Interstate Highway 70 eller Interstate 70 eller bare I-70 er en hovedvej i Dwight D. Eisenhower National System of Interstate and Defense Highways i USA eller bare Interstate Highway System. I-70 er den interstate highway, som blev påbegyndt først (1956), og som blev gjort færdig sidst (1992) blandt de oprindeligt planlagte interstate highways.
Staterne Missouri og Kansas strides om, hvem af dem, der var de første til at oprette en interstate highway. Eisenhower Interstate System Missouri hævder, at denne stat underskrev de første kontrakter om anlæggelse af vejen, mens Kansas hævder, at de var de første, der faktisk fik asfalteret et stykke interstate, så begge kan siges at have ret. Hertil kommer at også Pennsylvania er "med" i debatten. Pennsylvania Turnpike, der åbnede allerede i 1940 mellem byerne Irwin og Castle, er i dag en del af I-70.
Vejen var en af de vanskeligste interstate highways at bygge, og den betragtes stadig som et ingeniørmæssigt mesterstykke. Specielt strækningerne gennem San Rafael Swell og Glenwood Canyon samt bygningen af Eisenhower-Johnson Memorial Tunnel var vanskelige. Tunnellen ligger i Rocky Mountains i 3.401 meters højde, og er det højeste punkt på nogen interstate. Strækningen gennem Glenwood Canyon var den sidste del af vejen, der blev færdig. Glenwood Canyon 12 Years Later by Stufflebeam Row, Karen; LaDow, Eva & Moler, Steve (March 2004)
Rutebeskrivelse Interstate 70 starter i Utah, hvor den udgår fra Interstate Highway 15 ca. 3 km sydvest for byen Cove Fort. Herfra strækker den sig 3.465 km Main Routes of the Dwight D. Eisenhower National System Of Interstate and Defense Highways, Table 1gennem 10 stater til den ender blindt ved et Park and ride-anlæg ved State Route 122 nær Baltimore, Maryland.
Utah I-70 begynder ved en udfletning fra Interstate 15 nær Cove Fort. Herfra går vejen mod øst gennem Clear Creek Canyon mellem bjergkæderne Tushar Range og Pahvant Range. Vejen fortsætter gennem Sevier Valley, hvor den passerer Richfield, som med sine 7.000 indbyggere er den største by, som vejen passerer i Utah. Efter at vejen har forladt dalen, stiger den op mod Salina Summit, som passeres i 2.415 m højde.
Efter Salina Summit krydser vejen over en strækning af 108 miles (174 km) en stor geologiske formation, kendt som San Rafael Swell. Denne strækning gennem "The Swell", var det længste samlede stykke interstate, der var blevet åbnet på en gang, da det blev åbnet i 1970. Det var samtidigt det første stykke hovedvej, der blev anlagt på en helt ny rute, siden anlæggelsen af Alaska Highway Interstate 70 under 2. Verdenskrig. Selv om strækningen blev åbnet i 1970 blev den først helt færdig i 1990, da en bro over Eagle Canyon blev åbnet for trafik. Strækningen har stadig rekorden som den længste interstate strækning uden nogen form for service. De eneste frakørsler fra motorvejen er til udsigtspunkter (hvor der dog på visse findes toiletter).
Inden motorvejen blev anlagt, var der ingen asfalterede veje, der førte gennem San Rafael Swell og området var i store træk ukendt for almindelige mennesker. Siden åbningen af I-70 har dette ændret sig. San Rafael Swell er siden blev nomineret som både National Park og National monument, men ingen af delene er gennemført endnu. Hvis det sker, vil området være det eneste i USA som kan takke en motorvej for sin status. Why Does I-70 End in Cove Fort, Utah? Vejen forlader "The Swell" nær Green River, og den sidste del af strækningen til grænsen til Colorado, følger den den sydlige kant af Book Cliffs.
Colorado Efter at have krydset statsgrænsen fører vejen ned i Grand Valley, hvor den møder Colorado River, som den herfra følger op gennem bjergene. Undervejs passerer den en række mindre byer, samt Grand Junction med knap 60.000 indbyggere. Herfra fortsætter vejen nord øst på gennem den vestlige del af Rocky Mountains til Glenwood Canyon. På denne strækning passeres endnu en række mindre byer så som Parachute, Rifle og New Castle.
