300px|thumb|Vandet under maskinhallen på Gudenåcentralen.
Andelsselskabet Gudenaacentralen a.m.b.a. stiftes den 12. juli 1918 med det formål at anlægge og drive et vandkraftværk ved Tange på Gudenåen mellem Kongensbro og Bjerringbro. Det nye andelsselskab fik samtidig overdraget koncessionen til udnyttelse af vandkraften i Gudenåen, som i medfør af lov nr. 184 af 20. marts 1918 om udnyttelse af vandkraften i Gudenåen i første omgang var blevet overdraget til Århus Byråd og Viborg Amtsråd.
Det første spadestik til Danmarks største vandkraftværk blev taget i august 1918, og den 8. januar 1921 kunne indbudte gæster overvære åbningshøjtideligheden, hvor trafikminister Marius Abel Nielsen Slebsager erklærede “Gudenaacentralen for åbent”.Gudenaa-Centralen - Aabningshøjtideligheden i Lørdags. Artikel i Social-Demokraten for Randers og Omegn 10. januar 1921, s. 3. Fra begyndelsen var Gudenåcentralen værkets officielle navn, men allerede fra 1920 var aviserne og andelsselskabet så småt begyndt i flæng at kalde værket for Gudenåcentralen og Tangeværket, og det folkelige navn Tangeværket har siden i høj grad været synonym for Gudenåcentralen.En gennemgang af Det Kongelige Biblioteks samlinger af digitale aviser (statsbibilioteket.dk/mediestream), viser at navnet Tangeværket første gang optræder i Viborg Stifts-Tidende 20. maj 1920, s. 2, og herefter bliver det gradvist mere anvendt som betegnelse for værket Gudenåcentralen.
Værket, tilløbskanalen og dæmningen på tværs af Gudenådalen blev opført af Gudenaacentralen a.m.b.a. i årene 1918-1920. I løbet af december 1920 blev Gudenåen stemmet op med ca. 8,5–10 m (afhængig af vandføringen), og den kunstige Tange Sø dannet som vandressource for de store vandturbiner. Allerede den 17. december 1920 var man så småt begyndt at sende strøm ud i ledningsnettet, og den 27. december kom Vandbygningsvæsenets tilladelse til at bringe vandet i søen op på maksimum. Ved indvielsen var Gudenåværket Jyllands største elværk, og det kunne producere 22,5 % af hele Jyllands elforbrug.
Tilløbskanalen er ca. 370 m lang med en bredde på 50 m. Den 800 m lange hoveddæmning på tværs af Gudenå-dalen har en kronebredde på 10 m og en kronekote på 16,00 m (DVR90). Frislusen er indbygget i dæmningen over det gamle Gudenåleje og benyttes primært som aflastningsbygværk under ekstreme afstrømningssituationer. Den består af en 10 m bred åbning delt i 4 mindre slug. Hvert slug er forsynet med tophængt skodde. Afløbet fra frislusen er ca. 460 m lang og udgøres af det gamle Gudenåleje. Det løber sammen med Gudenåen ca. 65 m nedenfor kraftværket. På grund af driften af Gudenåcentralen er det meget sjældent vandførende i hele sit forløb.
Vandspejlet i Tange Sø skal ligge i kote 12,57-13,57 m (DVR90), mens der er fastsat et flodemål for bagvandet på kote 3,65 m (DVR90) i Bjerringbro til sikring mod oversvømmelse nedstrøms værket.Viborg Kommune, Tilladelse til at indvinde overfladevand fra Gudenåen til produktion af elektricitet på Tangeværket, hentet 2. maj 2019
Der produceres årligt ca. 11 GWh. Vandet fra den opdæmmede sø løber igennem tre dobbelte Francis-turbiner. Turbinerne trækker stadig de oprindelige generatorer på i alt 3,3 MW. Strømmen leveres til det kollektive net på 10,5 kV niveau via EnergiMidts 60/10 station Tange.
Gudenåcentralen blev fredet i 2006. Fredningen omfatter kraftværket med stigbord, hoveddæmningen med frisluse, de to sekundære dæmninger og indløbskanalen mellem Tange Sø og kraftværket. Den ene fløj af Tangeværket lejes af Energimuseet, som bl.a. anvendes til at fortælle historien om værkets tilblivelse.
