Egå er en bydel i Aarhus Kommune. Den er beliggende ca. 8 km nordnordøst for Aarhus Centrum. Egå - og Skæring Sogne har 11.684 indbyggere (1. januar 2026).
Egå (postnr. 8250) grænser op mod Risskov (8240), Lystrup (8520), Hjortshøj (8530) og Skødstrup (8541). Kystlinjen strækker sig fra Egåens udløb til et sted mellem Skæring Strand og Studstrup.
Beboelsesområdet følger, via Risskov, kysten fra Aarhus Havn til og med Skæring Strand. Lokaliteten anses generelt for at være et attraktivt boligområde som følge af beliggenheden tæt på Aarhus centrum, strand og grønne arealer.
Etymologi Egå kendes tilbage til middelalderen. Navnet stavedes ca. 1220 'Echøch', 1313-ca. 1320 'Ekhøgh'. Endelsen er -højHald, s. 80, mens forleddet er træet eg.Hald, s. 82- "Højen med egen(e)".S. 67 i Bent Jørgensen: Danske stednavne. 2008.
Historie
Bebyggelser i stenalderen Mod slutningen af den ældre stenalder medførte klimaændringer højere gennemsnitstemperaturer, hvilket gav en havstigning og nyopståede kystlinjer med gode fødemuligheder til følge. Disse muligheder blev udnyttet af Ertebøllekulturens jægere og samlere (ca. 5400-ca. 3950 f.Kr.) med udgangspunkt i store og langvarigt benyttede bopladser langs bredden af fx den nydannede fjord ved Egå.
Bebyggelser i vikingetiden I forbindelse med opførelsen af Egaa Gymnasium blev der undersøgt spor efter bebyggelser fra 800-900-tallet. De omfattede bl.a. vikingetidens karakteristiske langhuse, grubehuse og brønde. Knoglefund fra lokaliteten har desuden vist, at husdyrholdet var domineret af svin, kvæg, får og heste. Et forgyldt bronzekors, dateret til den sene del af 900-tallet, vidner om, at man på den tid har stiftet bekendtskab med kristendommen.
I 1814 fandt Vedel Simonsen en runesten i et stengærde i Egå. Stenen er fra ca. 970-1020. Efter sigende havde den fået plads i stengærdet efter at være blevet udgravet af en høj eller bakke, Brobjergbakke, ved Gl. Egå Bro. Ved omsætning af stengærdet i Egå i 1839 kom toppen af stenen for dagen. Inskriptionen er skrevet med runer på olddansk. Oversat lyder indskriptionen: "Alfkel og hans sønner rejste denne sten efter deres frænde Manne, som var "landbestyrer" hos Keld den norske." Egå-stenen er i dag udstillet på Nationalmuseet i København. Der er opstillet en tro kopi af den ved gadekæret i Gl. Egå.
Senere bebyggelse og befolkning Ved matrikuleringen i 1683 bestod Egå landsby af 18 gårde, 1 hus med jord og 15 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 608,4 tønder land skyldsat til 118,91 tønder hartkorn.Pedersen, s. 215 Dyrkningsformen var trevangsbrug.Frandsen, bilagskort Ved en senere udskiftning af landsbyen omkring år 1800 blev Egå udskiftet til en stjerneform med smalle lodder, hvilket kan tilskrives de forholdsvis mange gårde. I 1840 var de 18 gårde i Egå blevet til 21.
Antallet af indbyggere i Egå Sogn var støt stigende fra slutningen af 1700-tallet til midt i 1800-tallet. I 1787 var der 422 indbyggere i Egå Sogn, dette voksede til 469 i 1801, 654 i 1834, 695 i 1845 og 832 i 1860. I løbet af 73 år (fra 1787 til 1860) blev befolkningen i Egå Sogn således næsten fordoblet, se evt. antallet af indbyggere i Egå Sogn fordelt på årstal i nedenstående tabel.
Antal indbyggere i Egå Sogn <small> fordelt på årstal (1787-1860)Egå SognÅrstal 1787 1801 1834 1845 1860 Indbyggertal 422 469 654 695 832<small>Noter og kilde: Opgjort for Egå Sogn, der også inkluderede nabobyen Skæring.
