Wenzel Rotkiær (Rotkier, Rothkirck) (von)Ikke en del af navnet, men fra ca. 1770 og indtil 1860 havde danske officerer i hæren lov til at sætte et von foran deres familienavn. Wildenradt (Wildenrath, Wildenrad) (1745 – 1799) var en dansk-norsk officer, bror til Christian Henrich Wildenradt.
Han var søn af kaptajn, senere karakteriseret oberst Johan Wildenradt (1707-1776, gift anden gang 1765 med Anne Cathrine Wilhelmine Haffner, 1743-1820) og Cathrine Magdalene Kaas (1720-1752).
Wildenradt blev femten år gammel fændrik ved Kongens Livregiment, det senere Norske Livregiment i København og blev i 1772 kaptajn og kompagnichef i en noget aparte pionérbataljon, der oprettedes samme år til vedligeholdelse af de kongelige haver. Fra 1772 til 1782 var han kaptajn ved det Nordenfjeldske hvervede Infanteriregiment i Trondhjem og kom så til Sjællandske geworbne Infanteriregiment. Han blev oberstløjtnant, og fra 1789 til 1796 var han kommandør for Slesvigske Infanteriregiment. I 1796 blev han udnævnt til generalkrigskommissær og fik siden titel af oberst.
I forbindelse med Christiansborg Slots brand i 1794 stod Wildenradt i spidsen for en indsamling til slottets genopførelse:
5. juli 1775 ægtede han på Akershus Henrika Antoinette Müller (1754-?).
Kilder Niels Friis: Slesvigske Fodregiment - i krig og fred, 1953. Slægtsside
Kategori:Officerer fra Danmark Kategori:Krigskommissærer fra Danmark Kategori:Danskere i 1700-tallet Kategori:Nordmænd i 1700-tallet