Poul Andersen (født 2. januar 1930, død 30. december 1995) var en dansk fodboldspiller, der deltog i sommer-OL 1960.
Karriere Klub Andersen, hvis position var back, spillede i hele sin karriere i Skovshoved IF, der specielt i 1950'erne, som var klubbens storhedstid, hvor det blandt andet blev til DM-sølvmedaljer i 1953.
Landshold Andersen fik debut på det danske A-landshold 2. oktober 1955 i en kamp mod i anledning af indvielsen af en ny tribune på Idrætsparken. Et par uger senere var han med på B-landsholdet, men herefter blev han først udtaget igen i 1960 (på A-landsholdet), hvor han var med i optaktskampene forud for holdets deltagelse i OL i Rom.
Ved OL spillede han alle kampe for Danmark, og Danmark vandt alle sine kampe i indledende runde. I semifinalen mod var han så uheldig at begå et straffespark. Dette blev efterfølgende reddet af målmand Henry From, hvorefter Danmark endte med at vinde 2-0 og kvalificere sig til finalen. Her blev det dog nederlag til på 1-3, men de danske sølvmedaljer var en stor bedrift på denne tid, og holdet kom i eftertiden til at gå under betegnelsen "Sølvholdet".
Andersen fik endnu en landskamp efter OL, men en skade i foråret 1961 betød, at det ikke blev til flere kampe.
Humor Poul Andersen var kendt for sin humor. Et par eksempler:
I en af optaktskampene før OL, mod , kom Danmark bagud på et selvmål af Poul Jensen, hvorpå Poul Andersen ved et efterfølgende hjørnespark til finnerne højlydt meddelte, at han nok skulle dække Poul Jensen.
Da Danmark havde tabt OL-finalen, var humøret ikke så højt i omklædningsrummet, men der blev løsnet lidt op, da Andersen udbrød: "Ja, sådan en aften skulle man have spillet Beethoven i stedet for back."
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Fodboldspillere fra Danmark Kategori:Medaljevindere fra Danmark ved sommer-OL 1960 Kategori:Olympiske sølvmedaljevindere fra Danmark Kategori:Fodboldspillere ved sommer-OL 1960