thumb|Kongeligt flag. thumb|Kongeligt segl. thumb|Kort.

Dynastiet Goryeo (hangul: , hanja: , rr: Goryeo, mr: Koryŏ) var et koreansk kongedømme, som blev etableret i 918 af kejser Taejo. Goryeo erobrede de tre koreanske kongedømmer Silla, Hubaekje og Hugoguryeo og forenede disse i 936. Goryeo udvidede de koreanske grænser nord over til Wonsan i nordøst (936–943) og til Yalufloden (993). I 1374 bestod landet af det meste af Koreahalvøen. I 1392 blev Goryeo afløst af et andet koreansk dynasti, Joseon.

To af Goryeo-periodens mest kendte produkter er celadonporcelæn og Tripitaka Koreana - buddhisttekstene (Tripitaka) skåret ind i vel 80.000 træblokke og lagret i Haeinsatemplet. Goryeo producerede også verdens første metalbaserede løse trykketyper i 1234, den ældste bevarede bog lavet med de løse metaltyper, Jikji, er fra 1377.

I 668 erobrede Silla Baekje og Goguryeo i en alliance med Tang-Kina, men sent i 800-tallet blev kongedømmet ustabilt med monarker uden ideer og visioner, som blev stærkt påvirkede af indflydelsesrige politikere. Til sidst gjorde Gyeon Hwon oprør i 900, i regionen Jeolla og etablerede Hubaekje. Året efter var det Gung Yes tur, og oprøret i de nordlige regioner blev til kongedømmet Hugoguryeo (Taebong). En af regionens adelsmænds sønner, Wang Geon, blev general i Hugoguryeo.

Taebong faldt, da Wang Geon gjorde oprør og dræbte den tyranniske Gung Ye i 918, Wang Geon blev indsat som ny konge, og Kongedømmet Goryeo blev proklameret. Det fortsat ustabile Silla havde ikke noget at stille op og overgav sig til Goryeo i 935. I 936 overgav Hubaekje sig til Goryeo og dette lagde grundlaget for det moderne kongedømme Goryeo og kongehuset Wang, som skulle dominere Koreahalvøen de næste 474 år. Dette var første gang de ulige koreanske monarkier på halvøen var blevet samlet.

I 1300-tallet var også Goryeo blevet ustabilt dels under indflydelse fra Yuan-Kina. Goryeo-kongen Gongmin formåede at slå mongolernes angreb tilbage, men Goryeo-general Yi Seonggye gjorde oprør og væltede den sidste af Goryeo-kongerne, kong Gongyang i 1392.

Navnet "Goryeo" er afledt af "Goguryeo", et af de historiske kongedømmer i Korea, som ændrede navn til "Goryeo" under kong Jangsu i 400-tallet. "Korea" er afledt fra "Goryeo".Encyclopedia of World History, Vol II, P238 Koryo Dynasty

Historie thumb|Wang Geon (877-943), grundlægger af kongedømmet Goryeo

Baggrund Silla var nær ved at forene hele Koreahalvøen efter sejren over Goguryeo i 668, men en Gogoryeo-generalen, Dae Jo-yeong etablerede i 696 kongedømmet Balhae i halvøens nordlige del. De to kongedømmer eksisterede side om side som Nord–Syd staternes tid i Korea fra 698 til 926. Silla blev med tiden svækket og den centrale kongemagt mistede kontrollen over de lokale ledere mod slutningen af 800-tallet. Landet gik ind i en periode med borgerkrig og oprør ledet af Gung Ye, Gi Hwon, Yang Gil og Gyeon Hwon.

Gung Ye etablerede Hugoguryeo (senere Majin og Taebong), mens Gyeon Hwon etablerede Hubaekje. Sammen med det svage Silla udgjorde disse tre kongedømmer det, som er kendt som perioden for De senere tre kongedømmer eller Husamguk.

Grundlæggelse Wang Geon, efterkommer efter en handelsfamilie fra Songdo (dagens Kaesong), sluttet sig til Taebong men væltede senere Gung Ye og etablerede kongedømmet Goryeo og det nye kongehus i 918.Statistical Handbook of Republic of Korea 2002 Læst 28. mai 2012

Goryeo etablerede en Silla-venlig og Hubaekje-fjendtlig holdning i perioden for de senere tre kongedømmer, men i 927, blev Goryeo slået af Hubaekje i dagens Daegu. Wang Geon mistede flere af sine mest loyale støtter i slaget. De næste tre år dominerede Hubaekje de tre kongedømmer, men efter et slag ved Andong i 930 tabte Hubaekje, og dermed meget af sin nyvundne magt.

