VM i badminton 1995 var det niende VM i badminton afholdt af International Badminton Federation. Mesterskabet blev afviklet i Patinoire de Malley i Lausanne, Schweiz i perioden 22. - 28. maj 1995. Schweiz var VM-værtsland for første gang.

Medaljevindere

RækkeGuldSølvBronze Herresingle Heryanto Arbi Park Sung-Woo Poul-Erik Høyer Larsen Thomas Stuer-Lauridsen Damesingle Ye Zhaoying Han Jingna Susi Susanti Bang Soo-Hyun Herredouble Rexy Mainaky Ricky Subagja Jon Holst-Christensen Thomas Lund Cheah Soon Kit Yap Kim Hock Kim Dong-Moon Yoo Yong-Sung Damedouble Gil Young-Ah Jang Hye-Ock Finarsih Lili Tampi Qin Yiyuan Tang Yongshu Helene Kirkegaard Rikke Olsen Mixed double Thomas Lund Marlene Thomsen Jens Eriksen Helene Kirkegaard Jan-Eric Antonsson Astrid Crabo Liu Jianjun Ge Fei

Medaljetabel

LandGuldSølvBronzeTotal 2 1 1 4 1 2 3 6 1 1 2 4 1 1 2 4 - - 1 1 - - 1 1

Resultater

Herresingle

Verdensmesterskabet i herresingle blev vundet af Heryanto Arbi fra Indonesien, som i finalen slog Sydkoreas Park Sung-Woo med 15-11, 15-8, og som dermed vandt sin første og eneste VM-titel i karrieren, og han blev dermed den fjerde indoneser, der vandt VM-titlen i herresingle. Til gengæld var det første gang nogensinde, at en koreaner vandt VM-medalje i herresingle. Begge bronzemedaljer blev vundet af danskere, idet Poul-Erik Høyer Larsen vandt sin første VM-medalje, mens Thomas Stuer-Lauridsen, som måtte give op i sin semifinale på grund af en skade, i forvejen havde netop en bronzemedalje derhjemme fra sin tredjeplads i 1993.

Turneringen havde deltagelse af 193 spillere

Ottendedelsfinaler, kvartfinaler, semifinaler og finale

Første, anden, tredje og fjerde runde

Damesingle

Damesinglemesterskabet blev vundet af Ye Zhaoying fra Folkerepublikken Kina, som dermed vandt den første af sine to VM-titler i damesingle. I finalen besejrede kineseren sin landsmand Han Jingna med 11-7, 11-0. Bronzemedaljerne gik til de to finalister fra det foregående VM, Susi Susanti fra Indonesien og Bang Soo-Hyun fra Sydkorea.

Turneringen havde deltagelse af 154 spillere

Ottendedelsfinaler, kvartfinaler, semifinaler og finale

Første, anden, tredje og fjerde runde

Herredouble

Verdensmesterskabet i herredouble blev vundet af Indonesiens Ricky Subagja og Rexy Mainaky, som i finalen besejrede danskerne Jon Holst-Christensen og Thomas Lund med 15-5, 15-2. Dermed sikrede indoneserne sig sin første VM-titel som par, men Ricky Subagja havde allerede i 1993 vundet titlen sammen med Rudy Gunawan. Det danske par tangerede også deres bedste VM-resultat, eftersom de ligeledes vandt sølvmedaljer ved VM i 1991. Bronzemedaljerne gik til malaysierne Cheah Soon Kit og Yap Kim Hock samt sydkoreanerne Kim Dong-Moon og Yoo Yong-Sung. For første gang siden 1983 var der ingen medaljer til de kinesiske par.

Turneringen havde deltagelse af 96 par.

Ottendedelsfinaler, kvartfinaler, semifinaler og finale

Første, anden og tredje runde

Damedouble

Turneringen havde deltagelse af 79 par.

Ottendedelsfinaler, kvartfinaler, semifinaler og finale

Første, anden og tredje runde

Mixed double

Turneringen havde deltagelse af 133 par.

Ottendedelsfinaler, kvartfinaler, semifinaler og finale

Første, anden, tredje og fjerde runde

Se også Sudirman Cup 1995

Kilder Tournament Software - World Championships 95 (I) Politiken, 26. - 28. maj 1995 Noter

Kategori:Sport i 1995 1995