Naar Kærligheden dør er en dansk stum melodramafilm fra 1912 produceret af Nordisk Films Kompagni efter manuskript af Harriet Bloch. Filmens instruktør er ukendt.

Filmens hovedroller i trekantsdramaet spilles af Else Frölich, Thorkild Roose og Poul Reumert.

Filmen havde dansk premiere den 1. juli 1912 i Panoptikon Teatret i København og blev i tysktalende lande distribueret som Der Mann ohne Gewissen, i engelsktalende lande som When Love Dies og i i fransktalende lande som Quant L'amour meurt.

Handling Overretssagfører Tangs hustru, Anne-Lise, lader sig forlede af violinisten og sydlændingen Cesare Marzati og flytter fra mand og barn til Paris for at være sammen med Marzati. Marzarti taber dog hurtigt interessen for Anne-Lise og forlader hende. Hun får engagement på et teater i Paris og opnår succes. Overretssagsfører Tang er på visit i Paris og ser Anne-Lise på en café. Tang forlader caféen, og Anne-Lise følger efter for at bede om tilgivelse, men Tang afviser hende, hvorefter Anne-Lise begår selvmord.Nordisk Films program for filmen, dfi.dk

Medvirkende Thorkild Roose som Overretssagfører Tang Poul Reumert som Kapelmester Cesare Marzati, violinist Else Frölich som Anne-Lise, Tangs hustru Christian Schrøder Carl Lauritzen Ella Sprange Otto Lagoni Agnes Andersen Lauritz Olsen Lily Frederiksen som Barnet

Referencer

Eksterne henvisninger Filmprogram for filmen, dfi.dk

Kategori:Stumfilm fra Danmark Kategori:Danske film fra 1912 Kategori:Film fra Nordisk Film Kategori:Dramafilm fra Danmark Kategori:Melodramafilm fra Danmark