thumb| Logo tegnet af den svenske kunstner Lars Värild (1910-1945) i 1941, selskabet ændrede senere logo i 1979. Danske Grundejeres Brandforsikring (for fast Ejendom og Løsøre) G/S var et dansk forsikringsselskab, stiftet den 2. juni 1907 af bl.a. F.C. Boldsen og Johannes Berggreen.
Berggreen var administrerende direktør fra 1907 til 1957 og hans søn Henrik Berggreen fra 1979 til 1990 (underdirektør fra 1963), hvor han nedlagde selskabet efter en fusion med LB Forsikring i 1991.
Fra 1982 havde selskabet generalagenturet for det engelske Avon Insurance, og var bl.a. også medejer af CPU Center for Program Udvikling K/S fra 1983. I 1990 blev Danske Grundejeres Brandforsikring overtaget og omdannet til Danske Brand A/S, som i 1997 blev fusioneret ind i et andet selskab. Ved overtagelsen i 1990 blev firmaets opsparede formue anbragt i Bergiafonden, som huses sammen med Nivaagaards Malerisamling.
1965 havde det fusioneret med Samvirke G/S og i 1970 med Bergia A/S (Bergia er det latinske navn for Berggreen).
Forkortelse af Danske Grundejeres Brandforsikring : D.G. Brand.
På et repræsentantskabsmøde på Hotel Royal i Vejle den 2. juni 1907 stiftes D.G. Brand. Selskabets første kontor var i Gothersgade 43, og i 1908 flyttede man hovedkontoret til St. Jørgensborg, Gl. Kongevej 1C. Fra 1917 havde selskabet til huse i Ny Rosenborg, Vester Voldgade 8 i København. Her fik Københavns Almindelige Boligselskab deres første kontor i 1920 og i 1965 lejer FDC A/S to lokaler. D.G. Brand havde også en filial i Esbjerg, Englandsgade 14.
Johannes Berggreen`s store interesse for kunst, bevirkede at han fik Chr. Valentinusen (1903-1986) til at udsmykke kantinen omkring 1930, og fik den svenske kunstner Lars Värild (1910-1945) til at tegne et nyt logo til selskabet i 1941, som forstillende soldat med hjelm, pilekogger, bærende et skjold som beskytter mod lynnedslaget. Selskabet anvendte samme logo for forsikringsaktieselskabet Bergia fra 1956 til 1970. I 1979 til 1992 anvender man samme logo, dog uden lynet samt fjer foran hjelmen. Logoet/familievåbnet blev også anvendt som mosaikgulv i 1947, indgangsparti i Vester Voldgade 8 i København. Mosaikken blev lavet af Karl Larsen (1897-1977).
Referencer
Litteratur "Den almindelige Brandforsikring for Landbygninger 1792-1917", 1917 "Samling af anmeldelser til Handelsregistrene", nr. 2 1923 Oscar Lindholm: Danske Grundejeres Brandforsikring for fast Ejendom og Løsøre 1907-1932, 1932. "Assurandøren", nr. 21 årg. 68, 1963 "Forsikringsvæsenets Historie i Danmark", 1963 "Erhvervsarkivets Arkivoversigter", Erik Korr Johansen, 1995 "Dansk Financia A/S og selskabets stifter F.C. Boldsen", 2012, side 13-14, 21, 30, 191. Center for Erhvervshistorie, Aarhus Universitet "Das Haus auf dem Hügel", 2025 Eksterne henvisninger Hvor blev selskaberne af? Chr. Valentinusen, har forestået den kunstneriske udsmykning af Danske Grundejeres Brandforsikrings kantine Bygningsbrandforsikring – Tabel 114 Arkivskaber: Danske Grundejeres Brandforsikring LB FORSIKRING A/S - VEDTÆGTER Arkiv.dk https://arkiv.dk/vis/725232
Grundejeres Brandforsikring Kategori:Etableret i 1907 Kategori:Ophørt i 1990 Kategori:Tidligere virksomheder i København