Egon Friedell (født Egon Friedmann, 21. januar 1878 i Wien - 16. marts 1938 samme sted) var en fremtrædende østrigsk filosof, historiker, journalist, skuespiller og teaterkritiker.
Opvækst Friedell var tredje barn af den jødiske silkefabrikant Moriz Friedmann og hustruen, Karoline (født Eisenberger). Efter forældrenes skilsmisse i 1887 boede Friedell hos faderen. Efter faderens død i 1891 boede Friedell hos en tante i Frankfurt am Main, hvor han gik i skole. Han blev efter to år smidt ud på grund af "urolig optræden". Han gik på flere skoler i Tyskland og Østrig indtil han efter fire forsøg fik sin Abitur (tysk studentereksamen) i Bad Hersfeld i 1899.
Forinden han tog sin Arbitur, var han indskrevet som gæstestudent på Berlins universitet, hvor han studerede tysk litteratur, naturvidenskab og filosofi. Han tog afstand fra judaismen og konverterede til lutheranismen. Da han fik sin Arbitur, blev han indskrevet på universitetet i Heidelberg for at studere hos Kuno Fischer.
Fra 1900 til 1904 læste Egon Friedell tysk litteratur og filosofi i Wien. I 1904 modtog han en tysk doktorgrad for sin disputats Novalis als Philosoph.
Skuespiller, kritiker, forfatter Fra 1905 til 1910 arbejdede Friedell som kunstnerisk direktør på wienercabareten "Cabaret Fledermaus" (Flagermusen). I disse år udgav han en række essays og en-akts skuespil. Hans komedie Goethe im Examen (skrevet i samarbejde med Alfred Polgar) gjorde han berømt i tysktalende lande.
Han optrådte i cabareter i Berlin på forskellige teatre og fik et stort netværk i teaterkredse.
I 1914 blev han indlagt på et sanatorium til behandling for alkoholisme og kraftig overvægt. Ved udbruddet af 1. verdenskrig meldte han sig som frivillig, men blev afvist grundet sin fysiske tilstand. Han ændrede i 1916 navn til Friedell fra Friedländer. Han udgav i 1916 Judastragödie og en række kommentarer og essays og havde samtidigt opgaver som kritiker, journalist og teaterdirektør. Han blev fyret i 1924 fra avisen Stunde for sine satiriske bemærkninger.
Han udgav en række kulturhistoriske værker. Efter nazisternes magtovertagelse i Tyskland blev Friedells værker forbudt i 1937.
Død Friedell var flyttet fra Tyskland til Wien, hvor han boede, da Nazityskland i marts 1938 ved Anschluss annekterede Østrig. På daværende tidspunkt var jødeforfølgelser var udbredt, og Friedell havde tilkendegivet overfor sine venner, at han var klar til at tage sit eget liv.
Få dage efter Anschluss, den 16. marts om aftenen, ankom to SA-mænd til Friedells lejlighed for at anholde ham. Mens de var på vej ind, sprang han ud fra 3. sal.
Værker Absinth "Schönheit" (Peter Altenberg & Egon Friedell) - eLibrary Austria Project Das schwarze Buch (Peter Altenberg & Egon Friedell) - eLibrary Austria Project Der Petroleumkönig, 1908 Der Nutzwert des Dichters - eLibrary Austria Project Goethe, 1908 - eLibrary Austria Project Ecce poeta, 1912 Von Dante zu d'Annunzio, 1915 Die Judastragödie, 1920 Steinbruch, 1922 Ist die Erde bewohnt?, 1931 - eLibrary Austria Project Kulturgeschichte der Neuzeit, 1927–31; på dansk Den nyere tids kulturhistorie oversat af Inger Snorrason med forord af Villy Sørensen, Høst & Søn Kulturgeschichte Ägyptens und des alten Orients, 1936 Kulturgeschichte Griechenlands, 1940 Die Reise mit der Zeitmaschine, 1946 Kulturgeschichte des Altertums, 1949 Das Altertum war nicht antik, 1950 Kleine Porträtgalerie, 1953 Abschaffung des Genies. Essays bis 1918, 1984 Selbstanzeige. Essays ab 1918, 1985
Eksterne links
Egon Friedell på www.kirjasto.sci.fi Clive James' essay om Egon Friedell fra "Cultural Amnesia" Kulturgeschichte der Neuzeit - commented radio reading of the unabridged text (since October 2008 in German language) - ORANGE 94.0 Freies Radio Wien Gensyn med Friedell , Georg Metz i Information, 17. august 2000
Kategori:Filosoffer fra Østrig Kategori:Teaterkritikere Kategori:Historikere fra Østrig Kategori:Jøder fra Østrig Kategori:Journalister fra Østrig Kategori:Forfattere fra Østrig