Jytte Hilden (født Jytte Jensen 12. september 1942 i København) er en dansk tidligere rektor og socialdemokratisk politiker. Hun var medlem af Folketinget 1979-1998 og var kultur- og senere forskningsminister i regeringen Poul Nyrup Rasmussen I.

Uddannelse og arbejde Hun blev student fra Rungsted Statsskole i 1960 og afsluttede i 1966 sin uddannelse som civilingeniør fra Danmarks Tekniske Højskole, hvor hun efterfølgende blev forsker ved Organisk Kemiske Laboratorium. I 1968 blev Hilden ansat som gymnasielærer ved Roskilde Katedralskole, som hun siden blev rektor for.

Privatliv Hilden voksede op i København som datter af underdirektør Jørgen Andreas Jensen (1915-70) og højskolelærer Gudrun Schmeltzer Andersen (1916-82).Biografi hos Kvinfo Hun var gift med redaktionschef Hans Peter Hilden 1964-68, med hvem hun fik døtrene Ida (1964) og Ulla (1966). Året efter indledte hun et forhold til universitetslektor i historie Johny Leisner, som hun fik børnene Jacob (1970) og Eva (1971) med, de var gift i perioden 1977-1983. Hun var gift med Mogens Lykketoft 1987-2004.

Politisk karriere Jytte Hilden meldte sig ind i Socialdemokratiet i 1974 og blev byrådsmedlem i Karlebo i 1978. Hun var folketingsmedlem for Frederiksborg Amtskreds 23. okt. 1979-7. dec. 1981 og for Vestsjællands Amtskreds 10. januar 1984-10. marts 1998. Hun var ordfører for områderne miljø, energi, sikkerhedspolitik og socialpolitik.

Hun var kulturminister 25. januar 1993 - 30. december 1996 i Regeringerne Poul Nyrup Rasmussen I og II, og forskningsminister i Regeringen Poul Nyrup Rasmussen III 30. december 1996 - 23 marts 1998. Som kulturminister besluttede hun bl.a. Den Sorte Diamant.

Hun støttede ikke-konventionelle projekter og sammensatte bestyrelser og udvalg med folk, der ikke kom fra de sædvanlige kredse. Hun udpegede i 1995 Christian Eugen-Olsen til formand for Statens Kunstfonds tonekunstudvalg.Swingende ceremonimester, Berlingske, 18. marts 2001 Det skete under overskriften "Nye boller på suppen i Statens Kunstfond". Det vakte debat, da posten normalt besættes af en professionel musiker. Han trak sig derefter tilbage, bl.a. fordi han ikke kunne læse noder, som loven kræver for to af de tre medlemmers vedkommende.Eugen-Olsen trækker sig, pressemeddelelse, bilag i folketingets kulturudvalg, 1995 Som følge heraf blev tonekunstudvalget senere opdelt i to, for klassisk og for rytmisk musik.

Ved folketingsvalget i 1998 blev hun ikke genvalgt og genopstillede derefter ikke.

Hun arbejdede derefter i Erhvervsfremmestyrelsen, Danmarks Radio og fra 1999—2003 som kulturchef ved Det Kgl. Bibliotek. I september 2008 blev hun formand for bestyrelsen i den nystartede centum-venstreorienterede tænketank CEVEA.

Hilden deltog i den socialdemokratiske tænketank Hilden and the Hackers, der udarbejdede debatoplæg om bl.a. udlicitering.

Bibliografi Du spiller en rolle – også en kønsrolle, 1975 Du skal selv bestemme, 1978 Tøser og tarzaner, 1980 Samba-socialismen, 1987.»Samba-socialismen« på ExCathedra.dk. "Hilden and the Hackers" eller Velfærdssamfundets anden etape, 1996 Slotsholmen, magtens ø (sammen med Claus Olsen), 2006 Kvinder i statsråd kvinder på tinge, 2011 99 lyserøde elefanter, 2014 På sporet af 1946 (sammen med Inge Dalsgaard), 2016 Takt og Tone til Tiden (sammen med Pia Fris Laneth), 2018 Jeg siger aldrig undskyld (sammen med Puk Qvortrup), 2026

Referencer

Eksterne henvisninger/kilder

Biografi hos Folketinget.dk Jytte Hilden på svensk Wikipedia (god artikel)

Kategori:Danske ministre fra Socialdemokraterne Kategori:Tidligere folketingsmedlemmer fra Socialdemokraterne Kategori:Kulturministre fra Danmark Kategori:Folketingsmedlemmer i 1970'erne Kategori:Folketingsmedlemmer i 1980'erne Kategori:Folketingsmedlemmer i 1990'erne Kategori:Personer fra København Kategori:Personer i Kraks Blå Bog Kategori:Kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Socialdemokraterne Kategori:Civilingeniører fra Danmark Kategori:Gymnasielærere fra Danmark Kategori:Rektorer fra Danmark Kategori:Studenter fra Rungsted Gymnasium Kategori:Alumni fra Danmarks Tekniske Universitet Kategori:Ansatte i DR