Bernard "Bernie" Sanders (født 8. september 1941 i Brooklyn, New York City, USA) er en amerikansk senator og tidligere Medlem af Repræsentanternes Hus for delstaten Vermont, samt tidligere præsidentkandidat, der var opstillet til Det Demokratiske Partis kandidatnominering til præsidentvalget i november 2016 og præsidentvalget i november 2020. Han er det længst siddende partiuafhængige medlem af den amerikanske Kongres i historien.
Fra 1981 til 1989 var Sanders partiuafhængig borgmester i delstaten Vermonts største by, Burlington. I 1988 stillede han som partiuafhængig kandidat op ved valget til Repræsentanternes Hus i Vermonts eneste kongresdistrikt, dog uden at blive valgt. Det lykkedes ham derimod at blive valgt, da han igen forsøgte i 1990, og Sanders sad som medlem af Repræsentanternes Hus i otte perioder, indtil januar 2007, hvor han blev senator. Sanders valgte at stille op som partiuafhængig kandidat til Senatet i 2006 og blev valgt med 65 % af stemmerne, og han er i øjeblikket i gang med sin tredje periode. Han blev genvalgt i både 2012 og 2018 med henholdsvis 71,0 % og 64,4 % af stemmerne.
I 2016 var Sanders opstillet som kandidat til den Demokratiske kandidatnominering til præsidentvalget i 2016. Sanders vandt 23 primærvalg og caucuses, men tabte dog endeligt til tidligere udenrigsminister Hillary Clinton, hvis kandidatur han officielt bakkede op om den 12. juli 2016.
Den 19. februar 2019 annoncerede Sanders, at han ville stille op til valget om at blive den Demokratiske kandidat ved præsidentvalget i 2020. Sanders vandt primærvalgene i delstaterne New Hampshire og Nevada og vandt derudover flest stemmer i delstaten Iowa, men meddelte den 8. april 2020 i en tale fra sit hjem i Burlington, Vermont, at han ville suspendere sin kampagne, og meddelte den 13. april, at han officielt ville kaste sin støtte bag tidligere vicepræsident Joe Biden.
Sanders er selverklæret "democratic socialist". Han har de skandinaviske velfærdssamfund som forbilleder. Han er fortaler for gennemgribende, strukturelle samfundsreformer, der inkluderer en national, statssponsoreret sundhedsordning, styrkelse af arbejderes rettigheder, betalt barsel, statsbetalt videregående uddannelse samt adressering og bekæmpelse af klimaforandringerne.
Opvækst thumb|Sanders som high school-studerende i 1959 Bernard Sanders blev født den 8. september 1941 i Brooklyn, New York City. Han voksede op i en lejelejlighed i Midwood, Brooklyn i en jødisk arbejderfamilie. Han var familiens andet og yngste barn og lillebror til Larry Sanders, der senere, i 1960'erne, flyttede til England og blandt andet blev politiker for det britiske Green Party. Hans far, Elias Ben Yehuda Sanders, blev født i byen Słopnice i det daværende Østrig-Ungarn (i dag en del af Polen) i 1904, men emigrerede til USA i 1921 i en alder af 17, og blev senere farvehandler. Hans mor, Dorothy Sanders, blev født i New York City i 1912 og var datter af jødiske immigranter fra Polen og Rusland. Hun var i Sanders' barndom hjemmegående husmor, hvis største drøm, ifølge Sanders, var at eje et hus.
Sanders blev interesseret i politik i en ung alder. Han fortalte i et interview i 2015, at da han som ung hørte om Adolf Hitlers sejr ved valget som Rigskansler, og at denne sejr resulterede i, at 50 millioner mennesker, inklusive 6 millioner jøder, døde under 2. verdenskrig, lærte han, at politik "rent faktisk" var "meget vigtigt." Han erindrer også, at han som barn græd, når han kiggede i billedbøger om 2. verdenskrig og hørte om jødernes behandling i Nazi-Tyskland. Store dele af hans fars familie i Polen blev sendt i koncentrationslejre og senere dræbt under Holocaust.
I sin barn- og ungdom var Sanders et stort sportstalent. Han spillede på sin folkeskoles basketballhold, som han blandt andet hjalp til en sejr ved det lokale borough-mesterskab. Han var derudover senere kaptajn på sin high schools løbehold, hvor han blandt andet fik en tredjeplads ved New York Citys indendørs 1-milsløb.
