Mikojan-Gurevitj MiG-21 (, , NATO-rapporteringsnavn: Fishbed) er et supersonisk jagerfly designet af Sovjetunionens Mikojan-Gurevitj-bureau. Flyets design med en deltavinge gav flyet tilnavnet “Balalajka” grundet ligheden med det trekantede russiske strengeinstrument. Den første prototype fløj i 1959, og der blev i perioden frem til 1985 fremstillet i alt 11.496 eksemplarer af flyet i forskellige versioner.

De oprindelige versioner af flyet anses som 2. generations jagerfly, hvorimod senere versioner anses som 3. generations jagerfly.Fighter Aircraft, Fighter Aircraft Directory , hentet 31. marts 2016 Mere end 60 stater over fire kontinenter har benyttet MiG-21, og flyet er stadig pr. 2016 i aktiv tjeneste i en række landes luftvåben.

MiG-21 det kampfly, der er fremstillet i flest eksemplarer siden Koreakrigen og den supersoniske jager, der er fremstillet i flest eksemplarer. Flyet var tidligere det fly, der var blevet fremstillet i den længste periode (i dag er Boeing F-15 og Lockheed-Martin F-16 dog fremstillet i længere perioder).

Flyet har været anvendt under en række militære konflikter og viste sig særlig under Vietnamkrigen effektivt mod bl.a. amerikansk fremstillede kampfly.

Udvikling

Baggrund og tidlige versioner Under Koreakrigen (1950-53) havde Sovjetunionen under konfliktens første tid betydelig succes med det subsoniske jetjagerfly MiG-15. Udvikling af bl.a. den amerikanske F-86 Sabre og særlig F-100 Super Sabre betød imidlertid, at Sovjetunionen fik et behov for et kraftigere og hurtigere jagerfly. Sovjetunionen ønskede et jagerfly, der kunne flyve med to gange lydens hastighed (mach 2) og udfylde opgaver med dels at afvise indtrængende fly og dels at sikre luftherredømme.

Sovjetunionen iværksatte derfor i begyndelsen af 1950'erne en række projekter med udvikling af mach 2-fly med luftindtag i flyets næse. Projekterne havde enten pilformede vinger (som Sukhojs Su-7, eller med deltavinger, hvoraf MiG-21 blev det mest succesfulde design.

Mikojan-Gurevitjs første prototype under projektet fik navnet Je-1 og var færdigt i 1954. Det blev dog konstateret, at prototypens motor var underdimensioneret, hvilket førte til et forbedret design, Je-2. De to første prototyper havde pilformede vinger og først med yderligere en videreudvikling, Je-4, blev flyet bygget med deltavinge. Je-4 havde sin jomfruflyvning den 16. juni 1955 og blev vist for offentligheden første gang ved den årlige flyopvisning på "Flyflådedagen” ved Tusjino flyveplads nær Moskva i juli 1956.

Designet af MiG-21 mindede en del om Sukhojs Su-9 og grundet manglende information i Vesten, blev de to fly ofte forvekslet, selvom MiG-21 var et væsentligt mindre fly.

Design og karakteristika thumb|MiG-21PF

MiG-21 var det første succesfulde kampfly, der kunne varetage rollerne som både afviser af indtrængende fly og etablering af luftherredømme. MiG-21 er et forholdsvist let jagerfly, der med en forholdsvis lille jetmotor med efterbrænder er i stand til at opnå Mach 2. Flyet kan således sammenlignes med de amerikanske Lockheed F-104 Starfighter og Northrop F-5 Freedom Fighter og den franske Dassault Mirage III. Flyets grundlæggende layout er anvendt af andre sovjetiske design, herunder Su-9. Det karakteristiske layout med den kegleformede spids i flyets næse blev dog sjældent anvendt uden for USSR (fx English Electric Lightning og SR-71 Blackbird) og viste sig på sigt at have begrænset potentiale til videreudvikling, primært på grund af den begrænsede plads til flyets radar, der var placeret i næsen.

Som mange andre afvisningsjagerfly havde MiG-21 en kort aktionsradius. Flyets design indebar endvidere, at tyngdepunktet flyttede sig bagud, når to-tredjedele af brændstoffet var blevet brugt. Dette gjorde det vanskeligt at lande flyet med tomme tanke, da det var ustabilt med det ændrede tyngdepunkt, hvorfor flyvetiden ikke skulle være længere end 45 minutter. Yderligere var det ikke muligt at gennemføre voldsomme manøvrer med halvtomme tanke, da motoren i de tilfælde kunne stoppe grundet manglende tilførsel af brændstof fra tankene.Dunnigan, James F. How to Make War, A Comprehensive Guide to Modern Warfare in the 21st Century, Fourth Edition. Harper Collins Publishers Inc. 2003. . Problemet med den korte rækkevidde og begrænsede brændstofkapacitet berørte primært versionerne MiG-21F, PF, PFM, S/SM and M/MF og førte til videreudviklingen af MT- og SMT-versionerne. Disse versioner havde forbedret rækkevidden, men på bekostning af andre specifikationer, herunder maksimal flyvehøjde og stigeevne.

