thumb|Optælling af stemmerne ved kommunevalget i Porkeri i 2004 thumb|Lagtingsbygningen thumb|Lagtingssalen ca. 1900 Der afholdes tre forskellige typer valg på Færøerne: kommunalvalg, lagtingsvalg og folketingsvalg. Fælles for disse valg er, at partier eller grupperinger opstiller lister med kandidater, men at langt de fleste vælgere ikke stemmer på en liste, men på en person. Placeringen på partilisten er derfor ubetydelig. Partilister opstiller under valgbogstaver ved alle valg, med samme bogstaver for lagtings- og folketingsvalg. Lister til kommunalvalg er oftest baseret på lokale sager og har ofte ikke tilknytning til noget landsdækkende parti. Større kommuner som Thorshavn og Klaksvík har partipolitisk opstilling.

Kommunalvalg Færøerne er inddelt i 30 kommuner, fordelt på 6 regioner (sysler). Kommunalvalg afholdes hvert fjerde år, mens syslerne er uden administrativ eller politisk betydning. Kandidater opstiller som oftest på valglister, men disse listers valgbogstaver (A–Z) er oftest uden tilknytning til et eventuelt nationalt parti med samme bogstav. Det er heller ikke nødvendigvis nogen sammenhæng mellem lister med samme bogstav i forskellige kommuner undtagen i de store kommuner som Tórshavn kommune og Klaksvíkar kommuna, hvor de landsdækkende partier ofte opstiller egne lister under deres partibogstav. Valgdeltagelsen er højest i de mindste kommuner som f.eks. Fugloy, Húsavík og Hov.

Lagtingsvalg Siden 1906 har Færøerne holdt valg til sit eget parlament, Lagtinget (Løgtingið på færøsk), i Thorshavn. I begyndelsen blev lagtingsvalgene holdt hvert andet år, men fra og med valget i 1920 er de som oftest blevet holdt hvert fjerde år (og kan ikke udskrives sjældnere ifølge den nuværende valglov), valg i utide kan dog forekomme. Fra 1908 til 1916 var der skiftevis valg fra den nordre og søndre del af øerne hvert andet år og lagtingsmedlemmerne blev valgt for fire år af gangen. Kvinder fik valgret i 1916 og kunne første gang stemme til lagtingsvalget i 1918. Der er afholdt 35 lagtingsvalg på Færøerne, senest i 2015. Lagtinget har fra 2008 33 pladser. Disse er i indeværende periode (2011-15) fordelt på syv partier. Det største antal partier som har opstillet til valg er ti i Lagtingsvalget 1994. De største partier i dag har rødder tilbage til før 1960, mens andre partier har været udbrydergrupper, som ikke har sat sig varige spor (og ofte ikke opnået repræsentation).

Fordelingen af mandater var frem til 2008 baseret på seks-syv valgdistrikter, som er baseret på landets regioner: Streymoy Eysturoy Norðoyar Vágar Sandoy Suðuroy

Streymoy var 1957-2008 opdelt i valgkredsene Norðurstreymoy og Suðurstreymoy på grund af sin store befolkning. Samlet blev 10 af de 33 mandatene valgt fra Streymoy, hvor hovedstaden Thorshavn ligger. Siden lagtingsvalget i 2008 udgør hele landet en valgkreds. Personlige stemmer er afgørende for at blive valgt.

Resultater Aer FólkaflokkurinFer Framburðsflokkurin og FramsóknKer uafhængige og Hin stuttligi flokkurin1Ber SambandsflokkurinGer MiðflokkurinLer Framsóknarflokkurin og MiðnámsflokkurinCer JavnaðarflokkurinHer VerkamannafylkinginMer FrælsisfylkinginDer SjálvstýrisflokkurinIer VinnuflokkurinNer Sosialistiski LoysingarflokkurinEer TjóðveldiJer LoysingarflokkurinOer Hin Føroyski Flokkurin

