Hilmar Emil Wulff (født 5. marts 1908 i Randers, død 21. december 1984) var en dansk forfatter, der var blandt Danmarks fremmeste arbejderforfattere.
Hilmar Wulff var søn af fisker Hans Clausen Christensen Wulff (1874-1964) og Maren Sofie Sørensen (1878-1922). Han voksede op i Nakskov og forlod folkeskolen uden afgangsbeviser. Han arbejdede siden et par år på fabrik og inden for landbruget samt som betonarbejder, ekspedient og jernbanearbejder. Han var også sømand i en tid og rejste jorden rundt. I 1930'erne vagabonderede han igennem Europa og tog forefaldende arbejde. Under Besættelsen var han aktiv i modstandsbevægelsen, hvilket i 1943 tvang ham til at flygte til Sverige. Han vendte tilbage til Danmark i 1945 og blev freelancemedarbejder for Danmarks Radio og lærer på Højskolen Marielyst.
Han debuterede i bogform i 1942 med romanen Som vejret i april. Hans virkelige gennembrud kom med romantrilogien Vejen til Livet (1947), Livets Brød (1948) og Forjættelsens Dag (1949), hvor han skildrede betingelserne for de polske landarbejdere, som arbejdede i roemarkerne på Vestlolland. I romanen Ondt vejr (1950) skildres levevilkårene for en gruppe fiskere. Hans romaner blev derefter stadig mere politiske.
Hilmar Wulff var medlem af repræsentantskabet for Statens Kunstfond.
Hilmar Wulff er begravet ved Birket Kirke.
Bibliografi i udvalg Som vejret i april (1942) Sådan noget sker faktisk (1943) Arbejdets Sang (1945) Vejen til Livet (1947) Brevet (1948) Livets Brød (1948) Forjættelsens Dag (1949) Ondt vejr (1950) Katinka (1951) Solvagabonden (1953) Bjørneæderne og frikadellegnaskerne (1954) Lykkens blå forel (1954) Kuan Yin’s klokke (1955) I kamp for frihed (1957) Men først brød (1958) Færgemandens hus (1962) Djævlegrunden (1963) Vorherres tørre finger (1964) ''Pramdragerne på Gudenåen (1965)
Referencer
Eksterne henvisninger
Hilmar Wulff på Dansk Forfatterleksikon Modstandsdatabasen Nakskov lokalhistoriske Arkiv
Kategori:Romanforfattere fra Danmark Kategori:Personer fra Nakskov