Perioden senere tre kongedømmer sluttede ved, at Goryeo annekterede Silla i 935 og slog Hubaekje militært i 936. Wang Geon flyttede hovedstaden til hjembyen Gaegyeong og herskede over Koreahalvøen som den første kejser af Goryeo. Wang Geon giftede sig med en datter fra kongefamilien, som havde hersket over Silla, og lod de fleste adelsmænd beholde deres jord. Selv om Wang Geon regerede den forenede nation blot syv år før, han døde, og hans egen søn overtog magten, blev tronfølgeren ikke udfordret.Encyclopedia of World History, Vol II, P238 Koryo Dynasty, Edited by Marsha E. Ackermann, Michael J. Schroeder, Janice J. Terry, Jiu-Hwa Lo Upshur, Mark F. Whitters,

Politisk struktur thumb|Goryeo-maleri som viser kongepaladset. Efter mongolinvasionerne blev kejsertitlerne, som frem til da havde været benyttet af Goegeo-kongerne, afviklet af de mongolske kejsere.

Goryeo-hoffet beskrev sin egen nation som et kejserdømme, ikke som et kongedømme. Hovedstaden Gaegyeong (hangul: 개경,hanja: 開京,) blev kaldt for "kejserlig hovedstad" (hangul: 황도, hanja: 皇都) og kongepaladset for "kejserpalads" (hangul: 황성, hanja: 皇城). Nationen udviklede et system med flere hovedstæder: Gaegyeong som vigtigste hovedstad og Seogyeong (hangul: 서경, hanja: 西京) (dagens Pyongyang), Namgyeong (hangul: 남경, hanja: 南京) (dagens Seoul) og Donggyeong (hangul: 동경, hanja: 東京) (dagens Gyeongju) som underordnede hovedstæder. Brugen af tegnet "京" indikerer, at Goryeo internt fungerede som et kejserdømme eller imperium.

Terminologi som "Deres kejserlige majestæt" (hangul: 성상, hanja: 聖上), "kejserinde" (hangul: 황후, hanja: 皇后) "kejserlig kronprins" (hangul: 태자, hanja: 太子), "kejser-enke" (hangul: 태후, hanja: 太后), og "kejserlig ordre" (詔 eller 勅) tyder på, at Goryeo havde etableret et sådant system. Men Goryeo benyttede ikke kejsertitler, når man skulle begrave egne herskere ("kejser", hangul: 황제, hanja: 皇帝). I stedet benyttede man titlen "store konge" (hangul: 대왕, hanja: 大王) som posthumt navn på begravede Goryeomonarker. Desuden blev der benyttet "tempelnavn" som Taejo (hangul: 태조, hanja: 太祖); dette blev ikke praktiseret i andre kongedømmer. Imperietitler, som kejser eller "Haedongkejser" (hangul: 해동천자, hanja: 海東天子, oversat søn af himlen hersker i landet øst for havet) blev også benyttet.

Efter mongolinvasionerne blev alle disse titler forbudt af de mongolske herskere, og Goryeomonarkerne blev tvungne til at inkludere tegnet "忠" (hangul: 충, romanisering: chung), som betyder "lojal" i deres posthume navn. Dette er grunden til, at alle monarker efter Wonjong har tegnet "忠" i deres posthume navn indtil kong Gongmin. Efter som mongolernes magt blev svækket, valgte de koreanske monarker at droppe "忠", men kunne fortsat ikke genetablere brugen af tempelnavne.

For at styrke den centrale kongemagt etablerede Gwangjong, rigets fjerde monark, en række love, som inkluderede frigivning af slaver i 958, en anden som etablerede en eksamen for ansættelse til offentlige stillinger. For at få magt internationalt, proklamerede Gwangjong Goryeo som et imperium, uafhængig af alle andre nationer.

Femte monark Gyeongjong, lancerede en jordreform, Jeonsigwa (hangul: 전시과, hanja: 田柴科) og hans efterkommer Seongjong af Goryeo udnævnte embedsmænd i landets distrikter, embeder som tidligere var gået i arv. Mellem 993 og 1019, hærgede Goryeo-Khitan krigene langs den nordlige grænse.

Rigets 11. monark, Munjong af Goryeo, sørgede for, at centralmyndigheden fik fuld kontrol over de lokale herskere rundt om i landet. Munjong og senere monarker lagde stærk vægt på den civile kontrol over militærvæsenet.

Khitan-invasionerne og angrebene mod Jursjenerne

I 993 invaderede khitanerne Goryeo's nordvestlige grænse med omkring 60.000 soldater. Efter, at Seo Hui forhandlede med angriberne, trak de sig tilbage og leverede territoriet øst for Amnokelva tilbage i bytte mod, at Goryeo afviklede sin alliance med Song-Kina. Goryeo beholdt imidlertid forbindelsen med Song-Kina og styrkede sin stilling i sit nyervervede område i nord ved at bygge en ny fæstning.

