thumb|Skulpturen i Neuengamme. Neuengamme var en nazistisk kz-lejr. Den ligger i delstaten Hamburg 15 kilometer sydøst for centrum i bydelen Neuengamme og er i dag et museum.
Lejrens historie thumb|Neuengammes underlejr Wöbbelin: Indbyggere i Ludwigslust tvinges til at se lejren under opsigt af 82nd Airborne Division. thumb|Neuengammes underlejr Wöbbelin: Amerikanske soldater og afdøde fanger. Lejren blev oprettet i 1938 ved et teglværk som en underlejr af kz-lejren Sachsenhausen. I 1940 fik den status som selvstændig kz-lejr og fik med tiden 96 mindre arbejdslejre og "udekommandoer" under sig som underlejren Banterweg, hvor danskeren Gustav Alfred Jepsen var stedfortrædende lejrkommandant. Gustav Alfred Jepsen blev efter krigen dømt til døden af en britisk domstol for krigsforbrydelser begået i Banterweg.postdoc.blog.is
Arbejdet i hovedlejren Neuengamme bestod hovedsageligt i produktion af mursten og bygningen af en kanal til at transportere murstenene fra lejren. Fangerne måtte grave den tunge jord ud med primitive redskaber uden hensyn til helbred og vejret.
Fra 13.december 1938 til 4. maj 1945 havde lejren 106.000 fanger fra 28 lande: russere (34.350), polakker (16.900), franskmænd (11.500), tyskere (9.200), nederlændere (hollændere), 6.950), belgiere (4.800) og danskere (4.800). Der var også tyske jøder, kommunister, homoseksuelle, prostituerede, sigøjnere, Jehovas Vidner og andre. Ca 55.000 døde pga. de umenneskelige forhold: mishandling, hårdt arbejde med meget lidt mad og uhygiejniske forhold.
Tre af underlejrene er bevaret som mindesteder: Bullenhuser Damm, Kritenbarg 8 og Suhrenkamp 98. Den første er viet mindet om 20 børn fra Auschwitz, der blev udsat for medicinske eksperimenter af SS-lægen Kurt Heissmeyer, der injicerede levende tuberkelbakterier i blod og lunger efter at have fjernet deres lymfekirtler. Heissmeyer besluttede at få dem dræbt 20. april 1945 for at skjule spor efter forsøgene. Efter indsprøjtninger med morfin blev børnene hængt i kroge i væggen, "som malerier på væggen", erindrede den ene SS-mand, der var med til drabene. Den anden underlejr var fyldt med kvindelige fanger fra Łódź i Polen. Den tredje underlejr lå ved Fuhlsbüttels fængsel. Dele af den lejr gav plads til kommunister, modstandere af regimet og andre grupper. Ca. 450 fanger blev myrdet dér.
3. maj 1945 blev fartøjerne Cap Arcona, Thielbek, Athen og Deutschland IV lastet med fanger fra lejren, slæbt ud fra kaj og forladt drivende i Lübeck-bugten for at fjerne spor efter lejren. Allierede fly bombede og sænkede skibene. Ca. 8.000 fanger druknede eller blev skudt på stranden af SS.
De fleste af de 6.000 danskere, som kom i koncentrationslejr, kom til Neuengamme eller en af dens underlejre.
