Oscar Albert Johnsen (født 13. oktober 1876 på Tjøme, død 11. oktober 1954) var en norsk historiker. Han har skrevet en række bøger om historiske emner.
Liv og gerning Han tog artium i 1896, sproglig-historisk embedseksamen 1901, virkede fra 1899 som lærer og var 1902—04 inspektør ved Ragna Nielsens Skole.Keilhau (1922), s. 136
Tidlig begyndte han dybtgående, på arkivundersøgelser grundlagte studier i Norges historie. Den første frugt af disse var et prisbelønnet konkurrenceskrift "Hurum Herred, en historisk-topografisk Beskrivelse" fra 1903.
Bohuslens historie Med understøttelse af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Legat foretog han arkivstudier i København og Göteborg; det vigtigste udbytte heraf var to økonomisk-historiske monografier: "Bohuslens Ejendomsforhold, en historisk-topografisk-statistisk Studie" fra 1905, og "Bidrag til Oplysning om Befolkningsforholdene og Almuens økonomiske Stilling i Bohuslen før Afstaaelsen (1528—1658)" offentliggjort i Norsk historisk Tidsskrift (4. Rk., Bd III, 1905).
Da han fra 1904 af havde fået Gustav Bruuns Legat, kunne han herefter ofre sig helt for sin videnskab. Efter omfattende arkivforskninger udgav han allerede 1906 et større, grundlæggende og sjælden værdifuldt monografisk arbejde, "De norske Stænder, Bidrag til Oplysning om Folkets Deltagelse i Statsanliggender fra Reformationen til Enevældet, 1537—1661" (i Kristiania Videnskabelige Selskabs Skrifter, 1906), med hvilket han juni samme år fik doktorgraden. I 1907 blev han universitetsstipendiat i historie og medlem af Videnskabsselskabet i Kristiania.
I 1906–07 studerede han med statsstipendium i København, Paris og Berlin. Senere foretog han en række studierejser til blandt andre England, Tyskland og Baltikum.
Efteråret 1909 udgav han "Hannibal Sehesteds Statholderskab. Et Tidsskifte i Norges Historie", et værk, der som hans tidligere udmærker sig ved i væsentlige punkter at begrunde en ny opfattelse af de med dyb, selvstændig, åndfuld forståelse og i smuk form skildrede personligheder og forhold.
Kildeudgivelser Sammen med professor A. Taranger deltog han siden 1907 i udgivelsen af "Norges gamle Love", og med lektor Tord Pedersen var han i 1909 forfatter til en fortrinlig lærebog i "Norges, Danmarks og Sveriges Historie", der blev indført i alle landets gymnasier.
Han blev i 1911 docent og var professor i historie ved Kristiania Universitet fra 1913 til 1945.
Fra 1921 virkede han for udgivelsen af "Aktstykker til de norske Stændermøders Historie 1548—1661", der offentliggjordes for det norske historiske Kildeskriftfond. For en stor ny "Norges Historie" af flere forfattere udarbejdede han bind V (2 dele, Kristiania 1911—14), der omhandler tidsrummet 1660—1813.
Efterfølgende forlagde han tyngdepunktet i sin forskning fra det 16.—17. århundrede til middelalderen, og gjorde specielt studier til Olav den Helliges saga. I 1919 udkom "Norges Bønder, Utsyn over den norske Bondestands Historie".
Lokalhistoriske studier
Sammen med lærerne Lorens Berg fra Andebu og Jakob Aaland fra Nordfjord samt professor Edvard Bull den ældre, var Johnsen central i den nye lokalhistoriske bevægelse, som opstod efter unionsopløsningen med Sverige. Dette ledte til oprettelsen af Landslaget for bygde- og byhistorie i 1920, hvor Johnsen sad som formand fra starten og helt frem til 1945. Johnsen, Berg og Aaland havde et tæt samarbejde og satte standarden for den moderne bygdebog. De orienterede sig bort fra historiefaget og studerede livet i de små lokalsamfund, hvor de byggede på kildekritiske undersøgelser i lokale og nationale arkiver.Høgskolen i Vestfold – Presentasjon av Lorens Berg (besøgt 11. september 2008)
Han udgav 1923 efter Udenrigsdepartementets foranstaltning det store arbejde "Finmarkens politiske Historie, aktmæssig fremstillet". Bogen behandler landsdelens historie under særlig hensyntagen til grænsespørgsmål og grænseforhandlinger fra de ældste tider til og med den norsk-russiske grænsekonvention af 1826.Keilhau (1930), s. 565
I efteråret 1924 udkom "Noregsveldets undergang", som giver en indgående fremstilling af Norges politiske historie fra den sorte død til Reformationen.
Han fortsatte ligeledes sine sagahistoriske studier. Som et resultat heraf udsendte han 1922 den legendariske Olavssaga (Saga Ólafs hins helga); og sammen med professor Jón Helgason forberedte han en udgave af den store eller selvstændige Olavssaga.
Senere har han tillige beskæftiget sig meget med byhistoriske studier og har i norske og udenlandske tidsskrifter publiceret en række afhandlinger blandt andet om de nordiske landes handelsforbindelser med Frankrig i det 17. og 18. århundrede, Hanseforbundet i Norge i middelalderen m.m.
I 1929 udkom første bind af et værk om Tønsbergs historie, og 1921 redigerede han "Larviks Historie".
I 1929 fuldendte han ligeledes udgivelsen af bind 1 af "Aktstykker til de norske Stændermøders Historie".