De 24 km gennem Glenwood Canyon var den sidste strækning af vejen, der blev færdiggjort i 1992. Terrænet her var meget vanskeligt, da kløften er forholdsvis smal og bugter sig meget. Anlæggelsen blev også udskudt i flere år på grund af overvejelser omkring miljøet. Den sydlige bred af Colorado River var allerede optaget af en jernbanelinje, og man var samtidigt nødt til at anlægge en del midlertidige vejstrækninger for at holde U.S. Highway 6 åben under byggeriet. U.S. 6 var den eneste vej, der førte gennem bjergene fra vest mod øst i dette område. For overhovedet at kunne anlægge vejen, måtte man også gå på kompromis med nogle af de regler, der ellers gælder for interstate highways, fx om hvor skarpe sving må være. Hastigheden gennem kløften er derfor nedsat til kun 50 miles (80 km) i timen, for at undgå at det begrænsede overblik og de skarpe sving skal skabe unødigt farlige situationer.
Fra Glenwood Canyon snor motorvejen sig videre øst på gennem bjergene ca. 150 km til Eisenhower-Johnson Memorial Tunnel. På vejen passerer I-70 gennem skisportsområdet ved Vail, et af USA's største skisportsområder samt flere andre skisportsområder, fx "Copper Mountain". I-70 er en af de få veje, der forbinder Denver med Colorados skisportsområder i Rocky Mountains. Eisenhower-Johnson Memorial Tunnel er den højest beliggende tunnel for køretøjer i USA, og det højeste punkt i hele Interstate Highway systemet. Med sine 2,7 km er tunnellen også den længste tunnel i systemet. På vej gennem tunnelen passerer vejen Continental Divide. På vej ned fra bjergene efter tunnellen, kan man på en klar dag se Denvers skyline på forholdsvis stor afstand, hvilket narrer en del bilister til at tro, at de nu er ude af bjergene, men der er stadig 15 km med stejl nedkørsel, før man når byen, som med sine 2,5 millioner indbyggere, er den første rigtigt store by, som vejen møder.
I-70 er den største vej gennem Denver, og den møder undervejs I-25. Efter Denver fortsætter vejen over Colorados østlige sletteland til grænsen til Kansas.
Kansas Efter grænsen mellem Colorado og Kansas fortsætter vejen gennem Kansas' prærieland ad den første strækning, som blev asfalteret, og dermed den første færdige del af Interstate Highway System. I Salina, møder I-70 I-135, som med sine 95 miles (152 km) tidligere var den længste forgrening i interstate systemet,I dag er det I-476 i Pennsylvania med 129 miles (208 km) Oversigt over længste og korteste 3-cifrede Interstate HighwaysFra Topeka til kort før Kansas City er vejen en betalingsvej, et af de kun to stykker betalingsvej på hele I-70. Det andet findes i Pennsylvania.
Halvvejs mellem Topeka og Kansas City passeres Lawrence, der er hjemsted for University of Kansas. Ved Bonner City uden for Kansas City kan man skifte til I-435 som er en omfartsvej uden om Kansas City. På den anden side af byen møder I-435 igen I-70 og ved at tage omfartsvejen, kan man undgå en del af den kraftige trafik gennem byen. Undervejs gennem byen passerer I-70 Kansas River, og vejen går nu ind i Missouri via Lewis & Clark Viaduct.
Missouri Efter at have krydset Kansas River er vejen i Missouri, men fortsat i Kansas City, Missouris største by. Her møder den en lang række veje i det såkaldte Alphabet Loop, herunder I-35, I-670, U.S.24, U.S. 71 og U.S. 169. I-670 går lige gennem downtown mens I-70 selv går uden om byens højhuse nogle få blokke nord for I-670 og langs Missouri-floden. Når denne strækning kaldes Alphabet Loop skyldes det, at alle disse veje er på deres anden mile fra delstatsgrænsen, så alle frakørsler har nummer 2. De identificeres så med bogstaver, som det også kendes fra andre steder med to eller flere frakørsler inden for samme mile. Bortset fra bogstaverne I, O og Z anvender Alphabet Loop samtlige alfabetets bogstaver.
