Altingsvalget 2013 var et valg til det islandske parlament Altinget, der blev afholdt den 27. april 2013. Valget resulterede i, at de to regerende centrum-venstre partier Alliancen og Venstrepartiet - De Grønne tabte magten til de to borgerlige oppositionspartier Fremskridtspartiet og Selvstændighedspartiet, der sammen kunne danne en flertalsregering med Fremskridtspartiets formand Sigmundur Davíð Gunnlaugsson som statsminister.

To helt nye partier, Lys Fremtid og Piratpartiet, formåede ved valget at komme i Altinget.

Referencer

Kategori:Politiske valg i 2013 Kategori:Politiske valg i Island