Underlejre Neuengamme var delt op i et antal underlejre (eller udelejre). NavnTidsrumAntal fanger/ heraf dødeLejrlederKZ Alderney (I. SS-Baubrigade), kaldet Sild-lejren5. marts 1943 – 24. juni 19441.000 mænd/ mindst 100 SS-Hauptsturmführer Maximilian List, fra marts 1944 SS-Obersturmführer Georg BraunAußenlager Alt Garge 24. august 1944 - 15. februar 1945500 mænd/ mindst 49SS-Oberscharführer Walter KZ Engerhafe21. oktober 1944 - 22. december 19442.000 mænd/ mindst 188SS-Oberscharführer Erwin SeifertBad Sassendorf (11. SS-Eisenbahnbaubrigade)8. februar 1945 til 4./5. april 1945504 Außenlager Boizenburgaugust 1944 til 28. april 1945400 kvinderOberaufseherin Gertrud MoellerKZ-Außenlager SS-Reitschuleca. 20. december 1944 til midt/slut februar 1945ca. 800 kvinderKZ-Außenlager Schillstraße17. august 1944 til 26. marts 1945800 mænd / mindst 300i slutningen af oktober 1944 SS-Hauptscharführer Max Kirstein Stützpunktleiter der Nebenlager BraunschweigsKZ-Außenlager Vecheldeseptember 1944 til slutningen af marts/begyndelsen af april 1945400 mændHelmut SebrantkeBreitenfelde bei Mölln10. november 1944 til 30. april 194520 mændAußenlager Boizenburgaugust 1944 til 28. april 1945400 kvinderKZ Bahrsplate6./7. september 1944 til 9. april 1945ca. 1.000 mændOberfeldwebel der Wehrmacht Richard-Johann vom EndtBremen-Neuenland16. august 1944 til 28. november 19441.000 mændSS-Obersturmführer Hugo Benedict (Stützpunktleiter aller Bremer Nebenlager)Bremen-Schützenhofdecember 1944 til 7. eller 9. april 1945700 mænd / mere end 200Bremen (II. SS-Baubrigade)12. oktober 1942 til 15. april 1944750 mændSS-Hauptsturmführer Gerhard WeigelBremen Hindenburgkaserne2. august 1944 til 26. september 1944800 kvinderSS-Unterscharführer Peter Pittmann, fra midt september 1944 SS-Hauptscharführer Johann HilleBremen-Obernheide26. september 1944 til 4. april 1945800 kvinder / mindst 20SS-Hauptscharführer Johann HilleBorgward-Werke (Bremen)25. august 1944 til 12. oktober 19441.000 mændKZ Uphusen7. februar 1945 til 4. april 1945100 kvinderKZ Fargeoktober 1943 til 10. april 19453.000 mænd / mindst 533fra midt 1944 Hauptmann des Heeres Ulrich Wahl in dieser Funktion Hauptsturmführer der Reserve der Waffen-SSKZ Darß-Wieckjanuar 1941 til slut februar 194150 mændSS-Oberscharführer Ewald JauchDarß-Zingstslut 1941 til april 194250 mændDüssin (Mecklenburg)15. september 1944 til 1. marts 194580 mændFallersleben (KZ Arbeitsdorf)begyndelsen af april 1942 til 1. oktober 1942800 mænd / mindst 6Martin Gottfried Weiß og fra midt juli 1942 Wilhelm SchitliFallersleben-Laagberg (mænd)31. maj 1944 til 8. april 1945800 mænd / mindst 144SS-Hauptscharführer Johannes Pump. Stellvertreter: Anton Callesen, ab januar 1945 Wehrmachtsoffizier Karl Werringloer Garlitz (Mecklenburg)3. februar 1945 til 2. maj 1945ca. 10 kvinder og mændSS-Hauptsturmführer Joseph SeweraAußenlager Goslar20. oktober 1944 til 25. marts 194515 mændKZ-Außenlager Hamburg-Eidelstedta) 27. september 1944 - 7. april 1945 b) 20./21. april - 5. maj 1945a) 500 kvinder b) mere end 100 kvinderSS-Unterscharführer Walter KümmelHamburg-Finkenwerderoktober 1944 til slut marts 1945ca. 600 mænd / mindst 280Hamburg-Fuhlsbüttel25. oktober 1944 til 15. februar 1945omkring 1.500 mændHamburg-Hammerbrook (II. SS-Baubrigade)7. august 1943 til april 1944930 mændSS-Hauptsturmführer WeigelHamburg-Hammerbrook (Bombensuchkommando)midt 1944 til 25. marts 194535 mændAußenlager Hamburg-Hammerbrook (Spaldingstraße)oktober 1944 - 17. april 19452.000 mænd / omkring 500 til 800SS-Obersturmführer Karl Wiedemann (fra oktober 1944 Stützpunktleiter aller Hamburger Nebenlager)