1 Regulering av 2003 (Kunngerð nr. 128 frá 19.12.2003 ).

DatoABCDEFGHIJKLMNO18. juli 190662,437,62. februar 190866,133,912. februar 191072,324,33,42. februar 191252,341,66,02. februar 191452,847,228. februar 191637,951,710,424. april 191850,349,710. november 192058,441,622. januar 192458,739,12,223. januar 192846,110,642,31,019. januar 193250,110,537,30,21,828. januar 193633,724,034,28,130. januar 194024,732,323,916,21,61,324. august 194341,528,319,910,46. november 194543,424,422,89,48. november 194640,928,728,12,38. november 195032,327,322,48,29,88. november 195420,926,019,87,123,82,58. november 195817,823,725,85,923,92,98. november 196220,220,327,55,921,64,48. november 196621,623,727,04,920,02,87. november 197020,021,727,25,621,93,57. november 197420,519,125,87,222,52,52,57. november 197817,926,322,37,220,36,18. november 198018,923,921,78,419,08,28. november 198421,621,223,48,519,55,88. november 198823,221,221,67,119,25,20,02,117. november 199021,918,927,58,814,75,92,37. juli 199416,023,415,35,613,76,35,89,51,92,430. april 199821,318,121,97,623,82,54,10,830. april 200220,826,020,94,423,74,220. januar 200420,623,721,84,621,75,22,419. januar 200820,121,019,37,223,38,40,729. oktober 201122,524,717,74,218,36,36,2

Folketingsvalg Valg til Folketinget sker samtidig med valgene i Danmark og Grønland. Færøerne har to repræsentanter og udgør en samlet valgkreds. De to partier der får flest stemmer vinder mandaterne, der tildeles til den af partiets kandidater, der får flest stemmer. Reelt har kun de fire store partier chance for at vinde et folketingsmandat. Mindre partier opstiller dog også - oftest med deres partileder - for at promovere sig selv. Løsgængere kan ligeledes opstille.

Folkeafstemninger I 1946 blev der afholdt en folkeafstemning om Færøernes uafhængighed. Et knapt flertal stemte for løsrivelse fra Danmark, men da flertallet udgjorde under 50% accepterede den danske regering ikke resultatet, og kongen opløste Lagtinget. I 1948 trådte Hjemmestyreloven i kraft, hvilket gav Færøerne en friere stilling i unionen med Danmark, men ikke fuldt selvstyre.

I 2009 afholdt Færøerne folkeafstemning om tronfølgeloven, sammen med de øvrige dele af rigsfællesskabet.

I 2010 var der planlagt afholdelse af folkeafstemning om en nye grundlov.Brynhild Thomsen. «Fólkaatkvøða um grundlóg í 2010», Dimmalætting, 2. februar 2008 Men et flertal i Lagtinget valgte ikke at sætte forslaget til afstemning, da det ifølge eksperter stred mod den danske grundlov.

En rådgivende folkeafstemning blev i 2012 udskrevet for at tage stilling til et forslag om kommunesammenlægning. Folkeafstemningen fandt sted den 3. maj 2012 i syv regioner, hvor vælgerne tog stilling til, hvorvidt kommunerne i deres region skulle slås sammen til en storkommune. Færøerne havde på dette tidspunktet ca. 49 000 indbyggere og 30 kommuner. Et flertal af vælgerne i alle syv regioner stemte imod sammenlægning, hvilket førte til, at regeringen afstod fra at gå videre med planerne om etablering af storkommuner.

Valgsteder Der er pt. 58 valgsteder på Færøerne:

Eysturoy: Eiði Elduvík Fuglafjørður Funningur Funningsfjørður Gjógv Gøta Hellurnar Leirvík Oyndarfjørður Oyrabakki Runavík Skálabotnur Skáli Strendur Toftir

Streymoy m. omliggende øer:: Tórshavn Argir Nólsoy Hestur Kollafjørður Velbastaður Haldórsvík Hósvík Hvalvík Kaldbak Kvívík Tjørnuvík Vestmanna

Vágar m. omliggende øer:: Mykines Sørvágur Giljanes Skole (Sandavágur og Miðvágur)

Norðoyar: Mikladalur Húsar Kunoy bygd Haraldsund Klaksvík Viðareiði Fossanes Skole (Hvannasund og Norðdepil) Svínoy Hattarvík Kirkja Árnafjørður

Sandoy m. omliggende øer: Skúvoy Skopun Sandur Húsavík Skálavík Dalur

Suðuroy: Sandvík Hvalba Tvøroyri Fámjin Hov Porkeri Vágur Lopra Sumba

Se også Færøernes regering

Litteratur Beinta í Jákupsstovu og Eli Kjersem: Rekruttering av færøyske kommunepolitikere. Høgskolen i Molde, 2005. . (Les ) Løgtingið 150. Hátíðarrit 3. Løgtingið, Tórshavn, 2003. Einar Waag: Val og valtøl 1906–1966. Egið forlag, Klakksvík, 1967.

Eksterne henvisninger Íbúgvaviðurskifti og val hos Hagstova Føroya (Færøsk statistik)

Noter