Francesco Antonio Feo (født 1691 i Napoli, død 28. januar 1761 sammesteds) var en italiensk komponist.
Feo var sammen med Durante og Leonardo Leo grundlæggeren af den såkaldte napolitanske skole i musikken. Efter 1740 blev han forstander for sin berømte lærer Domenico Gizzis sangskole i Napoli. Kontrapunkt studerede han hos Pitoni i Rom. Han nævnes som en fremragende mester, hvis værker, der både omfattede operaer, oratorier, messer etc., stod højt i anseelse i sin tid.
værker L'amor tirannico, ossia Zenobia (Napoli 1713, Innsbruck 1716) Lucio Papirio (Napoli, 1717) La forza della virtù (Napoli, 1719) Teuzzone (Napoli, 1720) Siface, re di Numidia (Napoli, 1723) Morano e Rosina (1723) Don Chisciotte della Mancha e Coriando lo speciale (Roma, 1726) Ipermestra (Roma, 1728) Arianna (Torino, 1728) Il Tamese (Napoli, 1729) Andromaca (Roma, 1730) L'Issipile (Torino, 1733) Oreste (Madrid, 1738) Polinice (Madrid, 1738) Arsace (Torino, 1740)
Kilder
Eksterne henvisninger
Kategori:Komponister fra Italien Kategori:Italienere i 1700-tallet