Cilla Black, døbt Priscilla Maria Veronica White (født 27. maj 1943, død 1. august 2015), var en engelsk sanger og entertainer, der med opbakning fra The Beatles brød igennem i 1963 og opnåede en stribe pophits i løbet af især 1960'erne. Blandt hendes største hits var "Anyone Who Had a Heart" og "You're My World", der begge nåede førstepladsen på den britiske hitliste. Senere fik hun sit eget tv-show, inden hun helt helligede sig tv-mediet som vært i forskellige populære engelske tv-serier. Hun kunne i 2013 fejre 50 år i show business, hvilket ITV markerede med et show til ære for Black i oktober dette år. Referencer

Eksterne henvisninger Officiel hjemmeside

Kategori:Sangere fra England