Annette Susanne Strøyberg (født 7. december 1936 i Rynkeby, død 12. december 2005 i København) var en dansk skuespillerinde. Hun var den franske filminstruktør Roger Vadims anden kone. Blandt hendes film er Vadims Farlige forbindelser (1959).

Annette Strøyberg blev født i Rynkeby på Fyn. I 1958, da hun var 21 år, optrådte hun i filmen Les bijoutiers du clair de lune, instrueret af Roger Vadim, med Gérard Philipe og Jeanne Moreau i hovedrollerne. Under optagelserne blev hun og Roger Vadim, der for nylig var blevet skilt, forelskede, og de blev gift den 17. juni 1958. De fik en datter, Nathalie Vadim, som blev født i Danmark, også hun blev skuespillerinde. Parret blev skilt i 1960, Roger Vadim beholdt datteren.

I 1959 blev stod hun model som den den første Guld Tuborg pige, i den forbindelse fik Tuborg en tilsvarende 1:1 papfigur, og som sådan var hun med den første ubåd der sejlede under Nordpolen (USS Nautilus). Danmarkskrønnikken, skrevet af Paul Hammerich

Strøyberg døde af kræft den 12. december 2005 i København, 69 år gammel og er begravet på Tibirke Kirkegård.

Udvalgt filmografi Blood and Roses (1960) I Don Giovanni della Costa Azzurra (1962) Lo scippo (1963)

Litteratur Strøyberg, Annette: Skandaløse forbindelser, Møntergården, Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, 2005,

Henvisninger

Eksterne henvisninger

Berlingske: "Annette og skandalerne" Gravsted.dk Annette Strøyberg

Kategori:Skuespillere fra Danmark Kategori:Personer fra Fyn Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Personer døde af kræft