Sanders tabte sit første valg, da han i sit sidste år på James Madison High School blev sidst blandt tre kandidater, der stillede op som elevrådsformand. Hans mor, Dorothy Sanders, døde i en alder af 46, kort efter at han dimitterede fra high school i 1959. Hans far, Elias Sanders, døde få år senere, den 4. august 1962, i en alder af 57.
Sanders studerede på Brooklyn College i et år, fra 1959 til 1960, før han flyttede til Chicago og begyndte at studere på University of Chicago, hvorfra han i 1964 dimitterede med en Bachelor of Arts i statskundskab. Sanders har senere beskrevet sig selv som en middelmådig studerende; han syntes, at klasseværelset var "kedeligt og irrelevant" mens samfundet og nærområdet var mere interessant for ham.
Tidlig aktivisme
Under sin tid på University of Chicago var Sanders med i flere venstreorienterede og borgerrettighedsaktivistiske grupperinger. Han var blandt andet aktiv i Young People's Socialist League, Socialist Party of Americas ungdomsparti, og i borgerrettighedsgrupperingerne Congress of Racial Equality (CORE) og Student Nonviolent Coordinating Committee (SNCC). I januar 1962 ledte Sanders CORE til et såkaldt sit-in - en besættelse og blokade - af gangen foran rektorens, George Beadles, kontor, som en protest mod universitetets raceopdelte lejligheder. De studerende besatte gangen i tretten døgn indtil en midlertidig aftale var på plads. Efter yderligere protester afskaffede universitetet raceadskillelse i skolens privatejede lejligheder helt i sommeren 1963. Denne besættelse blev senere kendt som Chicagos første borgerrettigheds-sit-in.
Sanders er senere blevet beskrevet af én af sine datidige medaktivister, Joan Mahoney, som "en fantastisk fyr. En venlig jødisk dreng fra Brooklyn, men ikke frygtelig karismatisk. En af hans styrker var dog hans evne til at arbejde med en bred gruppe af mennesker, endda dem, han ikke var enig med." Sanders brugte på et tidspunkt en dag på at gå rundt i Chicago og hænge plakater op, der protesterede mod politivold, blot for at finde ud af, at en politibil havde fulgt efter ham og taget alle plakaterne, han havde sat op, ned. I august 1963 deltog Sanders sammen med over 200.000 andre i The March on Washington for Jobs and Freedom, hvor Martin Luther King, Jr. gav sin verdensberømte "I Have a Dream"-tale.
Udover sin deltagelse i borgerrettighedsaktivisme var Sanders i 1960'erne og 1970'erne også meget aktiv i diverse antimilitaristiske og pacifistiske grupper, hvor han blandt andet blev medlem af Student Peace Union (SPU). Under Vietnamkrigen søgte han om at få fritagelse fra sin værnepligt. Hans ansøgning blev dog endeligt afvist, men på dette tidspunkt var Sanders for gammel til at blive hvervet alligevel. Selvom Sanders har været højlydt kritiker af både Vietnamkrigen så vel som flere andre krige, og især den amerikanske stats rolle i disse, har han aldrig kritiseret dem, der kæmpede i krigene, og han har gennem sin karriere i kongressen været stærk fortaler for veteraners goder og rettigheder.
Borgmester i Burlington (1981-1989) Efter to mislykkede forsøg på at blive valgt som guvernør og to mislykkede forsøg på at blive valgt som senator for Vermont fik Sanders' nære og politisk fortrolige ven, Richard Sugarman, ham i 1980 overtalt til at stille op til borgmestervalget i Vermonts største by, Burlington. Sanders stillede op som partiuafhængig mod den siddende Demokratiske borgmester gennem fem perioder, Gordon Paquette. Før hans tid som borgmester havde Paquette siddet 13 år i Burlingtons byråd, hvor han havde et ry for at arbejde tæt sammen med Republikanere på mange områder. Sanders vandt med blot 10 stemmer ud af i alt 9.280 stemmer afgivet ved valget over Paquette, hvilket blev hans første større politiske sejr.
Sanders sad fire perioder som borgmester. Han blev genvalgt med 53 % af stemmerne i 1983 og 55 % af stemmerne i 1985 og med 56 % i 1987. Han blev genvalgt i alt tre gange, hvor han slog både Demokratiske og Republikanske modstandere.
