Orientering er en familie af fire discipliner i international orientering. I såvel orienteringsløb – også kaldet fod-orientering (FOD-O) – som i mountainbike-orientering (MTBO) og ski-orientering (SKI-O) gælder det om at navigere gennem et ukendt terræn ved hjælp af et kort og et kompas. Mens der i præcisionsorientering (PRÆ-O) fokuseres på kort- og terrænfortolkning. Herudover udøves sporten også i organiseret form i kajak, som et delelement i biatlon-orientering og i bilorientering. Denne artikel beskriver primært orientering ud fra et fod-orienterings-perspektiv.

Orientering kort fortalt

Deltageren i FOD-O får i forbindelse med starten af et O-løb udleveret et kort, hvor der er indtegnet en bane med et antal poster, der skal opsøges hurtigst muligt i rækkefølge. Posterne er ude i terrænet markeret med en trefløjet hvid/orange skærm. Til registreringen af om deltageren har været ved posterne, bruges der i dag en elektronisk brik, alternativ "klippes" der med en tang.

Der er ingen afmærkninger i terrænet eller indtegnede ruter på kortet, der kan hjælpe løberne med at finde vej. Udfordringen for den enkelte løber er at vælge den hurtigste rute mellem posterne. Det kræver, at deltagerne kan balancere mellem et højt tempo, mens de stadig bevarer mental ro og overblik, så de kan aflæse kortet, foretage hurtige vejvalg og ikke mindst aflæse terrænet - uden at begå fejl. For at udfordre deltagerne vil banelæggeren lave baner med flere mulige vejvalg og variation i, hvilke tekniske færdigheder deltageren skal bruge.

I FOD-O konkurreres der i Danmark i otte discipliner. Der er fem individuelle discipliner (sprint, mellem- og langdistance samt en ultralang distance og natløb). Hertil kommer tre discipliner med fælles start (stafet, sprint-stafet og knockout sprint). Ved de individuelle discipliner starter løberne med et tidsinterval på 1-3 minutter til den efterfølgende løber. Særlige forhold gør sig gældende for starten ved knockout-sprint – se senere. Ved de individuelle distancer er vinderen den løber, der har brugt mindst tid på at komme fra start til mål og har fundet og registreret alle kontrolposter i den rigtige rækkefølge. Ved stafet, hvor løberne starter samlet, vinder det hold, der kommer først over målstregen, forudsat at alle løbere på holdet har fundet og registreret alle poster i den rigtige rækkefølge.

Organisation Nationalt er orienteringssporten hovedsageligt organiseret i Dansk Orienterings-Forbund (DOF), der har ca. 6.800 medlemmer (1. april 2022). Dansk Orienterings-Forbund blev stiftet 3. december 1950. Der er 72 orienteringsklubber i Danmark (1. april 2021), der typisk har 50-200 medlemmer.

På DOF's hjemmeside Orienteringsløb.dk er der en oversigt over kommende begivenheder i form af konkurrencer og træningsløb i klubberne. Men det er ikke kun i klubberne, at der kan løbes orienteringsløb. Der arrangeres også en del orientering i spejderbevægelsen og militæret, ligesom orientering ofte er et led i adventure races.

Dansk Orienterings-Forbund driver et projekt Find vej i Danmark, der er et landsdækkende orienteringstilbud, hvor enhver kan finde faste poster og fx underholde sig med fotoorientering og lydfortællinger. Herudover udbyder forbundet 300 gratis orienteringsmuligheder rundt om i landet via www.findveji.dk.

Det er Dansk Orienterings-Forbund, der står for afvikling af DM i såvel FOD-O, MTBO som PRÆ-O, mens DM i ski-orientering afvikles af Danmarks Skiforbund.

Internationalt er orienteringssporten tilknyttet Det Internationale Orienteringsforbund (på engelsk: International Orienteering Federation (IOF)). IOF blev stiftet i 1961 i Danmark. I dag (i 2022) har organisationen tilknyttet mere end 70 nationale orienteringsforbund.

IOF har nedsat en række kommissioner, der udstikker retningslinjer for de forskellige typer af orientering. Herunder styrer IOF også verdensranglisten, udstikker retningslinjer for afholdelse af Verdensmesterskaber og World Cup i de forskellige discipliner. IOF udarbejder også retningslinjer for fx kort-signaturer for o-kort. På basis af det internationale reglement for FOD-O udstikker DOF vejledninger og retningslinjer for afholdelse af konkurrencer i FOD-O i Danmark.