Institut for middelaldertekster
Under 2. verdenskrig var den nationalkonservative Johnsen leder for det nyoprettede institut for middelaldertekster. Instituttet fik ingen særlig støtte fra tyskerne, men Nasjonal Samling var temmelig interesseret. Johnsen blev siden anklaget for at have samarbejdet for meget med det nazistiske departement.Udugelige naziprofessorer op appolon.uio.no (besøgt 11. september 2008)
Oscar A. Johnsen og Halvdan Koht påvirkede norsk historieskrivning i 1900-tallet ved sine synspunkter om, at der ikke var en statsretslig ligestilling mellem Danmark og Norge efter indførelsen af enevælden i 1660.Spor i tid (Aschehoug) – Norske historikeres syn på perioden 1536-1814 (besøgt 11. september 2008)
Redaktørposter Johnsen var redaktør af tidsskriftet Heimen 1922–45 og redaktør af Vestfoldminne 1924-32.
Hædersbevisninger Oscar Albert Johnsen modtog den svenske Nordstjerneorden.
Privat Han blev i 1901 gift med Anna Evie Tollefsen (1877–1944), datter af Even Tollefsen, opfinderen af tankskibet. De fik fire børn, hvoraf den yngste var historikeren Arne Odd Johnsen.
Forfatterskab Hurum herred – en historisk-topografisk beskrivelse (1903) Bohuslens eiendomsforhold – indtil omkring freden i Roskilde (1905) Lærebok i Norges, Danmarks og Sveriges historie for gymnasiene (1909) Hannibal Sehesteds statholderskab 1642-1651 – et tidsskifte i Norges historie (1909) Soga um Norig, Sverike og Danmark (1916) Norges bønder – utsyn over den norske bondestands historie (1919) Larviks historie (1923–63) Finmarkens politiske historie (1923) Noregsveldets undergang – et utsyn og et opgjør – nedgangstiden (ca. 1924) Tønsbergs historie (1929–54) Rapports de la Légation de France a Copenhague – Relatifs a la Norvége 1670-1791, Tome 1, 1670-1748 (1934) Innføring i kildene til Norges historie inntil det 19. århundre (1939) Norwegische Wirtschaftsgeschichte (1939) Norges brannkasse 1767-1942 (1942–56) Sem og Slagen – en bygdebok, gårdhistorien (1945–48) Tønsbergs sparebank gjennem hundre år – 1847-1947 (1951)
Artikler i Norsk Historisk Tidsskrift Bidrag til Oplysning om Befolkningsforholdene og Almuens økonomiske Stilling i Bohuslen før Afstaaelsen (1528–1658) Historisk tidsskrift 1905 18: 187-247 Et aktstykke fra stænderforhandlingerne i Kristiania 1645 Historisk tidsskrift 1907 19: 81-97 Raad mod Borgerskab. Kristiania-Interiør fra Midten af det 17de Aarhundre Historisk tidsskrift 1909 20: 532-559 Om det norske folks opfatning av tronfølgen før 1660 Historisk tidsskrift 1914 23: 190-221 Snorre Sturlasons opfatning av vor ældre historie Historisk tidsskrift 1916 24: 213-232 Fridgerdar-saga. En kildekritisk undersøkelse Historisk tidsskrift 1916 24: 513-539 Sarpsborgs gamle kirker Historisk tidsskrift 1916 24: 540-545 Om haandskriftene til den store Olav den helliges saga Historisk tidsskrift 1920 25: 382-401 Gjensidige nationale stemninger hos nordmænd og svensker, særlig i det 16. og 17. aarhundred Historisk tidsskrift 1924 26: 233-261 Gildevæsenet i Norge i middelalderen. Oprindelse og utvikling Historisk tidsskrift 1924 26: 73-101 Nordiske handelsforbindelser med Frankrike før 1814 Historisk tidsskrift 1927-29 28: 268-298 Kilder i utenlandske samlinger til norsk handels- og sjøfartshistorie i nyere tid (16.-18. århundre) Historisk tidsskrift 1927-29 28: 491-505 Norges handel på Spania under Kristian IV Historisk tidsskrift 1930-33 29: 225-240 Nederland og Norge 1625-1650. Gjensvar til dr. Johan Schreiner Historisk tidsskrift 1934-36 30: 479-487 Ernst Sars. Opposisjonsinnlegg ved Trygve Ræders doktordisputas. Historisk tidsskrift 1937-40 31: 50-63 Norwegische Wirtschaftsgeschichte. Svar til professor S. Hasund Historisk tidsskrift 1940-42 32: 279-283
Noter
Litteratur Gunnar Tank: Studentene fra 1896 – Biografiske oplysninger samlet til 25-aars-jubilæet 1921; Kristiania 1921 Harald Gram og Bjørn Steenstrup: Hvem er hvem; Aschehoug, Oslo 1948
Eksterne henvisninger Wollert Keilhau: "Johnsen, Oscar Albert" (i: Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XIII (1922),; s. 136) Wollert Keilhau: "Johnsen, O. A." (i: Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XXVI (1930),; s. 565) Digitaliserede bøger af Oscar Alb. Johnsen og om Johnsen hos Nasjonalbiblioteket
Kategori:Historikere fra Norge Kategori:Professorer fra Norge Kategori:Ansatte ved Oslo Universitet Kategori:Faglitterære forfattere fra Norge Kategori:Norsksprogede forfattere fra Norge Kategori:Nordmænd i 1800-tallet Kategori:Nordmænd i 1900-tallet