Apus er en slægt af fugle i familien egentlige sejlere, der er udbredt med 20 arter i den Gamle Verden. Navnet "Apus" betyder "uden fødder".

Fra Danmark kendes mursejler (Apus apus) som en almindelig ynglefugl samt gråsejler og orientsejler som meget sjældne gæster. Alpesejler (Tachymarptis melba), der også er en sjælden gæst i Danmark, bliver af nogle også regnet til slægten Apus.

Karaktertræk Fødderne har alle fire tæer fremadrettede, hvilket betyder at fuglene ikke kan sidde på tværs af f.eks. en gren. Derimod er de i stand til at holde sig fast på lodrette klippevægge eller ru mure. Vingerne er lange og smalle med lange håndsvingfjer. Munden er meget stor, idet mundvigen ender under øjet. Arterne yngler i huller.

Arter De 20 arter i slægten Apus, der er en del af tribussen Apodini med 12 andre arter fordelt på 5 slægter: Kap Verde-sejler, Apus alexandri Mursejler, Apus apus Ensfarvet Sejler, Apus unicolor Nyanzasejler, Apus niansae Gråsejler, Apus pallidus Afrikansk sort Sejler, Apus barbatus Madagaskarsejler, Apus balstoni Fernando Po-sejler, Apus sladeniae Kystsejler, Apus berliozi Namibsejler, Apus bradfieldi Orientsejler, Apus pacificus Salim Ali's Swift (engelsk navn), Apus salimalii Tidligere en underart af Apus pacificus Blyth's Swift (engelsk navn), Apus leuconyx Cook's Swift (engelsk navn), Apus cooki Mørkgumpet Sejler, Apus acuticauda Lille Sejler, Apus affinis Klippesejler, Apus nipalensis Horussejler, Apus horus Kaffersejler, Apus caffer Bjergsejler, Apus batesi

Noter

Kilder og eksterne henvisninger Danske navne på alverdens FUGLE Arkiveret version fra juli 2013. Gill, F & D Donsker (Eds). 2015. IOC World Bird List (v 5.1). . Arkiveret

Kategori:Sejlere