Da sognekommunerne blev oprettet som et led i den administrative inddeling af i Danmark i 1842, blev Egå en del af Hjortshøj-Egå Kommune. Det varede indtil 1970, hvor kommunalreformen førte til, at Hjortshøj-Egå Kommune ophørte med at eksistere som selvstændig kommune og i stedet blev en del af Aarhus Kommune. Samtidig ophørte tilknytningen til Randers Amt.
Efterkrigstiden Efter krigen arbejdede byrådet i Aarhus Kommune kortvarigt med planer om en lufthavn ved Egå. Men resultatet blev, at Tirstrup Flyvestation (i Syddjurs Kommune), som den tyske besættelsesmagt havde anlagt, i stedet blev taget i brug.
Fra midten af 1900-tallet fandt en kraftig udstykning sted i Egå Sogn. Udstykningen skete primært langs kysten, hvor et helt nyt Egå opstod. Den største udstykning fandt således sted syd for Grenåvej uafhængigt af den gamle landsby, der derfor forblev nogenlunde intakt. Herved blev Egå Sogns indbyggerantal mere end ottedoblet i løbet af en periode på 45 år (1945-1990).
I 1945 var der 954 indbyggere i Egå Sogn, der også inkluderede nabobyen Skæring. I 1965 var der 2.636 indbyggere, og i 1970 var indbyggertallet steget til 5.318. Udviklingen fortsatte efter kommunesammenlægningen (1970), så der i 1990 boede over 8.000 mennesker i Egå Sogn. Se evt. antallet af indbyggere i Egå fordelt på årstal i nedenstående tabel.
Antal indbyggere i Egå Sogn <small> fordelt på årstal (1945-1990)Egå SognÅrstal 1945 1965 1970 1990 Indbyggertal 954 2.636 5.318 > 8.000<small>Noter og kilder: Opgjort for Egå Sogn, der også inkluderede nabobyen Skæring.
Samtidig med at der blev udstykket parcelhusgrunde, blev flere områder også udlagt til industri. Det skete både i forlængelse af 'Gammel Egå' omkring Øster Kringelvej og langs Grenåvej ved det 'nye Egå.
Kulturliv Området er kendt for sine bade- og surfingfaciliteter. Centralt ved kysten ligger Egå Marina, et sted der flittigt anvendes om sommeren.
I 2012 åbnede Modelparken Danmark, hvor der køres med minitog i sommerhalvåret ved Egå.
Egå Mølle er en hollandsk vindmølle, der er beliggende mellem Djurlandsmotorvejen og Egå (lidt uden for Egås byskilt). I bunden af møllen er der indrettet et festlokale med henblik på udlejning. Mens Egå Forsamlinghus er hjemsted for Gl. Egå Jazzklub.
Kirker og sogne I 1990’erne var indbyggertallet ved Skæring blevet så højt, at Skæring Sogn blev udskilt fra Egå Sogn. Egå og Risskov er derfor i dag inddelt i seks sogne (Egå, Ellevang, Risskov, Skelager, Skæring og Vejlby). Det samlede indbyggertal i de seks sogne er på 52.011 (1. januar 2026).
I den oprindelige landsby, der nu hedder Gammel Egå ligger Egå Kirke og Egå Forsamlingshus. Sognet har sit navn fra Egåen, der løber vest og syd for den gamle bydel, på sin vej mod Aarhusbugten.
Uddannelse Egå har følgende uddannelsestilbud målrettet unge mennesker:
Forberedende grunduddannelse (FGU) for de 15-25-årige, der har opfyldt ni års obligatorisk undervisningspligt men ikke har gennemført en ungdomsuddannelse Egaa Gymnasium (etableret i 2005) Egå Ungdoms-Højskole, der er en folkehøjskole uden eksamener, karakterer eller lektier for unge i alderen 16-19 år.
Referencer
Litteratur Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), Kristian Hald: Vore Stednavne; Udgivet af Udvalget for Folkeoplysningens Fremme. C. E. Gads Forlag, København 1950. Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975),
Eksterne henvisninger
Se også Egå Sogn Egå Kirke Egå Engsø Egå-stenen et stort kort over Aarhus Kommune
Kategori:Bydele i Aarhus