Flyets deltavinge var særdeles velegnet til at opnå høj hastighed og evne til at stige hurtigt, men betød også, at flyet mistede meget hastighed ved gennemførelse af drej og andre manøvrer under kamp. Flyets stigeevne, der for en kampklar MiG-21bis var 235 m/s, var ikke langt fra den senere F-16A. Udstyret med erfaren pilot og effektive missiler, var flyet effektivt i luftkamp mod sammenlignelige fly. Flyet kunne oprindelig gennemføre manøvrer, der udløste g-kræfter på mere end 7G, og senere versioner på op til 8,5G.Král, Martin. "MiG-21BIS." Soviet Hammer, 6 April 2012. Hentet: 28 June 2012.

thumb|upright|Tidligt MiG-21-cockpit

Flyets skrog blev fremstillet som semi-monocoque struktur med et elliptisk tværsnit. Lufttilførslen til motoren skete gennem en næsekegle. På de tidlige versioner kunne keglen stilles i tre positioner. Ved hastigheder under Mach 1,5 var keglen trukket helt tilbage, ved hastigheder mellem Mach 1,5 og Mach 1,9 er keglen i midterpositionen, og ved hastigheder over Mach 1,9 blev keglen skubbet helt frem. På den senere version MiG-21PF blev keglens position flyttet automatisk baseret på målinger af det dynamiske lufttryk.

Flyets cockpit fungerer som trykkabine. På versioner op til MiG-21PFM er cockpittaget hængslet forrest. Ved brug af katapultsædet løfter sædet cockpittaget og danner en kapsel, der beskytter piloten mod de kraftige luftstrømme, der kan ramme piloten, når denne i høj hastighed skydes ud af flyet. Efter udskydningen åbner kapslen, og piloten kan udløse sin faldskærm (se tegning). Ved udskydninger ved lave hastigheder, kunne det dog tage for lang tid at frigøre cockpittaget, hvilket i nogle tilfælde fik dødelig udgang for piloten. Fra og med versionen MiG-21PFM var cockpittaget hængslet i den højre side af cockpittet.

Flyets landingshastighed var ca. 350 km/t, som regel under anvendelse af bremseskærm.Osborne, Tony. "Up Close and Personal with the MiG-21" Aviation Week & Space Technology, 28 September 2015. Archived on 29 September 2015

Produktion

MiG-21 blev fremstillet i 10.645 eksemplarer i USSR. Flyene blev produceret på tre forskellige fabrikker: AZ 30 (3.203 fly) i Moskva (også kaldet MMZ Znamja Truda), GAZ 21 (5.765 fly) i Gorkij og på TAZ 31 (1.678 fly) i Tbilisi. Som hovedregel fremstillede fabrikken i Gorkij enkelt-sædede versioner til Sovjetunionens luftvåben, i Moskva blev fremstillet enkeltsædede fly til eksport og i Tbilisi blev fremstillet to-sædede versioner.

Flyet blev endvidere bygget på licens af Aero Vodochody i Tjekkoslovakiet (194 MiG-21F-13) og i Indien (657 MiG-21FL, MiG-21M og MiG-21bis). Sovjetunionen indgik ligeledes licensaftale med Kina om licensproduktion af flyet, der i den kinesisk fremstillede version bærer navnet Chengdu J-7.

MiG-21’s rolle i Sovjetunionen som jagerbomber blev udfaset til fordel for de nyere MiG-23 og MiG-27 med variabel pilgeometri (vingernes vinkel kan ændres). Rollen som jagerfly med opgaven at bekæmpe NATO’s kampfly blev dog opretholdt helt frem til introduktionen af den langt mere moderne MiG-29.

Operativ tjeneste thumb|Lande der benyttede MiG-21 i 2012 med blåt; tidligere lande med rødt. MiG-21 blev eksporteret til en lang række forskellige stater og er fortsat i tjeneste i en række stater. Flyet er simpelt opbygget og er forholdsvist enkelt at flyve, hvilket har gjort flyet velegnet til eksport til lande, der råder over få og/eller dårligt trænede piloter. Selvom flyet var teknisk underlegent i forhold til mange af modstandernes fly, betød lave anskaffelses- og vedligeholdelsesomkostninger, at flyet var meget populært i de udviklingslande, der anskaffede militærudstyr fra Østblokken. I dag har en række firmaer i Rusland, Israel og Rumænien specialiseret sig i opgraderinger til de aldrende MiG-21’ere, der fortsat er i tjeneste.