Historien om retten til at udnytte vandkraften Allerede i 1893 foreslog 290 landmænd, som ejede jord ned til åen, at Gudenåens vand skulle bruges til overrisling af deres marker og enge. De henvendte sig til Hedeselskabet, som lod ingeniør Sophus Theodor Brønsted kigge på sagen. Han udarbejdede i 1863 en skitse, hvori han foreslog opførelse af et stemmeværk over åen lige nord for Tvilum Kirke. Planen kom ikke videre. Brønsted døde samme år, og Hedeselskabet gjorde ikke mere ved projektet de følgende år. Først efter en artikel i 1904 i Silkeborg Avis, hvor sagen behandledes på ny, gik Hedeselskabet atter ind i arbejdet.Silkeborg Avis 20. august 1904: Skal Gudenaadalen ikke ogsaa overrisles? Det blev ingeniør Kristian Thomsen, som skulle foretage undersøgelser og fremsætte en plan, og allerede i begyndelsen af 1905 havde han et udkast parat.Kr. Thomsen 1905: Om Kanalanlæg ved Gudenaaen. Hedeselskabets Tidsskrift, nr. 1-2, januar 1905, s. 2-24 og bilag. Thomsen bibeholdt Brønsteds forslag om et stemmeværk ved Tvilum, men nu skulle der kun være én 20 km lang kanal langs med Gudenåens vestside på strækningen ved Tvilum forbi Ans til Tange. Kanalen skulle forbedre sejlmulighederne, der ikke var gunstige på denne strækning på grund af lav vanddybde. Ved Tange ville der fremkomme en forskel i vandspejlet på 12 m mellem kanalen og Gudenåen, og derfor skulle der her anlægges en skibssluse. Samtidig ville en sådan kanal give mulighed for at overrisle de sandede jorde mellem kanalen og åen. Lodsejerne var meget interesserede i denne vandingsmulighed. Sidst i forslaget fremsatte Thomsen en bemærkning om, at den store højdeforskel ved Tange ville være oplagt at udnytte i et vandkraftværk, der kunne bygges med en kapacitet, så det kunne forsyne Århus, Viborg, Langå og Randers med strøm og samtidig sørge for energi til hele det midtjyske jernbanenet, hvis man lod det elektrificere.
Kommission og betænkning angående udnyttelse af Gudenåen 1909-11 Sejladsen og vandingen kunne dog ikke bære udgifterne til projektet, men Thomsens arbejde vakte alligevel offentlighedens interesse, fordi han påpegede muligheden for oprettelsen af et vandkraftværk ved Tange. Under Rigsdagens samling 1908-09 blev spørgsmålet om udnyttelse af Gudenåen debatteret, og det resulterede i nedsættelsen af “Kommissionen angaaende Gudenaa” den 7. april 1909, som bredt skulle undersøge alle muligheder for nyttiggørelse af åen. Kommissionen henvendte sig til Kristian Thomsen og bad ham i samarbejde med elektroingeniør Svend Aage Faber at udarbejde et forslag til et kanal- og kraftanlæg ved Gudenå.
I august 1910 præsenterede Faber og Thomsens et omfattende forslag, som var udarbejdet med assistance af ingeniørerne O. Dam Andreasen og E. Rager.S.A. Faber og Kr. Thomsen 1910: Forslag til Kanal- og Kraftanlæg ved Gudenaa - udarbejdet til Kommissionen angaaende Gudenaa, hentet 31. januar 2021. Forslaget omhandlede primært muligheden for etableringen af et vandkraftværk ved Tange. Det byggede videre på Thomsens kanalprojekt fra 1904-05, men med betydelige ændringer. For at skaffe tilstrækkelige og stabile vandmængder for værkets drift, måtte der opspares vand i reservoirer, og forslaget bærer meget præg af, at disse reservoirer så vidt muligt skulle undgå at berøre landbrugsarealer, hvor oversvømmelserne risikerede at udløse store erstatningskrav, som kunne udfordre økonomien i forslaget.
I forslaget skulle der ved udløbet af Silkeborg Langsø etableres et reguleringsværk med skibsfartsluse, så Ørnsø og Silkeborg Langsø kunne fungere som en slags overordnet reservoir til regulering af vandføringen i Gudenåen ovenfor Silkeborg. En dæmning på tværs af Gudenå-dalen ca. 1 km øst for Ans skulle opstemme vandet til en høje af 3,5 m over åens sommervandstand, så der kunne skabes et 62 ha stort reservoir (bassin 1) i Gudenå-dalen opstrøms mod Kongensbro. Herfra skulle hovedparten af det opstemmede vand føres videre i en kanal på vestsiden af Gudenåen, som mundede ud endnu en kunstig sø, som skulle skabes ved en dæmning på tværs af Tange Å-dalen. Hermed kunne skabes et 38,2 ha stort reservoir (bassin 2), der oversvømmede hele Tange Å-dalen, og herfra skulle det opstemmede vand føres ad en 300 m lang tilledningskanal direkte til vandkraftværket, hvor faldet ville være 8 meter. Med placeringen af Bassin 2 umiddelbart foran værket kunne vandtilstrømningen reguleres efter det øjeblikkelige behov, da efterspørgslen på strøm ville variere gennem døgnet.
