1793-1970)

Amt Amt Kategori:Danmarks amter (1793-1970) Kategori:Danmarks amter (1970-2006) Kategori:Etableret i 1953 Kategori:Ophørt i 1979