Listerne omfatter ikke lande, der har benyttet den kinesisk fremstillede Chengdu J-7/F-7 bygget på licens. Information er baseret på Mig-21 (2008).Gordon, Yefim. MiG-21 (Russian Fighters). Earl Shilton, Leicester, UK: Midland Publishing Ltd., 2008. .

Lande der anvender MiG-21 i dag

Hoyle Flight International 11–17. december 2012, p. 45. - 5 i tjeneste (2014) Hoyle Flight International 11–17. december 2012, p. 49.

World Air Forces 2015 pg. 17". Flightglobal Insight. 2015. Hentet 26. december 2014. - MiG-21 FL og MiG-21PF versioner trukket ud af tjeneste i 2013 og 2014; resterende MiG-21M (Type 96) påtænkt udfasning i 2015. Opgraderede MIG-21bis forventes at udgå i 2017-2018. - 8 MiG-21BisD'ere og 4 MiG-21UMD'ere i tjeneste i 2015. De forventes at forblive i tjeneste indtil 2019/2020. Hoyle Flight International 11–17. december 2012, p. 54.

- 6 MiG-21bis + 2 MiG-21UM trænere leveret fra Aerostar i Rumænien, juli 2014.Home | defenceWeb option=com_content&view=article&id=32503:mozambican-air-force-to-get-eight-overhauled-mig-21s&catid=35:Aerospace&Itemid=107

PALOQUE The MiG 21 The Mikoyan-Gurevitch Fishbed (1955-2010) December 2009, p. 69. Hoyle Flight International 11–17. december 2012, p. 56. MiG-21F-13, MiG-21PFM, MiG-21MF, MiG-21bis og MiG-21U benyttes tillige med den kinesisk licensbyggede Chengdu J-7. Hoyle Flight International 11–17. december 2012, p. 58. Flyene forventes udfaset i 2017

Hoyle Flight International 11–17. december 2012, p. 61. Hoyle Flight International 11–17. december 2012, p. 62. Hoyle Flight International 11–17. december 2012, p. 64.

Lande, der tidligere har anvendt MiG-21

Pan.bg. Hentet: 11 October 2014. Pan.bg. Hentet: 04 May 2015. Pan.bg. Hentet: 29. maj 2015.

23px Zaire - Købt fire af Jugoslavien.Cooper, Tom and Pit Weinert. "Zaire/DR Congo since 1980." ACIG, 2. september 2003. Hentet: 13. september 2012.

"Eritrea". Scramble magazine. Hentet: 19. maj 2013.

"World Air Forces 2013 - Pictures & Photos on FlightGlobal Airspace." Flightglobal.com, 11. december 2012. Hentet: 28. juli 2013.

"Only one machine was flying with Luftwaffe registration: To scrapping". German Airforce. Reviewed 2 February 2013.

Hoyle Flight International 11–17. december 2012, p. 59.

- begge luftvåben (PVO og VVS) og flåden

- Benyttet til kamptræning.

- anvendt indtil 2015.

Civile brugere Ifølge den amerikanske luftfartsmyndighed (FAA) var der i 2012 registreret 44 privatejede MiG-21’ere i USA."MiG-21 in U.S." FAA Registry. Hentet: 13. september 2012.

Deltagelse i konflikter

Indien thumb|right|Indisk MiG-21 Bison Overblik Det indiske luftvåben valgte i 1961 at købe MiG-21 fra Sovjetunionen, der samtidig tilbød Indien fuld overførsel af teknologi og rettigheder til at samle flyene lokalt.Mehrotra, Santosh. India and the Soviet Union: Trade and Technology Transfer. Cambridge, UK: Cambridge University Press, 1990. . MiG-21 blev herefter i 1964 det første supersoniske jagerfly i Indiens luftvåben, og MiG-21'ere har spillet en væsentlig rolle i de løbende konflikter mellem Indien og Pakistan. MiG-21 spillede dog en begrænset rolle i den anden indisk-pakistanske krig (1965), da Indien på dette tidspunkt alene rådede over et begrænset antal fly og uddannede piloter. Det indiske luftvåben høstede dog værdifuld erfaring under krigen, og piloternes positive tilbagemeldinger medførte, at Indien investerede kraftigt i flere fly og opbygning af vedligeholdelsesprogrammer og pilotuddannelse på flyene.Rakshak, Bharat. "The Canberra and the MiG-21." bharat-rakshak.com. Hentet: 1. december 2010.