Uden filter er det andet livealbum fra det danske rockband Malurt, der blev udgivet i 1992 af Genlyd / BMG Ariola. Det blev indspillet live foran et publikum den 15. september 1992 i Easy Sound studiet i København i det tidligere Triangel Teatret. Optagelserne var en del af DRs "unplugged"-programserie Uden filter, hvor et uddrag af koncerten havde tv-premiere den 20. oktober 1992. Albummet udkom i et begrænset oplag på 10.000 nummererede eksemplarer. Det er produceret af Gnags-trommeslageren Jens G. Nielsen og indeholder en duet med Søs Fenger på sangen "Den eneste i verden". Udover ældre og nyere Malurt-materiale består albummet også af sange fra forsanger Michael Falchs soloalbums.
Spor
Medvirkende Malurt Michael Ehlert Falch – vokal, akustisk guitar, arrangement Peter Viskinde – akustisk guitar, kor, arrangement Pete Repete – tangenter, kor, arrangement Dia Nielsen – akustisk bas, kor, arrangement Peter Mors – slagtøj, arrangement Øvrige medvirkende Søs Fenger – vokal (spor 6) Pernille Dan – kor, korarrangement Merete Westh – kor, korarrangement Trille Olsen – kor, korarrangement Produktion Jens G. Nielsen – producer Henrik Lund – lydtekniker Martin Karaoglan – lydtekniker John Rock – lydtekniker Johannes Stærk – minimal-monitor Thomas D. Fog – koordination Jesper Bay – executive producer Peter Mors – foto
Referencer
Litteratur
Eksterne henvisninger
Kategori:Malurt-album Kategori:Album fra 1992