Dette forslag blev behandlet af kommissionen i løbet af efteråret 1910, og i februar 1911 afgav kommissionen sin “Betænkning afgivet af den af Ministeriet for Offentlige Arbejder under 7. April 1909 nedsatte Kommission angaaende forskellige Forhold vedrørende Gudenaaen”.Betænkning afgivet af den af Ministeriet for Offentlige Arbejder under 7. April 1909 nedsatte Kommission angaaende forskellige Forhold vedrørende Gudenaaen. Afgivet februar 1911. Kommissionen anbefalede forslaget i sin betænkning, men den frarådede staten selv at gennemføre projektet, og tilrådede en velvillig indstilling over for private eller kommuner, der ville realisere det. Det kunne ske ved at staten meddelte koncession på udnyttelsen af vandkraften i Gudenåen, og betænkningen indeholdte derfor en redegørelse for de betingelser, som kommissionen mente skulle stilles for at kunne modtage en sådan koncession.
Kort før kommissionen afgav sin betænkning i februar 1911, havde Thomsen indsendt et nyt skitseret forslag til kommissionen. Thomsen nye forslag fastholdt placeringen af værket ved Tange, men det fjernede det vanskelige kanalanlæg, de opdelte reservoirer og reguleringen ved Silkeborg Langsø, og i stedet skitserede han et forslag med en enkelt stor opdæmning tværs over hele Gudenå-dalen neden for udløbet af Tange Å, som skulle skabe et kæmpe reservoir i umiddelbar nærhed af værket. Med andre ord et udkast, som lignede det senere gennemførte projekt. Forslaget kom så sent, at kommissionen ikke nåede at udtale sig om det.S.A Faber: Udnyttelsen af Vandkraften i Gudenaaen. Ingeniøren 12. oktober 1918, s. 537-542. (bemærk, figur 1 og 2 er ved en fejl byttet om), hentet 1. februar 2021. Men Thomsens skitserede forslag blev dog sendt videre til Rigsdagen som bilag til betænkningen.Riget 1. april 1914: Gudenaa-Projektet. En ny Plan.
Uden held forsøgte man fra de statslige myndigheder i årene fra 1911 til 1917 at overtale en række kommuner til at engagere sig i projektet.
Koncessionsansøgning 1914 Men den 28. maj 1914 fremsendte et privat konsortium en ansøgning til ministeren for offentlige arbejder om koncession til at måtte udnytte vandkraftressourcerne på den måde, som det var blevet foreslået i Thomsens seneste skitserede forslag, altså en enkelt stor opdæmning tværs over hele Gudenå-dalen neden for udløbet af Tange Å, som skulle skabe et kæmpe reservoir i Gudenå-dalen mellem Tange og Kongensbro. Konsortiet bestod af ingeniørerne Kristian Thomsen og Svend Aage Faber, direktørerne Aage Rørbye Angelo og Laurits Pedersen Broberg samt overretssagfører L.A. Damm.
Ministeriet tog ansøgningen alvorligt, og både Vandbygningsvæsnet, Elektricitetskommissionen, Landhusholdningsselskabet og Fiskeridirektoratet behandlede projektet og kom med deres positive udtalelser i tiden frem til januar 1918.S.A. Faber 1919: Gudenaasagen, s. 4-6, hentet 2. februar 2021.Jyllandsposten 20. februar 1918: Udnyttelse af Vandkraften i Gudenaa.
Den 12. juli 1917 afholdte repræsentanter fra konsortiet et møde på Christiansborg med ministeren for offentlige arbejder samt flere rigsdagsmænd fra Øst- og Midtjylland.Demokraten 16. juli 1917: Udnyttelse af Gudenaaens Vandkraft. Et Møde mellem de interesserede.S.A. Faber 1919: Gudenaasagen, s. 7, hentet 2. februar 2021. Politikerne viste sig positive overfor planerne, men også at projektet burde foretages i samarbejde med de omliggende kommuner.
På et møde i Bjerringbro oprettes i 2. juli 1917 Andelsselskabet Gudenåens Elektricitetsværk, som efterfølgende indsendte en ansøgning om koncession et mindre vandkraftværk med tilhørende reservoir i Gudenåen ved Kongensbro.Jyllandsposten 4. juli 1917: Gudenaaens Vandkraft. Et Elektricitets-Andelsselskab.