Uzbekistan 82 er en dansk dokumentarfilm instrueret af venstrefløjsdebattøren Tørk Haxthausen efter eget manuskript. Filmens produktionsår er 1982.
Filmen havde dansk biografpremiere i Delta Bio i København den 4. april 1984, hvor filmen blev vist sammen med en anden film af Tørk Haxthausen, Uzbekiske kvinder.
Handling Sovjetrepublikken Uzbekistan fylder på landkortet ti gange så meget som Danmark. I republikken, hvor gammelt og nyt mødes, holder befolkningen fast ved de traditioner og den kultur, som den har fælles med andre folk i Asien, Mellemøsten og mange udviklingslande. Det sker, selvom landet er i en rivende udvikling og har en levestandard, som kan måle sig med Europas. I filmen fortælles om landets geografi, de klimatiske forhold, de omfattende kanalsystemer og projekter for jordens opdyrkning og udnyttelse. Erhvervsstrukturen redegøres der for, og i byen Tashkent besøges en familie, hvor faderen er sanger - som udgangspunkt for en skildring af de for os meget anderledes familiesammenhænge.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Danske film fra 1982 Kategori:Usbekistan Kategori:Dokumentarfilm fra Danmark