Under sin tid som borgmester kaldte Sanders sig selv for socialist, hvilket også var, hvordan han blev beskrevet i pressen. Under Sanders' lederskab blev Burlington den første by i USA til at finansiere et initiativ til at skabe lokalejede, almene boliger til overkommelige priser.
I 1980'erne var Sanders stor modstander af USA's udenrigspolitik i Latinamerika. I 1985 holdt den amerikanske professor Noam Chomsky en tale om netop dette på Burlington Rådhus. Sanders introducerede Chomsky og kaldte ham "en meget vigtig stemme i det vildnis, der er det intellektuelle liv i USA" og sagde, at han var "begejstret over at byde velkommen til en person, jeg tror, vi alle kan være stolte af."
Som borgmester ledte Sanders større byfornyelsesprojekter i Burlington. En af hans store bedrifter var at transformere havnefronten ved Lake Champlain fra at være industrielt område til i dag at være et offentligt tilgængeligt område med sejlsportscenter, bådhus, fiskemole, cykelsti, offentlige parker samt offentlig strand. Alt dette gjorde han efter først at have bremset den lokale indflydelsesrige forretningsmand Tony Pomerleau i at bygge et 18-etagers lejligheds-, hotel- og butikskompleks på området. Sanders holdt sit kick-off-rally til sin præsidentkampagne i 2016 i Burlingtons Waterfront Park ved Lake Champlain den 26. maj 2015.
Sanders var i 1986-1988 vært og producer på et offentligt Tv-program, Bernie Speaks with the Community (dansk: Bernie Taler med Lokalsamfundet.) I 1987 samarbejdede han med 30 musikere fra Vermont om at optage et folk-album, We Shall Overcome.
Sanders blev i 1987 kåret til at være én af USAs bedste borgmestre af det amerikanske medieselskab U.S. News & World Report.
Medlem af Repræsentanternes Hus (1991-2007) thumb|Sanders i 1991 under sin tid som medlem af Repræsentanternes Hus Valg I 1988 valgte det siddende medlem af Repræsentanternes Hus for Vermonts eneste kongresdistrikt, Republikaneren Jim Jeffords, at stille op til Senatet fremfor at søge genvalg. Sanders besluttede sig for at stille op som partiuafhængig kandidat for at overtage Jeffords' plads. Han tabte dog valget til Republikaneren Peter P. Smith, der vandt med med 41,2 % af stemmerne. Sanders blev toer med 37,5 %, og Demokraten Paul N. Poirier blev treer med 18,9 %. To år senere stillede Sanders op igen. Denne gang vandt han med 56,0 % af stemmerne og slog dermed Smith, der modtog 36,5 % af stemmerne.
Sanders var den første partiuafhængige, der blev valgt til USA's Kongres siden Frazier Reams, der blev genvalgt for Ohios 9. kongresdistrikt i 1952, samt den første erklærede socialist, der var blevet valgt i flere årtier. Han sad som medlem af Repræsentanternes Hus fra 1991 indtil han blev indsat som senator i januar 2007.
Lovgivning Under hans første år i Kongressen kritiserede Sanders ofte andre medlemmer af Kongressen og beskyldte medlemmer fra begge store partier for primært at arbejde for de store selskaber. I 1991 var han medstifter af Congressional Progressive Caucus, en samling af progressive medlemmer af USA's Kongres. Han var formand for gruppen i otte år, mens han stadig nægtede at tilslutte sig Det Demokratiske Parti eller deres gruppe.
Sanders sponsorerede og co-sponsorerede i Repræsentanternes Hus over 90 tilføjelser til, og ændringer af, lovforslag. Resultaterne af disse tilføjelser og ændringer inkluderer et forbud mod at importere varer produceret af børnearbejdere samt en tilføjelse på 100 millioner dollar til lokale sundhedscentre.
I 2005 kaldte magasinet Rolling Stone Sanders "the amendment king" (dansk: kongen af lovændringer) for at have fået flere lovændringer stemt igennem ved navneopråbsafstemning end noget andet medlem af Kongressen mellem 1995 og 2005, hvor Det Republikanske Parti havde flertal i begge kamre. I og med at Sanders var partiuafhængigt medlem, havde han mulighed for at bygge bro og skabe koalitioner på tværs af partilinjer.
Bankreform