thumb|upright=1.25|De syv vismænd fra bambuslunden er et gravmaleri fra Nanjing i Det østlige Jin, og kan nu ses på provinsmuseet for Shaanxi.
Jin-dynastiet () var et dynasti i Kinas historie, i perioden fra 265 til 420. Dynastiets historie er opdelt i to epoker, hvoraf den første er historien om Det vestlige Jin-dynasti (, 265–316) and den anden omfatter Det østlige Jin-dynasti (, 317–420). Det vestlige Jin blev grundlagt af Sima Yan (Kejser Wu), med hovedstad i Luoyang, og det østlige af Sima Rui (kejser Yuan) med hovedstad i Jiankang (det nuværende Nanjing). De to epoker under ét omtales også af historikerne som Liang Jin (; "To Jin") eller Sima Jin () (efter klannavnet Sima). Dette gøres for at skelne mellem dette Jin-dynasti og andre dynastier, som skrives med samme kinesiske tegn, for eksempel "Det senere Jin-dynasti" (; pinyin: Hòu Jìn) fra 936 - 947 e. Kr.
Grundlæggelse Sima-klanen var oprindeligt underlagt Wei-dynastiet, og klanens magt voksede i denne periode. Kina var på den tid delt i tre riger: Wei, Shu og Wu. Wei-riget var på papiret det stærkeste af de tre, men i realiteten havde kejseren kun nominel magt. Den egentlige magt lå hos aristokratiet, i form af klaner, der ejede store landområder og rådede over borganlæg og private hære. Det var også klanerne fra Wei-riget, der stod i spidsen for erobringen af Shu-riget i 263. Sima-klanen var den vigtigste af dem, og i 265 tvang de kejser Yuán Di til at abdicere. Dermed ophørte Wei-dynastiet og klanlederen Sima Yan tog selv kejsertitlen under navnet Wu og grundlagde Jin-dynastiet.Pletcher, side 84.
Det vestlige Jin Det nye dynasti var helt anderledes slagkraftigt end det gamle, og dets første store projekt var erobringen af Wu-riget, der blandt andet omfattede store landområder syd for Yangtze-floden. Dette område havde oprindeligt været beboet af ikke-kinesiske stammer, men kom under stærk kinesisk påvirkning, og den blev intensiveret, da kejser Wu erobrede Wu-riget i 280 og dermed kom til at regere over hele Kina. Da kejser Wu døde i 290, blev han efterfulgt af sin søn, kejser Hu. Riget blev med det samme kastet ud i borgerkrig, og den nordlige del af landet blev udsat for invasioner fra omkringboende nomadestammer, og den gamle hovedstad Luoyang gik tabt i 311. Regeringen flyttede derpå til Chang'an, men den blev ligeledes erobret af de invaderende stammer i 316. De ledende klaner fra området flygtede sydpå og bosatte sig i Wu-rigets gamle hovedstad Janye (ved det nuværende Nanjing), som blev omdøbt til Jiankang. Det oprindelige Jin-rige gik dermed under i 316, og det nordlige Kina blev splittet i det, der omtales som "de 16 kongedømmer".Pletcher, side 84-85.
Det østlige Jin Fra 317 var Jin-riget baseret i Jiankang, og endnu et medlem af Sima-klanen blev udråbt til kejser, under navnet Yuan. Hans rige omtales som det østlige Jin, men omfattede i realiteten hele det sydlige Kina. På trods af det store landområde var kejserriget svagt, idet de ledende klaner rivaliserede voldsomt og ikke tillod nogen form for centraliseret styre. Efter endnu en runde borgerkrige afsatte generalen Liu Yu den sidste Jin-kejser, Gong, i 420, og dermed ophørte Jin-dynastiet.Pletcher, side 85.
thumb|upright=1.25|Urne (Hunping) fra Det vestlige Jin, med Buddhistiske figurer. thumb|upright=1.25|Det østlige Jin (med gult) omkring år 400.
Jin keramik thumb|upright=1.25|Yue keramik med motiver, fra Det vestlige Jin (3. århundrede), Zhejiang. Jin-dynastiet er kendt for sit porcelæn, der både omtales som Yue og som celadon, fordi det ofte har grønlige nuancer. Keramikken har ofte motiver med dyr eller buddhistiske symboler.Shanghai Museum, den permanente udstilling.
Eksempler på Yue keramik kan også ses på den permanente udstilling på Musée Guimet i Paris.
Liste over kejsere Posthumt navnFamilienavn og fornavnRegeringstidÆra-navne og tidsrum Kinesisk skik: "Jin" + posthumt navn + "di" Vestlige Jin dynasti 265–316Wu DiSima Yan266–290Taishi 266–274 Xianning 275–280 Taikang 280–289 Taixi 28. januar 290 – 17. maj 290Hui DiSima Zhong290–307Yongxi 17. maj 290 – 15. februar 291 Yongping 16. februar – 23. april 291 Yuankang 24. april 291 – 6. februar 300 Yongkang 7. februar 300 – 3. februar 301 Yongning 1. juni 301 – 4. januar 303 Taian 5. januar 303 – 21. februar 304 Yongan 22. februar – 15. august 304; 25. december 304 – 3. februar 305 Jianwu 16. august – 24. december 304 Yongxing 4. februar 305 – 12. juli 306 Guangxi 13. juli 306 – 19. februar 307intetSima Lun301Jianshi 3. februar – 1. juni 301Huai DiSima Chi307–311Yongjia 307 – 313Min DiSima Ye313–316Jianxing 313–317 Østlige Jin dynasti 317–420Yuan DiSima Rui317–323Jianwu 317–318 Taixing 318–322 Yongchang 322–323Ming DiSima Shao 323–325Taining 323–326Cheng DiSima Yan325–342Xianhe 326–335 Xiankang 335–342Kang DiSima Yue342–344Jianyuan 343–344Mu DiSima Dan344–361Yonghe 345–357 Shengping 357–361Ai DiSima Pi361–365Longhe 362–363 Xingning 363–365Fei DiSima Yi365–372Taihe 365–372Jianwen DiSima Yu372Xianan 372–373Xiaowu DiSima Yao372–396Ningkang 373–375 Taiyuan 376–396An DiSima Dezong396–419Longan 397–402 Yuanxing 402–405 Yixi 405–419Gong DiSima Dewen419–420Yuanxi 419–420
Noter
Litteratur Kenneth Pletcher (red.), The History of China. Britannica Educational Publishing, 2011. Jacques Gernet, Le monde chinois. Paris: Armand Colin, 1990.
Eksterne henvisninger
Chinese History, the Jin Dynasty 晉 Largest Jin Dynasty Tomb Discovered in NW China Early Imperial China: A Working Collection of Resources History of China: A good catalogue of info
Kategori:Kinas kejserdynastier