James Peter "Jimmy" Greaves, MBE (født 20. februar 1940 i London i England, død 19. september 2021) var en engelsk fodboldspiller (angriber) og verdensmester med England fra VM i 1966.
Greaves klubkarriere er primært associeret med hans ni sæsoner hos Tottenham Hotspur. Han var med til at vinde to FA Cup-titler og Pokalvindernes Europa Cup med klubben og er til dato den mest scorende spiller i klubbens historie. Han spillede desuden for AC Milan i Italien, som han i 1961 vandt Serie A med, samt Chelsea og West Ham.
Greaves spillede desuden 57 kampe og scorede hele 44 mål for det engelske landshold. Hans første landskamp var et opgør mod Peru 17. maj 1959, hans sidste en kamp mod Østrig 27. maj 1967.
Han blev udtaget til den engelske trup til VM i 1962 i Chile og spillede samtlige landets fire kampe i turneringen. Han var også med til at vinde guld ved VM i 1966 på hjemmebane og spillede tre kampe ved denne turnering.
Graves blev i 2021 optaget i Order of the British Empire, sammen med sin tidligere holdkammerat Ron Flowers.
Titler FA Cup 1962 og 1967 med Tottenham
Charity Shield 1962 og 1967 med TottenhamSerie A 1961 med AC MilanPokalvindernes Europa Cup 1963 med TottenhamVM''' 1966 med England
Referencer
Eksterne henvisninger
Interview med Greaves i The Guardian
Kategori:Fodboldspillere fra England Kategori:Fodboldspillere fra Chelsea F.C. Kategori:Fodboldspillere fra West Ham United F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Tottenham Hotspur F.C. Kategori:Fodboldspillere fra AC Milan Kategori:Fodboldspillere fra Barnet F.C. Kategori:Verdensmestre i fodbold Kategori:Personer fra London Kategori:Personer tildelt Member of the Order of the British Empire Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1962 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1966 Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 1968