thumb|Jerntæppet 1955-1991. alt=Iron Curtain |thumb|Jerntæppet: vagttårnet og pigtrådshegnet på den tidligere grænse mellem Tjekkoslovakiet og Østrig, Čížov, Tjekkiet Jerntæppet er et politisk metafor, der beskriver den politiske grænse, der fra afslutningen af 2. verdenskrig og indtil ophøret af den kolde krig i 1991 delte Europa i to dele; et Vest- og et Østeuropa. Begrebet symboliserer Sovjetunionens bestræbelser på at begrænse sine og sine satellitstaters kontakter med Vesten, Vestens allierede og neutrale stater i Europa. Øst for Jerntæppet var de lande, der var under indflydelse af Sovjetunionen, hvorimod der vest for Jerntæppet var lande, der var medlemmer af NATO eller formelt neutrale. Grænsen for jerntæppet lå ved slutningen af 2. verdenskrig så Jugoslavien, Albanien og den Sovjetiske zone i Østrig var på den sovjetiske side. De tre områder blev senere neutrale.

Historie thumb|left|Rester af jerntæppet i Tjekkiet i 2007 Begrebet kom senere til at omfatte installationerne langs den 7.000 km lange fysiske grænse mellem Øst og Vest og installationerne ved grænsen i form af pigtrådshegn, landminer m.v. Nationerne øst for Jerntæppet var Polen, DDR (Østtyskland), Tjekkoslovakiet, Ungarn, Rumænien, Albanien (udmeldte sig af Warszawapagten i 1968) og Sovjetunionen.

Brugen af metaforen "Jerntæppet" er blevet benyttet helt tilbage til begyndelsen af 1800-tallet. Udtrykket blev gjort berømt i sin nuværende betydning, da Winston Churchill i en tale 5. marts 1946 i Fulton i Missouri anvendte metaforen for situationen i Europa efter krigens afslutning. thumb|Jerntæppet som det så ud da Churchill beskrev det i sin tale i 1945. Bemærk at de østlige dele af Østrig, inkl. Wien ligger i den sovjetisk kontrollerede del, idet de var en del af den sovjetiske besættelseszone i Østrig efter 2. verdenskrig.

Oprindelse af metaforen Udtrykket stammer fra teatret, hvor et jerntæppe var et sikkerhedstæppe vævet af jerntråde og asbestfibre, der blev hejst ned forrest i sceneåbningen. I tilfælde af brand kunne det forhindre - eller forsinke - ilden i at brede sig.

Se også Indre tyske grænse Berlinmuren Bambustæppet - Et tilsvarende udtryk brugt i 1950'erne og 1960'erne om grænsen mellem Kina/Sovjetunionen og de sydøstasiatiske ikke-kommunistiske lande. Europæiske grønne bælte - et initiativ der ønsker at skabe et økologisk netværk langs den linje som jerntappet skabte.

Referencer

Kategori:Den kolde krig