Marek Andrzej Kusto (født 29. april 1954 i Bochnia, Polen) er en tidligere polsk fodboldspiller (angriber) og senere -træner.

Kustos karriere var associeret med tre klubber, Wisła Kraków og Legia Warszawa i hjemlandet, samt KSK Beveren i Belgien. Han nåede over 100 ligakampe for alle tre klubber, og var med til at vinde det belgiske mesterskab med Beveren i 1984.

Kusto spillede desuden 19 kampe og scorede tre mål for det polske landshold. Han repræsenterede sit land ved både VM i 1974 i Vesttyskland , VM i 1978 i Argentina og VM i 1982 i Spanien . Ved 1974- og 1982-slutrunderne vandt polakkerne bronze.

Kusto har efter sit karrierestop været træner, blandt andet for sin gamle klub som aktiv Wisła Kraków, samt for Widzew Łódź.

Referencer

Kategori:Fodboldspillere fra Polen Kategori:Fodboldspillere fra Wisła Kraków Kategori:Fodboldspillere fra Legia Warszawa Kategori:Fodboldspillere fra KSK Beveren Kategori:Fodboldtrænere fra Polen Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1974 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1978 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1982