Mitropa Cup (officielt navn: La Coupe de l’Europe Centrale) var en europæisk fodboldturnering der blev afviklet imellem 1927 og 1940, og igen fra 1955 til 1992. Den er en af de første internationale turneringer for klubhold, og i perioden før 2. verdenskrig blev den betragtet som det vigtigste trofæ i kontinentalt klubfodbold. Turneringen ses som en forgænger for Europa Cup og senere UEFA Champions League.

Historie (1927-1940) thumbnail|Deltagende lande fra 1927 til 1940. I 1897 etablerede John Gramlick Senior, medstifter af Vienna Cricket and Football-Club, Challenge Cup. Det var kun klubber fra Østrig-Ungarn som kunne deltage i turneringen. Challenge Cup blev afholdt indtil 1911, og betragtes som en forløber for Mitropa Cup.

Idéen til Mitropa Cup kom efter 1. verdenskrig og kollapset af det østrig-ungarske kejserrige. Det var fodboldforbundene i de centraleuropæiske som var foregangsmænd, da de på dette tidspunkt var førende i europæisk fodbold. I begyndelsen af 1920'erne var de de første nationer i kontinental Europa til at etablere professionelle ligaer. Det startede med Østrig i 1924, efterfulgt af Ungarn i 1925 og Tjekkoslovakiet i 1926. For at styrke dominansen af disse lande i europæisk fodbold, og for at yde økonomisk støtte til de professionelle klubber, blev indførelsen af Mitropa Cup besluttet på et møde i Venedig den 17. juli 1927, på initiativ af lederen af det østrigske fodboldforbund (ÖFB), Hugo Meisl.Mitropa Cup History - Ref: RSSSF.comMitropa Cup History - Ref: IFFHS.de Mitropa Cup History - Ref: Radio.cz

Allerede i den første sæson af Mitropa Cup der var en stor interesse fra klubber og fans. Den første udgave blev lanceret den 14. august 1927 med de bedste hold fra Østrig, Ungarn, Jugoslavien og Tjekkoslovakiet. Siden da steg antallet af deltagende lande og organisationer. I 1929 kom de bedste italienske hold med, der lancerede deres nationale professionelle liga fra den følgende sæson. I 1936 deltog 20 klubber i turneringen, herunder de fire bedste schweiziske hold. Et år senere blev de rumænske hold tilføjet. Mitropa Cup var primært domineret af de østrigske, ungarske, Tjekkoslovakiet og italienske hold, der vandt alle finalerne.

Da Adolf Hitler og nazisterne i 1938 havde overtaget Østrig, var det første initiativtager-land væk fra turneringen. I 1939 deltog kun otte hold. Efter starten på 2. verdenskrig kunne finalen i 1940 imellem Ferencváros Budapest og FC Rapid Bukarest ikke afvikles.

Finaler (1927–1940) År Hold (Vinder med fed) Resultater 1927 Sparta Prag 6–2 / 1–2 SK Rapid Wien 1928 Ferencváros Budapest 7–1 / 3–5 SK Rapid Wien 1929 Újpesti FC 5–1 / 2–2 Slavia Prag 1930 Sparta Prag 0–2 / 3–2 SK Rapid Wien 1931 Wiener AC 2–3 / 1–2 First Vienna FC 1894 1932 AGC Bologna 2–0 / 0–1(*) First Vienna FC 1894 1933 AS Ambrosiana-Inter Mailand 2–1 / 1–3 FK Austria Wien 1934 SK Admira Wien 3–2 / 1–5 AGC Bologna 1935 Ferencváros Budapest 2–1 / 0–3 Sparta Prag 1936 FK Austria Wien 0–0 / 1–0 Sparta Prag 1937 Ferencváros Budapest 4–2 / 5–4 S.S. Lazio 1938 Slavia Prag 2–2 / 2–0 Ferencváros Budapest 1939 Ferencváros Budapest 1–4 / 2–2 Újpesti FC 1940 Ferencváros Budapest ikke spillet FC Rapid Bukarest (*)Bologna vandt turneringen efter sejr i semifinalen mod First Vienna, da holdene i den anden semifinale blev diskvalificeret.

Zentropa Cup 1951 Efter 2. Verdenskrig var der særlige italienske og østrigske bestræbelser på at genoplive Mitropa Cup. Den første udgave i 1951 blev spillet under navnet "Zentropa Cup". Turneringen blev for alvor først genoplivet fire år senere.

Sæson Spillested Vinder Finalist Resultat 1951 Wien SK Rapid Wien – SC Wacker Wien 3–2

Det nye Mitropa Cup (1955-1992) I 1954 blev UEFA grundlagt, og på sin første kongres i Wien den 2.-3. marts 1955 blev det besluttet, at Mitropa Cup skulle genopstå. Det blev aftalt, at hold fra Østrig, Italien, Ungarn, Tjekkoslovakiet og Jugoslavien kunne deltage, selv om flere lande, især Rumænien, bad om at også kunne deltage. 7. maj 1955 blev denne nye udgave af turneringen godkendt, og FIFA og UEFA blev bedt om at overtage ansvaret. I den følgende år etablerede UEFA andre europæiske turneringer, og Mitropa Cuppen blev nedgraderet. I 1980'erne var interessen for turneringen ikke stor, og man begyndte at invitere vinderne af landenes næstbedste række med. I 1989 deltog kun tre hold, og i den sidste sæson i 1992 deltog fire hold, og finalen blev overværet af omkring 900 tilskuere.

Vindere Sæson Vinder Sæson Vinder Sæson Vinder 19551956 Budapesti Vörös Lobogó Vasas SC 19681969 Røde Stjerne Beograd FK Inter Bratislava 19811982 TJ Tatran Prešov AC Milan 19571958 Vasas SC Røde Stjerne Beograd 19701971 Vasas SC Čelik Zenica 19831984 Vasas SC SC Eisenstadt 19591960 Honvéd Budapest 19721973 Čelik Zenica Bányász Tatabánya 19851986 NK Iskra Bugojno SC Pisa 19611962 Bologna Vasas SC 19741975 Bányász Tatabánya Wacker Innsbruck 19871988 Ascoli Calcio 1898 SC Pisa 19631964 MTK Budapest Sparta Prag 19761977 Wacker Innsbruck FK Vojvodina Novi Sad 19891990 Baník Ostrava AS Bari 19651966 Vasas SC Fiorentina 19781979 FK Partizanuden kamp 19911992 Torino F.C. Borac Banja Luka 1967 Spartak Trnava 1980 Udinese Calcio

Eksterne henvisninger Mitropa Cup statistisk på rsssf.com

Referencer

Kategori:Fodboldturneringer Kategori:Etableret i 1927 Kategori:Ophørt i 1992