Efter at have passeret Kansas City fortsætter I-70 gennem hele Missouri fra vest til øst. Halvvejs mellem Kansas City og St. Louis passerer den Columbia, som er hjemsted for University of Missouri. To gange undervejs krydser vejen Missouri-floden. Første gang ved Rocheport 15 miles (24 km) øst for Columbia og igen ved St. Charles, 20 miles (32 km) vest for St. Louis.
På denne strækning har vejen fire spor, men der har længe været talt om at udvide den, dog uden at der er taget beslutning om det. Prisen forventes at være 3,5 milliarder dollars, så i forbindelse med overvejelserne har man også overvejet at gøre strækningen til betalingsvej, hvis udvidelsen gennemføres. Missouri official calls for rebuilding I-70. Artikel i Kansas City Business Journal, 8. Februar 2006
Vejen passerer gennem St. Louis, hvor U.S. Route 40 og U.S. Route 61 går fra mod sydøst. I byen møder den også I-64. Gennem St. Louis går I-70 på en strækning parallelt med Mississippifloden, som den passerer ad Stan Musials Veterans Memorial Bridge, som blev åbnet i 2014. Tidligere passerede I-70 floden via Poplar Street Bridge, men her blev trafikken for kraftig, så i 2010 påbegyndtes arbejdet med den nye bro. På sin vej gennem byen passeres byens to store idrætsanlæg, Edward Jones Dome, hjemsted for NFL holdet St. Louis Rams og Busch Stadium, hjemsted for St. Louis Cardinals' MLB hold. I 1985 spillede Cardinals finalekampene i World Series (syv kampe) mod Kansas City Royals, og da I-70 passerer begge hjemmebaner (Royals har hjemmebane på Kauffman Stadium i Kansas City), blev denne finale døbt The I-70 Series).
Illinois Efter at have passeret broen er I-70 i Illinois. Her mødes den med I-55, mens I-64 skiller sig ud fra I-70. I-70 og I-55 deler vejbane indtil de møder I-270. Her udskilles I-55, mens I-70 fortsætter sammen med I-270. På sin vej gennem Illinois passerer I-70 gennem adskillige amtssæder, blandt andre Vandalia, som var statens hovedstad mellem 1818 og 1839. Rundt om byen Effingham følges I-70 og I-57 inden I-70 fortsætter alene mod grænsen til Indiana.
Indiana
Kort før byen Terre Haute passeres grænsen til Indiana og lige inden vejen går ind i byen passerer den Wabash River. Vejen fortsætter gennem Indianas forholdsvis flade terræn omkring 100 km til den når statshovedstaden Indianapolis, som er USA's næststørste delstatshovedstad målt efter indbyggertal, kun overgået af Phoenix, Arizona. På den østlige side af downtown Indianapolis følges I-70 på en meget kort strækning med I-65. I-70 er i øvrigt den eneste af de tocifrede interstates, som kommer helt ind til byens centrum.
Efter at have passeret Richmond møder I-70 U.S. 35 og sammen forlader de Indiana og fortsætter ind i Ohio.
Ohio I-70 kommer ind i Ohio lige øst for Richmond i Indiana. Kort efter grænsen bydes man velkommen til Ohio af et skilt på en turkisfarvet bue, der strækker sig over hele motorvejen; kører man den anden vej, takkes man på den modsatte side af buen for besøget i staten. Fra grænsen fortsætter vejen øst på. Nord for Dayton mødes I-70 og I-75. Vejen fortsætter mod Springfield og statens største by Columbus. Ved sidstnævnte fører I-270 rundt om byen som ringvej. Nogenlunde midt i ringen mødes I-70 og I-71 og de to deler vejbane på et stykke, som er kendt for sine mange trafikkøer. Denne strækning kaldes lokalt for The Split eller The South Innerbell. Årsagen til køerne er, at trafik som kommer fra I-71 og skal fortsætte ad denne, skal krydse alle fire spor på I-70 for at fortsætte nord på ad I-71. Dette problem er det samme, hvis trafikken kommer fra nord ad I-71 og skal fortsætte sydpå ad denne. Denne strækning står overfor en ombygning inden for de kommende år, for at afhjælpe trafikproblemerne.
West Virginia