Christopher "Chris" Henderson (født 11. december 1970 i Edmonds, Washington, USA) er en tidligere amerikansk fodboldspiller (midtbane). Han spillede 79 kampe for USA's landshold.
Henderson spillede college-fodbold hos University of California, og spillede i begyndelsen af sin seniorkarriere i Tyskland hos 2. Bundesliga-klubben FSV Frankfurt. Fra 1996 til 2006 var han professionel i den bedste amerikanske liga, Major League Soccer. Længst tid tilbragte han hos Colorado Rapids, hvor han af to omgange spillede i samlet otte sæsoner. Derudover var han i to sæsoner tilknyttet Kansas City Wizards, hvor han i 2000 var med til at vinde det amerikanske mesterskab.
Landshold Henderson spillede desuden 79 kampe for USA's landshold, hvori han scorede tre mål. Han var en del af den amerikanske trup til VM i 1990 i Italien , og deltog desuden ved både OL i 1992 og Confederations Cup 1992. Han var også med på det amerikanske hold, der vandt det nordamerikanske mesterskab CONCACAF Gold Cup i 1991.
Referencer
Kategori:Fodboldspillere fra USA Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1990 Kategori:Fodboldspillere fra FSV Frankfurt Kategori:Fodboldspillere fra Colorado Rapids Kategori:Fodboldspillere fra Sporting Kansas City Kategori:Fodboldspillere fra Columbus Crew Kategori:Fodboldspillere fra New York Red Bulls Kategori:Personer fra Washington