En analyse betegner en proces, hvor et empirisk objekt opdeles i dets bestanddele, typisk med henblik på at opnå ny viden. Analysen som metode bruges i samtlige videnskaber. For eksempel foregår en nykritisk tekstanalyse ved at undersøge en teksts bestanddele herunder ord, ordforbindelser, sproglige billeder, komposition, fortæller, genre og motiv, for at slutte sig til tekstens budskab og funktion. I en kvalitativ kemisk analyse adskilles kemiske stoffer med henblik på at bestemme et givent stof for eksempel ved at opløse en analyt.
Eksempler
En jordbundsanalyse eller en kemisk analyse af en væskeprøve (fx en urin- eller blodprøve) til at finde ud af, hvilke kemiske og biologiske elementer der er i væsken og i hvilket forhold. Kemisk analyse identificerer forbindelser og grundstoffer. Sætningsanalyse opdeler en sætning i forskellige sætningsled, fx udsagnsled, grundled og genstandsled.Sætningsled på dsn.dk I astronomien kan observationer af fjerne stjernes lys udsættes for spektralanalyse. Det fortæller noget om de stoffer, stjernerne består af. En problemanalyse går forud for det egentlige arbejde med at løse et problem. Analyse af stilistiske virkemidler bruges, når man skal undersøge, hvad en forfatter mener med sin tekst.
Se også Kvantitativ analyse Kvalitativ analyse Videnskabelig metode (Naturvidenskabelig metode Samfundsvidenskabelig metode)
Referencer
Kategori:Tænkning Kategori:Videnskabelig metode