Orientering er anerkendt som en olympisk idrætsgren, men den har endnu ikke været på det officielle program.

Historik thumb|right|Det internationale symbol for orientering. Symbolet viser en stiliseret postskærm. thumb|Fast post til orienteringsløb Orienteringssporten har sit udgangspunkt som en militær disciplin i 1890'erne. I Sverige blev der den 28. maj 1893 afholdt orientering som en del af Stockholmgarnisonens årlige idrætsarrangement.

Det første civile orientering blev afholdt den 31. oktober 1897 fra Grøttum gård i Sørkedalen nær Oslo. Herefter blev sporten gradvist mere udbredt i Norge og Sverige. I 1919 stod svenskeren Ernst Killander for et større arrangement med 155 deltagere. Ernst Killander fortsatte med at udvikle sporten og anses i dag for at være sportens 'fader'. Omend det første natorientering fandt sted i Danmark i 1915.

Sporten voksede i popularitet efter 1. verdenskrig og spredte sig uden for det skandinaviske område i 1960'erne, og Det Internationale Orienterings Forbund (IOF) blev stiftet i 1961 i Danmark.

Verdensmesterskab (VM) i FOD-O blev første gang afholdt den 1. oktober 1966 ved landsbyen Fiskars i Pojo Kommune, i det vestlige Nyland i Finland. Alle medaljer gik til nordiske løbere. Der deltog løbere fra i hvert fald Bulgarien, Danmark, DDR, Finland, Norge, Schweiz, Sverige, Tjekkoslovakiet, Ungarn og Østrig. Herrernes bane var på 14,1 km og damernes på 6,6 km. Målestokken på kortet var 1:25.000.

I Danmark nærmest eksploderede sportens popularitet efter 1974, hvor verdensmesterskabet blev holdt ved Silkeborg, og orienteringsløberen Mona Nørgaard fra orienteringsklubben OK Pan Aarhus vandt kvindernes VM-titel. Danmark har senere været vært for VM i henholdsvis 2006, der blev afholdt ved Silkeborg og Aarhus og i 2022, hvor VM blev afholdt inde i byerne Kolding, Fredericia og Vejle.

I de øvrige orienterings-discipliner er det først senere, at der er blevet afholdt verdensmesterskaber: VM i SKI-O blev første gang afholdt i 1975; MTBO i 2002 og PRÆ-O i 2004.

Discipliner Ved VM i FOD-O konkurreres der i seks discipliner: sprint, mellem, lang, stafet, sprint-stafet og knockout-sprint. I Danmark afvikles FOD-O i følgende otte konkurrenceformater sprint, mellem, lang, ultralang, stafet, sprint-stafet, knockout-stafet og natorientering – foruden en holdkonkurrence mellem klubberne.

Det skal bemærkes, at i henhold til IOFs reglement for afvikling af FOD-O skal løbene primært tilrettelægges på basis af de forventede vindertider. Der er således ikke krav om, hvor langt et orienteringsløb skal være i antal km. Løbenes længde varierer derfor afhængig af eksempelvis antal højdemeter, antal poster og hvor gennemløbeligt terrænet er.

De seks internationale discipliner i FOD-O og deres kendetegn er beskrevet efterfølgende – først i teksten og efterfølgende er de opsummeret i et skema.

Sprint er kendetegnet ved høj fart. På sprintdistancen testes løbernes evne til at læse og forstå kort i komplekse terræner og planlægge og udføre rutevalg i høj hastighed. Dette kræver løbernes fulde koncentration under hele løbet. Banen kan kræve klatring, men den bør ikke være så stejl, at løberne tvinges til at gå. Udfordringen i sprint er ikke at finde posterne men snarere at finde det bedste vejvalg mellem posterne. Fx bør den mest oplagte vej ud fra en post ikke nødvendigvis være det bedste vejvalg.

Løberne løber individuelt og starter typisk med 1 minuts mellemrum til konkurrenterne. Vindertiden for sprint er 12-15 minutter for både mænd og kvinder i elitens seniorklasser (de 21-årige eller ældre (W21 og M21)) og for ungdomsklasserne (M20 og W20). Den løber, der bruger mindst tid på at komme fra start til mål og har registreret alle poster i den rigtige rækkefølge, vinder.