I 1009 ledede Goryeo-general Gang Jo et kup mod kejser Mokjong, de dræbte monarken og etablerede et militærstyre. Året efter angreb khitanerne igen, denne gang med 400.000 soldater midt under en intern magtkamp i Goryeo. Gang Jo formåede at holde angriberne væk, indtil han selv blev dræbt, efter at have nægtet at overgive sig. Kejser Hyeonjong blev tvunget til at flygte fra hovedstaden til Naju. Khitanerne formåede imidlertid ikke at etablere et brohoved på Koreahalvøen og i frygt for et modangreb trak de sig tilbage. thumb|General Yun Gwan (1040 - 1111) og hans hær. I 1018 invaderede Khitanerne for tredje gang, denne gang med 100.000 soldater. General Gang Gam-chan beordrede, at Heunghaejin-floden skulle opdæmmes indtil, at fjenden begyndte at krydse den. Da fjenden var midtvejs over flodlejet, beordrede Gang dæmningen ødelagt. Vandet skyllede over fjendesoldaterne, og store dele af khitanhæren druknede. General Gang ledede der efter et massivt modangreb i Slaget ved Kwiju mod de tilbageværende soldater. Kun nogen få tusinde overlevede.

Jurchenske stammer nord for Goryeo betalte tribut til det koreanske monarki, men efterhånden voksede stammerne sig stærke og samlede sig under Wanyan. Små grænseovertrædelser endte til sidst i en invasion. Samtidig, i 1087, blev første udgave af Tripitaka Koreana gjort færdig efter mange års arbejde.

I 1107 ledede general Yun Gwan en nyetableret hær på 17.000 soldater (Byeolmuban) i et angreb på jurchenerne. Krigen varede i flere år og jurchenerne blev til sidst slået tilbage og overgav sig til Yun Gwan. For at markere sejren byggede general Yun ni fæstninger nordøst for den goryeo-jursjenske grænse (Hangul:동북 9성, Hanja:東北九城). Året efter fik general Yun ordre om at trække sine styrker tilbage af den nye Goryeo-monark, kejser Yejong. Efter intern magtkamp mellem ulige fraktioner i goryeo-hoffet blev forterne til sidst overdragne til jurchenerne, og Yun blev afsat og fængslet. I 1110 blev han sat fri og tilbudt at vende tilbage til sin stilling som general, hvilket han afslog. Han drog tilbage til hjembyen og døde der året efter. Der efter erobrede jurchenerne det kinesiske Liao-dynasti og etablerede sit eget jurchenerdynasti. Goryeoriget blev mere isoleret efter. at en mistet al handel med Song-Kina og blev med tiden svækket.

Magtkamp Huset Yi af Inju (인주 이씨, 仁州李氏) sørgede for ægtefæller til kejserne fra og med Munjong til og med den 17. kejser, Injong. Yi fik med dette øget indflydelse, endog mere end monarken selv. Dette førte frem til kuppet gennemført af Yi Ja-gyeom i 1126. Kuppet mislykkedes, men monarkens magt blev svækket. Indad i adelsskabet udviklede der sig en borgerkrig.

I 1135 argumenterede Myo Cheong for at flytte hovedstaden til Seogyeong (dagens P'yŏngyang). Forslaget delte adelsskabet i to. En fraktion, ledet af Myo Cheong, ville flytte hovedstaden til Pyongyang og ekspandere riget ind i Manchuriet. Den andre fraktion, ledet af Kim Bu-sik (forfatter af Samguk Sagi), ville beholde status quo. Myo Cheong mislykkedes i at overtale kejseren og gjorde derfor oprør mod centralmyndighederne og proklamerede et eget monarki, Daebang. Det blev ved forsøget, oprøret blev slået ned af general Kim Bu-sik, og Myo Cheong blev dræbt.

Militærregime

I 1170 gennemførte en gruppe militære officerer et militærkup. Lederne var Jeong Jung-bu, Yi Ui-bang og Yi Go, og det lykkedes dem at tage magten i landet. Kejser Uijong blev sendt i indre eksil, og keiser Myeongjong blev placeret på tronen. Den reelle magt lå imidlertid hos kupmagerne, som brugte en elitestyrke, Tobang, for at kontrollere hoffet og kongemagten. I 1179 etablerede den unge general Gyeong Dae-seung sig som en magtfaktor, han forsøgte at genrejse monarkiets magt og slo hårdt ned på korruption.