Mellemdistancen er kendetegnet ved svær og teknisk kævende orientering, hvor rutevalget er vigtigt. Det kræver løbernes konstante koncentration i forhold til kortlæsning og lejlighedsvise ændringer i løbsretningen ud fra posterne. Mellemdistancen afholdes i et ikke-bymæssigt og for det meste skovklædt terræn med vægt på detaljeret orientering, hvor det er en udfordring at finde posterne. På mellemdistancen bliver løberne udfordret af, at de skal være i stand til at gennemføre temposkift fx i forbindelse med løb gennem forskelligartet vegetation.

Løberne løber individuelt og starter typisk med 2 minutters mellemrum til konkurrenterne. Vindertiden for mellemdistancen er 30-35 minutter for både mænd og kvinder i elitens seniorklasser (W21 og M21) og for ungdomsklasserne (M20 og W20). Den løber, der bruger mindst tid på at komme fra start til mål og har registreret alle poster i den rigtige rækkefølge, vinder.

Langdistancen er kendetegnet ved krav til fysisk udholdenhed. Langdistancen afholdes ofte i skovområder med et kuperet og krævende terræn. På langdistancen testes rytternes evne således i forhold til at træffe og gennemføre effektive vejvalg, læse og fortolke kortet under et langt og fysisk krævende løb, hvor posterne ikke nødvendigvis er svære at finde. Afhængig af terræn kan der være 1,5-3,5 km mellem posterne. På nogle stræk i løbet skal løberne kunne mestre teknisk svær orientering svarende til mellemdistancen.

På langdistancen løber løberne individuelt og starter typisk med 3 minutters mellemrum til konkurrenterne. Arrangørerne gør brug af ’gaflinger’ på langdistancer. Det er en metode til at sprede løberne, så de ikke blot følger efter hinanden uden selv at orientere og fortage aktive vejvalg. Metoden går ud på at, det ikke er alle løbere, der skal finde vej til posterne i samme rækkefølge. Når løberne har fuldført løbet, vil de imidlertid have løbet de samme stræk samlet set.

Vindertiden for langdistancen er 82-92 minutter for både mænd og kvinder i elitens seniorklasser (W21 og M21) men 60-70 minutter for ungdomsklasserne (M20 og W20). Den løber, der bruger mindst tid på at komme fra start til mål og har registreret alle poster i den rigtige rækkefølge, vinder.

Stafet er en holdkonkurrence med tre løbere på hvert hold. Den foregår i et ikke-bymæssigt og for det meste skovklædt terræn med tæt vegetation, mange bakker og sænkninger. Stafet er kendetegnet ved teknisk krævende orientering svarende til mellemdistancen. Den indeholder dog også elementer, der er karakteristiske for den lange distance. Nogle steder på banen er der forholdsvis lange stræk mellem posterne, så konkurrenterne kan passere hinanden uden at komme i kontakt med hinanden.

Ved stafet løber holddeltagerne et på hinanden følgende individuelt løb. Udfordringen for løberne er bl.a., at de skal kunne håndtere den tætte kontakt til løbere fra de andre hold. Ved stafetter er der gaflinger, hvilket betyder, at løberne – ligesom på langdistancen – ikke blot kan følge efter andre løbere. Når løberne har fuldført løbet, vil holdet samlet set have løbet de samme stræk, som de konkurrerende hold.

I stafet er der fællesstart for de første løbere fra hvert hold. Vindertider (den samlede tid for det vindende hold) er 90-105 minutter for både kvindernes og mændenes stafet. Tiden for den enkelte løber (det enkelte ben på banen) kan variere fra 30 til 40 minutter for eliten (M21 og W21). For ungdomsklasserne (M20 og W20) er den samlede tid 105 minutter. Vinderen er det hold, hvor holdets sidste løber kommer først over målstregen – forudsat at alle løbere på holdet har fundet og registreret alle poster i den rigtige rækkefølge.

Sprint-stafet er en holdkonkurrence med fire ben på banen og fire løbere (to kvinder og to mænd) på hvert hold. Det er et krav, at det er en kvinde, der løber første henholdsvis sidste ben på banen. Sprint-stafetten afholdes i by- og parkterræn. Formatet er en kombination af sprint og stafet. Banerne er gaflede, ligesom det er tilfældet på langdistancen og stafetten.